24 Spørgsmal Til Professoren

Hvorfor husker vi noget, men glemmer andet? Og hvordan popper planlagte handlinger lige præcis op i rette øjeblik? Med matematiske modeller forsøger psykolog Søren Kyllingsbæk at komme helt ned i hukommelsens enkelte hjerneceller og beskrive, hvordan de arbejder sammen og mod hinanden. Han har vist, at potentielle erindringer deltager i et væddeløb, hvor vinderen får en plads i langtidshukommelsen. Men udfaldet - det er i høj grad påvirket af tilfældet.

Det vi har svært ved, gør computerne bedre, men det vi er gode til, kan de ikke. Forsker i kunstig intelligens Thomas Bolander forklarer, hvorfor maskinerne nemt kan lære sig at spille skak, køre bil eller diagnosticere sygdomme bedre end nogen læge. Men når det kommer til social forståelse og sprogbehandling, er computeren den dumme dreng i klassen. I de aspekter af menneskelig intelligens, som vi ikke helt forstår, er vi maskinerne overlegne.

I nyt stort projekt tester danske forskere DNA fra skeletter 10.000 år tilbage og ser på udviklingen indenfor de gener, som har med psykisk sårbarhed at gøre. Professor i biologisk psykiatri Thomas Werge forklarer, hvordan kompleks genetik ligger bag psykiske sygdomme, og hvordan vi kan forstå evolutionen af dem. I mindre dosis giver de samme genetiske faktorer nemlig fordele. Hør om forbindelser mellem autisme og høj IQ samt bipolar sygdom og høj kreativitet.

Et helt nyt syn på vacciner er på vej. Antropolog Peter Aaby og læge Christine Stabell Ben fortæller om 40 års forskning i vacciners uspecifikke virkninger. Levende vacciner som bla. mæslingevaccinen beskytter ikke bare mod den sygdom de er rettet mod, men gør generelt immunsystemet stærkere. Ikke-levende vacciner som trippelvaccinen virker modsat. Resultaterne lægger op til en helt ny tænkning om vacciner og deres brug. 

Er kvinder og mænds seksualitet væsensforskellig, eller er det kulturelt betinget vrøvl, når vi betragter kvinder som 'komplekse' og mænd som 'enkle'? Og hvad er forholdet mellem biologi og psykologi? Sexolog Annamaria Giraldi taler om, hvordan kvinders (manglende) lyst politiseres i forskningsverdenen, og om en seksualiseret kultur, der dræber lysten. 

Hvorfor kan vi diskutere frem og tilbage om både aktiv dødshjælp og frigivelse af cannabis men ikke tage fat på en seriøs debat om dopingreglerne? Thomas Søbirk Petersen er moralfilosof, og han gennemgår argument for argument, hvorfor EPO, testosteron og meget andet præstationsfremmende bør været tilladt i sportens verden.

Siden en flok mænd i Paris opfandt sæsonmode som redskab til at puste liv i den haltende franske silkehandel, har tyngdepunktet for tøj ligget i Vesten. Men verden presser sig på med krav om alt fra muslimsk ’modesty’ til afrikanske hoftemål. Designforsker Else Skjold fortæller om en modebranche i opbrud og om kulturens skizofrene forhold til tøj.

Vesten bygger sin samfundsopfattelse på oplysningstiden, og historiker Ulrik Langen giver en rundvisning i 1700-tallet. I Danmark var Struensee ikke (kun) helten bag verdens første lov om trykkefrihed, men også en diktator, og i Frankrig åd revolutionen sine børn til morgenmad. Tiden var fuld af indre modsætninger, som nutiden kan lære af.

Homøopati er vand, akupunktur er placebo, og kranio-sakral terapi er det rene vanvid. Patolog Jan Lindebjerg begyndte som medicinstuderende med interesse for mulighederne i ’det alternative’, men så kom han til at læse på sagen. Få historierne om, hvordan kvaksalveri og overtro blev til integrativ medicin og en lukrativ branche, som regulerer sig selv.

Børn er ikke kreative springvand, der kvæles af en retlinet skolegang. De er konforme og har brug for trygge rammer for senere at kunne blomstre, fortæller psykolog Lene Tanggaard Pedersen, der slagter myter om kreativitet og smækker forskning på bordet. Kreativitet kræver viden, fordybelse og disciplin – og så næres den af, at vi jævnligt foretager os noget unyttigt.

