Sinopsis
Kærlig podcast om The Beatles . Rundt i, og omkring The Beatles fanbasen i Danmark.
Episodios
-
10. Arno Guzek elsker The Beatles (Nytårs-special 19/20)
29/12/2019 Duración: 48min2019 klinger ud - og det er tid til Nytårstaler. Og i dette tilfælde: En nytårs-SAMtale. For hvad fik vi af Beatles-året 2019 - og hvad kan vi vente i 2020. Arno Guzek er "statsminister" og "konge" I The Beatles-Danmark, og med ham vender vi den store Egypt Station kuffert - for blev McCartney fansene snydt da der blev ved med at komme nye numre fra de samme sessions? Vi taler om det stille Lennon år- endnu en fredelig Harrison sæson, og det nye Ringo-album rundes også. Og hvad kan vi vente os af 2020. Let It Be - box? Flaming Pie, eller Back To Egg, jubilæumsudgaver af All Things Must Pass og Plastic Ono Band - og hvad med Atmos-fænomænet. Der er RIGELIGT at beskæfitge sig med på kanten af det nye år....
-
09. Andreas Smedegaard elsker The Beatles (90´er special)
20/12/2019 Duración: 01h13min90´erne blev et stort årti i beatles-dramaturgien Vi fik nemlig endelig historien om de fire fra Liverpool i The Beatles Anthology Et overflødighedshorn af cd´er, Video og dvd-bokse, bøger osv. Og så selvfølgelig de nye numre: Free As A Bird og Real Love. Historien omkring Anthology-projektet er vanvittig spændende. Relationen mellem McCartney og Harrison skulle stå sin prøve, der gik politik i den - imens verden gjorde sig klar med Britpop-bølgen. Dette afsnit af "Vi elsker The Beatles" nørder igennem sammen med Andreas Smedegaard - webredaktør og specialkonsulent, men også kendt fra tiden i Casablanca records på Østerbrogade.
-
08 Finn Bendixen elsker The Beatles (KB Hallen special 1)
06/12/2019 Duración: 01h01minFinn Bendixen var sammen med sine forældre i KB Hallen den 4.juni 1964. En begivenhed der sidder dybt i ham. Han så det første show, og missede derfor Long Tall Sally. Til gengæld voksede han op med The Beatles. I danseskolen hans forældre drev, i lytteboksene hos FONA og Illum, og efterfølgende i hans liv som Danmarksmester i dans, showman, arrangør, musiker og nu meddriver af Odd Fellow palæet ved Roskilde Domkirke. Finn Bendixen elsker The Beatles og han er strålende til at fortælle om det - også hans møde med Ringos band i Randers. Lyt med og lær også I Fell Finn - hans eget Beatles-album at kende.
-
07. Signe Amtoft elsker The Beatles
25/11/2019 Duración: 01h14minHun laver tv, har været radiovært på P3, er forfatter, og podcast-udgiver. Og så er hun dedikeret Beatles-fan. Signe Amtoft har haft musikken som ledsager altid - og i særdeleshed The Beatles har betydet meget - både når hun lytter alene, eller synger med familien. I denne episode bliver du klog på overspringshandlinger, sammenligning mellem The Beatles og Pippi Langstrømpe og så finder du ud af, hvorfor Signe ikke er vild med Yellow Submarine. Der bliver nørdet en del og grinet rigtig meget. God fornøjelse.
-
06. Jes Dorph-Petersen elsker The Beatles
08/11/2019 Duración: 01h06minJes Dorph-Petersen er engang blevet taget i at synge "The Long And Winding Road" (et nummer han elsker højt), i den ejendom hvor han boede. Det blev han pinligt berørt over. Heldigvis ikke mere end at han fortsat elsker The Beatles.Så meget, at han i timevis kan sidde og lave playlister med de fire fra Liverpool. Han har hang til de gode melodier og er vild med Paul McCartney. Han opdagede The Beatles omkring 1964 da She Loves You indtog verden. Eller Se Loves to, som han troede den hed. Dorph dykker ned i to albums - "Help!" og "Magical Mystery Tour" og fortæller hvilket Beatles nummer bestemt han IKKE kan lide. Jes Dorph-Petersen er om nogen en levende tv-legende, men han er også rasende godt selskab, også når det kommer til at tale om The Beatles. Podcasten her er en time der flyver afsted og så præsenteres du for Dorphs helt eget Beatles album : ”Jes, Jes Me”. PS: Han synger godt – og ofte i denne episode af ”Vi elsker The Beatles”!
