Brainstorm

Dette er ‘Brainstorm’, Videnskab.dk’s podcast-serie om hjernen - sponsoreret af Lundbeckfonden* Denne uges 'Brainstorm' er ikke for børn. Forestil dig, at du er indlagt på et psykiatrisk hospital. Du er meget syg, og lægerne ved ikke, hvordan de skal behandle dig. En dag bliver du kørt til Rigshospitalet, hvor du bliver bedøvet og kørt op på neurokirurgisk afdeling. Mens du ligger i narkose, borer lægerne et hul i din tinding, stikker en kniv ind gennem hullet og skærer i den forreste del af din hjerne. Nogenlunde sådan blev flere tusinde psykiatriske patienter behandlet fra begyndelsen af 1900-tallet og helt op til 1980’erne. Især danske læger tog det hvide snit - også kaldet lobotomi - til sig og gav over 4500 patienter behandlingen i perioden 1939 til 1983 - hvilket er virkelig mange sammenlignet med andre lande. Men hvorfor fik læger overhovedet lyst til at skære i folks hjerner? Hvordan fik filmen Gøgereden sat en stopper for lobotomier? Og hvorfor var danske læger så vilde med det hvide snit? H

Dette er ‘Brainstorm’, Videnskab.dk’s podcast-serie om hjernen - sponsoreret af Lundbeckfonden* Prut. Fire enkelte bogstaver som - når de sættes sammen - får dig til at trække på smilebåndet. Men hvordan kan det egentlig være, at vores hjerne synes, at ordet prut er sjovt? Spørgsmålet dumpede ind i indbakken, da Brainstorm på Facebook efterlyste ‘hjerne-undringer’ til en ‘spørgsmål special’. »Hvad er forklaringen på deja-vu? Hvordan påvirker stress hjernen? Og hvordan bliver hjernen snydt af placebo-medicin?« lød nogle af de andre spørgsmål, vi modtog - allesammen gode spørgsmål, som kræver gode svar, og forskeren, der leverer svarene, er lektor i kognitionspsykologi Signe Allerup Vangkilde, som også forklarer Dunning-Kruger-effekten, og ’myth-buster’ den gamle idé om at vi kun bruger 10 procent af hjernen.  Lyt med, når vi går svar-amok i denne spørgsmål special-udgave af Brainstorm! **Medvirkende:** * Signe Allerup Vangkilde, lektor i kognitionspsykologi ved Institut for Psykologi på Københ

Dette er ‘Brainstorm’, Videnskab.dk’s podcast-serie om hjernen - sponsoreret af Lundbeckfonden* Jais er stukket af fra studiet, og Asbjørn finder ham på en bænk udenfor, hvor han sidder og dufter til det spæde forårs dufte; foråret får ham nemlig altid til at tænke tilbage på dengang han boede i Berlin. Også Asbjørns hukommelse aktiveres, da Jais sætter spiller 90’er rock og hiver en legetøjs-dino op af tasken. Sanseindtryk kan på et splitsekund teleportere os tilbage til vores første ungdomsfest, mormors sommerhus eller vores første udlandsrejse. Men hvorfor aktiverer sanser vores hukommelse? Og hvorfor er det især barndoms - og ungdomsminder, der sættes i gang af dufte, smage og musik? Det forsøger Brainstorm at finde ud af i fællesskab med neuropsykolog Asmus Vogel, der følger Jais og Asbjørn ned ad værternes ‘memory lane’. **Medvirkende:** * Asmus Vogel, neuropsykolog og forskningslektor ved Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet **Værter:** * Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Viden

Dette er ‘Brainstorm’, Videnskab.dk’s podcast-serie om hjernen - sponsoreret af Lundbeckfonden* Brainstorm tager dig i denne episode med på en tidsrejse ind i de psykedeliske stoffers kuriøse forskningshistorie. Det er nemlig ikke kun hippier, musikere og forfattere, der gennem tiden har været glade for de psykedeliske rusmidler; forskere har et langt og tumultarisk kærlighedsforhold til de sindspåvirkende stoffer. Mød den schweiziske forsker, som opfandt LSD og i 1943 var den første til at tage et syretrip, og den amerikanske psykologiprofessor der i 60’erne lavede forsøg, hvor han gav psykedeliske stoffer til børn. Med på sidelinjen har vi professor Jesper Langgaard Kristensen, som gør os klogere på nutidens mere lødige forskning i psykedeliske stoffer. Lyt med i dette andet og sidste afsnit af Brainstorms miniserie om psykedeliske stoffer. **Medvirkende:** * Jesper Langgaard Kristensen, professor MSO på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet * Gitte

