Sinopsis
Kærlig podcast om The Beatles . Rundt i, og omkring The Beatles fanbasen i Danmark.
Episodios
-
135. Toppermost: Press To Play. Med Andreas Smedegaard
04/01/2025 Duración: 01h03minDet er blevet Paul McCartney albummet Press To Play´s tur til at komme igennem Toppermost-maskinen. Først med denne forhistorie om albummet fra 1986, og i næste episode om de enkelte sange på pladen der i den grad deler vandende. Pladens persongalleri er spændende: Superproduceren Hugh Padgham og 10CC sanger, guitarist og komponist, Eric Stewart, var ved McCartneys side som det team der skulle rehabiltere Paul efter "Give My Regards To Broadstreet". Det gik ikke stille af. Der var uklarhed om HVEM der egentlig producerede, og hvilken rolle de enkelte aktører egentlig havde. Lad os bare sige det: Ikke alle kom over målstregen med albummet der havde det svært hos det pladekøbende publikum Og så var der jo voldsomme dramaer omkring produktionen: Hvem turde eksempelvis placere en laks i Linda McCartneys køleskab, og kunne man gemme skinke under osten i en "Cheese and Pickle" sandwich? Medvært i episoderne er Andreas Smedegaard, som guider dig igennem tiden omkring og sangene på et af Paul McCartneys mindre kendt
-
134. Julespecial: I Wanna Be Arno Guzek!
24/12/2024 Duración: 55minMed en sand julespecial siger Elsker The Beatles Rigtig Glædelig Jul til alle lyttere. Og mens du har en "Wonderful Happy Christmastime", kan du jo passende lytte til denne time med "Spørg Arno" som hovedingrediens! "Spørg Arno" rummer svar på ALT vedr. The Beatles, så hvis du først rammer podcasten efter jul, kan der også lyttes med. Arno Guzek har været i spidsen for Beatles Again bladet i mange år. En samlende, givende og vidende forperson. Og som du kan høre i episoden har han også fået en speciel gave fra boet efter Simon Spies. Hvad sker der i Beatles-land 2025, hvad bliver det næste boxsæt, hvad synes han om Beatles ´64, og hvordan ender en "Bag One"-tegning i Hørsholm??? Dette og AI-problematikken får du svar på i denne times underholdende julespecial. Har du lyst til at følge med i Beatles nyhederne som set fra Arno Guzek, så kan du abonnere på Beatles Again som pdf fil eller i papirformat for henholdsvis 125 kr. og 325 kr. pr. år for 6 numre. Vil du have et gratis nummer, så skriv til Arno på Faceb
-
133. Apropos The Beatles: Mansfield. Med Christian Stage
10/12/2024 Duración: 54minBandet Mansfield har længe været blandt podcastens fineste venner. Frontmanden Christian Stage deler baggrund fra Bornholm, passion for The Beatles og en glæde ved England med undertegnede. Derfor er tiden endelig kommet til at gå spadestikket dybere med bandet fra København, der bærer det engelskklingende navn. Et navn der klinger større og større, både i Danmkark og England. Det var oplagt at lave episoden under ”Apropos The Beatles”- paraplyen, for inspirationen fra Liverpool-drengene er til at få øre på, når man lytter til Mansfield. Mødet med Christian centrerer sig om bandets seneste LP ”For All The Right Reasons”, der fik fem ud af seks stjerner i musikmagasinet ”Gaffa”. Vi hører om tilblivelsen af pladen, om dynamikken i en kvartet og i særdeleshed om samarbejdet med den dygtige producer Morten Bue. Der er flere refererencer til The Beatles og deres samarbejde med produceren George Martin i episoden ligesom at vi taler om sangskrivningens mystiske veje. Både når man er band og ene mand bag kataloge
-
132. Morten Gronemann elsker The Beatles
26/11/2024 Duración: 53minAt være formand for Beatles-fanklubben i tiden omkring 1964 må have være en spændende opgave. Og selvom posten som formand (lige under præsidenten) har været en omfangsrig en af slagsen, var der masser af andre opgaver i Mortens hverdag dengang. F.eks. at arrangere pigtrådskoncerter på Ryttergården i Klampenborg. Indgang: 5 kroner. Men alligevel; At kommunikere med Brian Epstein, tale i telefon med Freda Kelly og samtidig være dybt indvolveret i at få The Beatles til København har selvfølgelig sat sit præg på Morten, der i episoden her fortæller levende om en fantastisk tid, da alt var under forandring. Og ja; Morten mødte også Beatlerne den 4. juni 1964, og oplevede den første K.B. Hallen-koncert samme dag. Du tages i episoden med på en rejse til en tid hvor alt var i forandring, og hvor Morten selv også lærte en masse om kommunikation og at organisere. Først i spidsen for fanklubben, sidenhen som medvirkende til at BEAT-bladet blev sendt ud til de danske unge. Og det i en tid hvor der ikke fandtes computer
-
131. Vigga Skov Jensen elsker The Beatles
13/11/2024 Duración: 36minVigga Skov Jensen har været Beatles-fan siden hun var ti år. Og her 15 år senere fylder ”The Fab Four” stadigvæk rigtig meget for Vigga. Ikke kun over spisebordet hvor der hænger en Beatles plakat, men også i hendes virke som sanger/musiker. Hun indspiller nemlig covers/anderledes fortolkninger af en række kunstnere - bl.a. af The Beatles og deres katalog. Ligesom at hun også er komponist med egne fine numre. Aalborgenseren er et eksempel på at der er masser af håb for fremtiden for Beatles-fans, for der er masser af interesse for musikken, ligesom at hun har været på Beatles-rundtur i det engelske. Faklen skal nok blive båret videre – for musikken ER jo verdens bedste. Episoden her rummer eksempler på Viggas egen produktion og en playliste med hendes favoritter. Og så vender vi ”Yesterday” og ”Eight Days A Week”- filmene undervejs. Du kan finde Viggas musik her: https://open.spotify.com/artist/2fy5Wo41E2FlB7POXti2g9 https://soundcloud.com/vigga-skov-jensen?ref=clipboard&p=a&c=1&si=5087f42ff08b