Hvem er vi? Biologiske maskiner med en evolutionært formet natur eller blanke tavler, som samfundet og miljøet indskriver sig på? Rationelle Homo oeconomicus eller følelsesstyrede Homo emotionalis? Filosof Frederik Stjernfelt er med i et forskerkonsortium, som kortlægger, hvordan konkurrerende menneskebilleder kæmper om samfundsinstitutioner og støder sammen i debatten.

Innovationen i kræftbehandling bremses, når systemet opdeler læger i dem der forsker og dem der ’kører pølsefabrikken’. Brystkirurg og forsker Niels Kroman fortæller, hvordan arbejdet med patienter fører til gode ideer og videre til kliniske resultater. Han beretter om ny opmærksomhed på senfølger af kemo og diskuterer, hvornår det kan være bedre at holde øje med forstadier til brystkræft end at operere.

Sprogforsker Frans Gregersen tager endnu en omgang i ringen – nu gælder det slaget indenfor sociolingvistikken. For hvad er det med de sproglige koder, som signalerer, hvor i samfundet og hvor i landet vi kommer fra? Står sønderjysk eller perkersprog i vejen for os, eller jonglerer vi snarere med vores sprog alt efter kontekst? Og er der håb for os, som stadig insisterer på forskellen mellem ’hans’ og ’sin’?

Er vi født med et forprogrammeret sprogmodul i hjernen eller bruger vi bare de for hånden værende søm? Det store dyr i den moderne sprogvidenskab, Noam Chomskys idé om en universel grammatik, er på vej ud. Og det er blot det seneste opgør i lingvistikkens omskiftelige udvikling. Sprogforsker Frans Gregersen fører os igennem historien fra antikken til nu og her.

Kan bakterier give sygdom i sindet? Ideen om at immunsystemet påvirker hjernen er gammel, men kommer nu igen med fornyet kraft efter et århundrede i glemmebogen. Michael Eriksen Benros fortæller, hvordan danske registre og biobanker afliver den traditionelle skelnen mellem krop og psyke og peger på, at hovedpinepiller måske kan forbedre behandling af både depression og skizofreni.

Hvad har zebraen under sin stribede pyjamas? En genetik, som splintrer zoologernes traditionelle klassifikation. Biolog Rasmus Heller har gentestet afrikanske zebrapopulationer gennem tiden og fundet, at de kendte underarter ikke svarer til biologien. Forskningen stiller spørgsmålet: Hvordan skal vi overhovedet forstå begrebet art?

Psykolog Lene Vase Toft forsker i placebo og forklarer, hvordan forventninger, sindsstemning og omgivelserne hos lægen kan gøre os både raske og syge. Selv effekten af en hjerteoperation kan være ren placebovirkning. Ved nocebo – placebos onde tvilling – kan negative forventninger dæmpe behandlingers virkning eller give alvorlige ’bivirkninger’ af uvirksom medicin.

Den danske geolog Karin Frei har åbnet nye veje for arkæologien med sine nyskabende strontium-målinger. Hør hendes fortælling om, hvordan tænder, negle og hår splintrede vores billede af bronzealderen, da de afslørede, at både Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden var indvandret langvejs fra. Og hvad med Tollundmanden? Var han og de andre moselig stakkels ofre eller havde de faktisk høj status?

Hvad rører der sig egentlig i verdens største land, når man går under den politiske overflade, som mediedækningen giver os? Rigtig meget rigtig forskelligt, siger litteraturforsker Tine Roesen. Hun fortæller, hvordan Sovjetnostalgi, længsel efter zartidens storhed og dyrkelse af rigdom og bling lever fint side om side. Og hvordan de unge møder politikernes anti-vestlige retorik med humor og ironi.

Du er ikke kunde hos de sociale medier, du er deres produkt. Samtidig er din opmærksomhed informationssamfundets centrale værdi. Filosof Vincent Hendricks studerer, hvordan nettes enkle algoritmer udnytter den menneskelige kognition til at skabe informationsbobler og virale spredninger af budskaber. Herefter venter spørgsmålet om, hvordan vi tøjler de store netmonopoler og selv indtager førersædet.