Ayahuasca, Mescalin og psykedeliske svampe. Hallucinogene stoffer er kendt for at vende op og ned på hjernens mønstre og strukturer, men hvad sker der egentlig i hjernen, når man oplever et svampe-trip? Det ved Gitte Moos Knudsen, der er professor og tovholder på et projekt på Rigshospitalet, hvor forskere scanner forsøgsdeltagers hjerner, mens de gennemgår et psykedelisk trip. En af deltagerne er Mette Hulevad, og hun fik piller med svampen ‘Spids Nøgenhat’s’ aktive stof, psilocybin, og gennemgik et timelangt trip, mens hun blev undersøgt af læger og psykologer. Mød Gitte og Mette i denne podcast, som er første episode af Brainstorms nye miniserie om stoffer, hvor Jais og Asbjørn dyrker videnskaben bag psykedeliske 'trip'. **Medvirkende:** * Gitte Moos Knudsen, professor og leder af Neurobiology Research Unit på Rigshospitalet * Mette Hulevad, deltager i et psilocybin-studie på Neurobiology Research Unit på Rigshospitalet * Jesper Langgaard Kristensen, professor MSO på Institut for Lægemi

Dette er ‘Brainstorm’, Videnskab.dk’s podcast-serie om hjernen - sponsoreret af Lundbeckfonden* I anden episode af Brainstorm’s psykopat-miniserie kigger vi på ‘mugshots’ af voldsforbryderes hjerner, fordi kan hjerneskanninger forklare, hvorfor nogle psykopater er voldelige? Det er der, noget der tyder på… Postdoc Sofi da Cunha-Bang har undersøgt 19 mænd, der er dømt og fængslet for grov personfarlig kriminalitet, og hendes undersøgelse viser, at de voldsdømte mænds aggressive adfærd blandt andet skyldes en bestemt receptor i hjernen. Hør mere om hjernens ‘volds-receptor´ i denne uges Brainstorm, hvor Jais og Asbjørn også gennemfører sidste del af psykopati-testen, og afslører hvem af Brainstorms værter der er mest psykopat. Hvem tror du? Medvirkende:  Sofi Da Cunha-Bang, postdoc på Neurobiology Research Unit på Rigshospitalet  Tine Wøbbe, chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans og ekstern lektor på Københavns Universitet Værter:  Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk  Asbj

Dette er ‘Brainstorm’, Videnskab.dk’s podcast-serie om hjernen - sponsoreret af Lundbeckfonden* Han myrderede og paterede sin kæreste og hendes to børn. Peter Lundin er en af Danmarks mest kendte og bestialske mordere, og hans handlinger placerer ham i liga med berygtede seriemordere som amerikanske Ted Bundy, der dræbte minimum 28 unge kvinder. Streamingtjenester og diverse podcasts flyder over med true-crime-serier om de ekstremt farlige og manipulerende forbrydere, som på en gang forarger og fascinerer. Men hvad kendertegner en psykopat, og hvorfor slår nogle af dem ihjel? Brainstorm sætter fokus på psykopater, og i dette første af to afsnit dykker vi ned i psykopatiens psykologi, hvor psykolog Tine Wøbbe forklarer mordernes mørke sind. Hør også, hvordan Jais og Asbjørn kommer på glat is, når de tager en test, der afslører, hvem af dem der er mest psykopatisk. Det er nemlig ikke kun dømte massemordere, der kan være psykopater… **Medvirkende:** * Tine Wøbbe, chefpsykolog på Psykiatrisk Center

Dette er ‘Brainstorm’, Videnskab.dk’s podcast-serie om hjernen - sponsoreret af Lundbeckfonden* Hvorfor smitter gab? Bestemmer hjernen ens personlighed? Og hvorfor ræser tankerne rundt i hovedet, når man bare gerne vil sove? Brainstorms lyttere har skrevet ind med massevis skarpe hjerne-spørgsmål, og denne uges podcast disker op med svarene. For første gang i Brainstorms historie har Jais og Asbjørn fået besøg af en forsker i studiet, nemlig Signe Allerup Vangkilde som er lektor i kognitionspsykologi ved Københavns Universitetet. Med sin baggrund i psykologi er hun godt klædt på til at svare på alle lytternes spørgsmål, som omhandler alt fra, hvor i hjernen sidder personligheden, til hvad er tanker? Signe Allerup Vangkilde forklarer også, hvorfor gab smitter – ja, hvorfor vi kan finde på at gabe blot ved at læse om gab…. Kan du mærke, et lille gab komme snigende? Med i podcasten er også Brainstorms 'husforsker' professor i translationel neurobiologi ved Syddansk Universitet, Albert Gjedde, som for