-
130. The Beatles´amerikanske udgivelser. Med Søren Mathiesen. 3.del
30/10/2024 Duración: 54minTrilogien om The Beatles og deres plade-udgivelser i USA gøres færdig med denne episode. Nr. 130 i Elsker The Beatles-podcast-serien. Under kyndig vejvisning fra altid den velforberedte og underholdende guide Søren Mathiesen, bevæger vi os fra "Beatles VI" til "Let It Be", med herlige stop undervejs på "Rubber Soul", "Yesterday And Today" og den voldsomt amputerede "Revolver"-LP. Og hey - burde "In The Tyrol" have været en single???? Virkeligheden har overhalet denne mini-serie om de amerikanske albums, så der afsluttes med et appendix, hvor de kommende udgivelser af "Beatles-US albums in mono 1964" og Beatles ´64 dokumentar-filmen forhånds-dissikeres. Og hvor lagde jeg nu min rumklang??? Og var Dave Dexter Jr. klar over at han lavede en folk-LP????
-
129. The Beatles` amerikanske udgivelser. Med Søren Mathiesen. 2. del
19/10/2024 Duración: 41minSå er det tid til at dykke dybt ned i rillerne på de amerikanske Beatles-udgivelser. Fra "Introducing The Beatles" til "The Early Beatles". Et hektisk års tid i 1964-65, hvor amerikanerne væltede i mængder af udgivelser der blev DERES lydtapet med de fire Liverpool-drenge. Søren Mathiesen - god ven og heldigvis hyppig deltager i podcasten - har virkelig haft gang i de store højttalere og de tætsiddende lyttebøffer, for vi ryger ned i en detaljegrad, som de har udgivelser fortjener. Noget er godt - andet er MEGET skidt. Men du bliver helt sikkert klogere på det anderledes katalog her. Søren fremhæver eksempler på meget anderledes mix, men giver også kredit til de amerikanske kompileringer. For "Second Album" er faktisk et godt rockalbum, ligesom at "And I Love Her" måske er bedst i den amerikanske version? Og indspillede The Beatles virkelig "She´s A Woman" på B&W? Episoden er den perfekte guide til dig der vil lytte med når de amerikanske mono-albums fra den tidlige periode udsendes til november. Bille
-
128. The Beatles´ amerikanske udgivelser. Med Søren Mathiesen
05/10/2024 Duración: 52minEr det et Butcher-cover??? Der er lagt "suspense" ind fra starten af denne episode nr. 128 af "Elsker The Beatles". For er Niels Harilds udgave af "Yesterday And Today" en sjælden og måske værdifuld udgave af den sagnomspundne plade? Eksperten er klar med dommen. Udover det - glæd dig: I denne sjældne trippel-episode tager Søren Mathiesen nemlig livtag med Beatlernes udgivelser i USA. Der findes et helt parallelt univers af plader med The Beatles på den anden side af Atlanten. Et katalog der blev orkestreret af en herre ved navn Dave Dexter JR, som ikke var verdens største Beatles-fan (mildt sagt). Til gengæld er de amerikanske Beatles-plader med deres alternative navne, covers, kompileringer og ikke mindst anderledes mix, sountracket til millioner af Beatles-fans lyd-forhold til The Fab Four. Og måske derfor udsendes den 22/11 en større box med de amerikanske Mono-albums, primært fra 1964. Episoden her var planlagt inden annonceringen af førnævnte box-sæt, og Søren har virkelig gravet dybt
-
127. Lars Schwander elsker The Beatles - og Yoko Ono. 2.del
21/09/2024 Duración: 40minLars Schwander langvarige venskab med Yoko Ono er fortsat omdrejningspunkt i denne anden episode med forfatteren, fotografen, komponisten og den livslange beatles-fan. Vi vender dog også Paul McCartney, forvaltningen af Beatlernes "legacy" - og så giver Lars en essentiel guide til Yoko Onos musik-produktion. Og det er ikke kedeligt! Læs meget mere om Lars Schwander her: https://www.larsschwander.com
-
126. Lars Schwander elsker The Beatles - og Yoko Ono
07/09/2024 Duración: 48minElsker The Beatles er tilbage med sæson seks og en episode vi er rigtig stolte af. Lars Schwander har nemlig generøst åbnet for sin skattekiste med fortællinger fra mere end 30 års tæt venskab med Yoko Ono. Et venskab der har ført ham dybt ind i Dakota-bygningens stuer, på smukke vandreture i Wien med Ono i hånden, og til en tur sammen med Yoko i "The Bag" på en scene i USA. Lars er en dejlig samtalepartner for de gode associationer, holdninger og historier står i kø. Episoden - den første af to handler om det nære venskab med Yoko Ono, men også om hans opvækst med The Beatles og hans forhold til gruppen i dag. Lars Schwander er fotograf, skribent, komponist og digter. Han har bl.a. arbejdet på Louisiana, Kulturby 96 og Det kongelige bibliotek. Han har grundlagt "Fotografisk Center" og været udstillet på "Louis Vuitton Collection" og "Bibliotèque National" . Han har et hav af fotoudstillinger bag sig, og er forfatter til en lang række bøger.