-
05. Peter Smith elsker The Beatles
25/10/2019 Duración: 01h17minPeter Smith har levet i musik hele sit liv. Som soloartist med et stort, fint bagkatalog. Kærlighedens disciplin hedder gennembruddet fra 1990 der kom på rigtig mange danskeres cd-hylder. Siden da har fulgt en række hits, alle prydet af Peters bløde, udtryks-fyldte vokal. Han har også gjort det til en levevej at synge The Beatles. Mest i Repeatles, men tidligere også i Ticket To Ride. Hans stemme flugter med Paul McCartneys i register og tone. Det lyder rigtigt, når Peter Smith synger Beatles. Senest har han lavet album med Caroline Leander - svensk sangerinde. "Du eller Aldrig" som kom på gaden i september 2019. Køkken-samtaler om The Beatles er på menuen her. Diskussiomer om svensk kontra dansk produktion, en afstikker til RAM, som jo også er en mand/kvinde-plade. og så selvfølgelig Smiths eget Beatles-album: Sgt Peter´s Lonely Hearts Club Band. God fornøjelse!
-
04. Per Wium elsker The Beatles
11/10/2019 Duración: 01h11minPer Wium elsker The Beatles. Og hvis The Beatles vidste hvad Wium gør for The Beatles, ville kærligheden gå begge veje. Wium er rejsende i Beatles. Han turnerer med sine musikforedrag, koncerter med bandet Something og koncerter i mange formater. Alt sammen med rod i The Beatles-kataloget. I denne udgave af "Vi elsker The Beatles" komemr vi rundt i Wiums Beatles landskab. Vi finder ud af hvilken Beatles single der fik Per væk fra drømmen om at blive som Perry Mason. Vi snakker om det nye Giles Martin-remix af Abbey Road. Og så finder vi ud af hvor Wium ikke er vild med The White Album. Og så har Per Wium kompileret sin egen Beatles-LP "Pervolver". God fornøjelse!
-
03. Danmark elsker Abbey Road
28/09/2019 Duración: 18minAbbey Road fyldte torsdag den 26.september 50 år. Et af historiens største albums - og manges favorit i det store katalog. "Vi elsker The Beatles" var med til premieren i CinemaxX i København. Fyldt sal, de lyttede til 5.1 udgaven. Remixet af Giles Martin. Denne episode er en reportage fra den store premiere-aften. Vi skal møde bl.a ,Thomas Trolle Hemdorff fra Uniersal, Jerry Ritz, Arno Guzek, Asger Ahn samt en masse entusiastiske fans, der udtaler sig før og efter afspilningen. God fornøjelse.
-
02. Hans Otto Bisgaard elsker The Beatles
13/09/2019 Duración: 01h03minHans Otto Bisgaard elsker The Beatles. Han har interviewet Paul McCartney flere gange. Han har skrevet læserbreve til Politiken for at redde The Fab Fours koncert i København. Han har fulgt gruppen tæt siden Please Please Me singlen udkom i 1963. Han er radio/tv-legende. Og så er han rasende godt selskab til en god snak om The Beatles - hvor han blandt andet præsenterer sit helt eget Beatles-album "A Hans Otto Day´s Night". Lyt da med!
-
01 Arno Guzek elsker The Beatles
29/08/2019 Duración: 01h10minFørste udgave af "Vi elsker The Beatles" er ude. Selvfølgelig med Arno Guzek - redaktør for "Beatles Again". Mangeårig fakkelbærer for The Beatles i Danmark og forfatter til Beatles discografi. Vi taler med Arno mødet med McCartneys i 1976 og runder lige Pauls besøg på Amailenborg. Derudover har Arno drukket champagne med en feststemt Ringo Starr, og selvfølgelig sneget sig med på optagelserne af Ringos besøg i København. Vi diskuterer betydningen af mordet på John Lennon - for det fik danskerne ud på Beatles-barikaderne igen. Og hey: Hvordan er det lige at blive genkendt 30 år efter Kvit Eller Dobbelt i en natbus? Arno præsenterer også sin helt egen Beatles LP - Arno Road, der rummer mange overraskende valg. God fornøjelse!