Dette er ‘Brainstorm’, Videnskab.dk’s podcast-serie om hjernen - sponsoreret af Lundbeckfonden Amorinerne slippes løs i studiet, og tosomheden hyldes i denne udgave af Brainstorm, hvor Asbjørn overrasker Jais med en stor buket røde roser. I anledningen af valentinsdag dykker Videnskab.dk’s hjerne-podcast ned i kærligheds-kemi, og undersøger hvad der sker i hjernen, når kærligheds-hormonet oxytocin slippes løs. Spørger man hjerneforskningen, sidder kærlighed nemlig ikke i hjertet men i hjernen. Vi undersøger hvordan den cocktail af hjerne-kemi, der gør dig forelsket, er forskellig fra den, som får dig til at forblive sammen med din kæreste. Og så en spoiler alert: hjerneforskerens bedste tip til et langt kæresteforhold er… mere sex! Lyt med, når Brainstorm dykker ned i hjernens kærligheds-kemi. **Medvirkende:** * Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek * Troels Wesenberg Kjær, overlæge på Roskilde Sygehus og klinisk professor på Københavns Universitet * Mikkel Wall

Dette er ‘Brainstorm’, Videnskab.dk’s podcast-serie om hjernen - sponsoreret af Lundbeckfonden Selvom det er frostkoldt og overskyet, bliver dagene længere. Og det er godt, for menneskehjernen har brug for sollys; lyset påvirker en række kemiske processer, der blandt andet styrer vores døgnrytme. Men som de moderne kontorarbejdende mennesker vi er, får vi ikke altid tilstrækkeligt af naturens egen lyskilde. For 150 år siden stod vi op med solen og gik i seng igen, når den var væk, men i dag arbejder mange indenfor i lokaler oplyst af elektrisk lys, og vi opdager måske knapt nok, at lyset udenfor ændrer sig. Heldigvis er der hjælp at hente! Forskerne i dagens udgave af ’Brainstorm’ giver gode råd til, hvordan du får nok dagslys, om lysterapi-lamper virker, og du får også at vide, hvorfor vi især har brug for det ‘blå’ morgenlys. **Medvirkende:** * Paul Michael Petersen, professor på DTU Fotonik * Anders Sode West, ph.d. og læge på Rigshospitalet * Bobby Zachariae, professor, dr.med.

Dette er ‘Brainstorm’, Videnskab.dk’s nye podcast-serie om hjernen - sponsoreret af Lundbeckfonden* Rigtige Mandemænd er gode til at køre bil, og så vender de kortet rigtigt. Kvindekvinder passer børn, og de er gode til multitasking og sprog. Sådan er vores hjerner jo sat sammen. Du, som læser dette, sidder måske nu og overvejer, hvilket # denne sexistiske tekst skal havne under. Eller også sidder du og smiler fjoget med motorolie på skjorteærmerne, mens du udbryder: »Lillemor, kom-så-ska-du-se! Jeg er en rigtig mandemand!« I dagens afsnit af Brainstorm går vi i kødet på fordommene. For hvad siger videnskaben? Er der overhovedet noget, man kan kalde mande- og kvindehjerner. Lyt med, og få forskernes bud på, hvor meget kønnet fylder i hjernen i vores nye hjernemagasin, Brainstorm. PS. Der er også lidt om hvaler. **Medvirkende:** * Mikkel Wallentin, lektor i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet * Gitte Moos Knudsen,  professor og overlæge ved Neurologisk afdeling på Rigshospitalet [Læs mer

Dette er ‘Brainstorm’ - Videnskab.dk’s nye podcast-serie om hjernen, sponsoreret af Lundbeckfonden* Januar er højsæson for noble nytårsambitioner, og i første episode af Brainstorm spørger vi hjernevidenskaben til råds om nytårsforsætter, fordi fitnesscentrene står klar med abonnementer til halv pris, mens de lokker dig med budskaber som »New year, new you.« Men her nogle uger inde i årets første måned begynder det måske at knibe med at holde fast i forsætterne, så hvad siger videnskaben? Hvordan motiverer du din hjerne til at overholde dine ønsker om mere motion, færre smøger og mindre stress? Lyt med, og få forskerens bedste nytårs-råd i Videnskab.dk’s nye hjernemagasin, Brainstorm. **Medvirkende:** * Einar Baldvin Baldurrson, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet * Troels Wesenberg Kjær, overlæge på Roskilde Sygehus og klinisk professor på Københavns Universitet * Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet **Værter