-
125. Toppermost: Help!, side 2. Med Nikolaj Muldkjær
27/07/2024 Duración: 01h19minSidste episode i sæson fem er samtidig anden del af vores "Toppermost" om albummet "Help!" fra 1965. En episode hvor Nikolaj Muldkjær og Niels Harild går i rillerne på side 2 af LP´en. Den der ikke er et soundtrack, og den hvor kvaliteten, måske, er lidt faldende. Der er meget at tale om: Hvorfor skal Ringo indlede side 2? Havde John Lennon ret da han kaldte "It´s Only Love" "a lousy song"? Kunne man lave en t-shirt med "You Like Me Too Much" på? Skal man stole på folk der spiller på små stykker pind ? Er introen til "I´ve Just Seen A Face" svær? Hvorfor ligger "Yesterday" som næstsidste nummer (røvhulspladsen)? Var det nødvendigt at gå i Larry Williams kataloget? Og ikke mindst: Hvordan KUNNE side 2 af "Help!" være "sequenset" anderledes? - Og skulle den overhovedet det? God fornøjelse! "Help" is on its way!
-
124. Toppermost: Help! Med Nikolaj Muldkjær
13/07/2024 Duración: 01h08minVi skal tilbage til 1965 og vi skal i dybden med "Help!" - albummet med The Beatles. Formatet hedder "Toppermost", medværten er Nikolaj Muldkjær, og sammen skal vi lytte til pladen som rummer flere giganter i kataloget, men som også har sine kritikere. Og ikke mindst en spændende historie om et band der begynder at eksperimetere med instrumentering, sangskrivning, nye konstellationer og jo; en hyret musiker udefra! Side 1 med "Help", "The Night Before", "You´ve Got To Hide Your Love Away", "I Need You", "Another Girl", "You´re gonna Lose that Girl" og "Ticket To Ride" er sammen med pladens forhistorie under lyd-luppen. Og der er flere superlativer i luften til soundtrack-delen af pladen. Også selvom vi undervejs skal høre om "Bongo-Gallore", et nyt latrinært musikudtryk og en meget lead-guitar-glad McCartney. Nikolaj Muldkjær er, heldigvis, fast gæst i podcasten. Han er kendt fra Sangskatten, sin tid i VEGA, sang i de Københavnske kanaler, og så har han lavet en strålende LP: Familiealbum. Hør den. Den er god
-
123. It Was 50 Years Ago Today. The Beatles i 1974. Med Søren Mathiesen og Claus Nielsen
29/06/2024 Duración: 01h26minTidsmaskinen er indstillet på 1974, hvor rygterne om The Beatles gendannelse tog til. John og Paul blev forenet i Californien, Ringo fejrede sin triumf med "Ringo"-albummet, og George kastede sig ud i en turne - næsten uden stemme. Og så er der UFO´er, extravagante tv-optagelser, drukture med Keith moons slæng samt flere opbrudte parforhold på menuen. Med andre ord: "It Was 50 Years Ago Today" er tilbage. Søren Mathiesen og Claus Nielsen er guider på tidsrejsen, og sammen med dem går vi i dybden med The Beatles og de fire medlemmers aktivitet i et overraskende travlt år. Begge er faste medværter i "Elsker The Beatles". Søren Mathiesen er pt særdeles aktiv med at udvikle fabfour.dk der sætter fokus på The Beatles gøren og laden i Danmark - på vinyl, på scenen - ja over det hele. http://fabfour.dk Claus Nielsen fortsætter en hektisk udgivelses-frekvens med et George Harrison cover-album, der føjer sig fint til rækken af spændende udgivelser (han har også lavet podcastens kendingsmelodi..). https://www.facebook.
-
122. Elsker The Beatles Live I KB Hallen
15/06/2024 Duración: 46minDen 4. juni 2024 fejrede vi 60-årdagen for The Beatles koncerterne i KB Hallen. The Bootleg Beatles gengav sættet fra den 4.juni 1964, suppleret med Greatest Hits i den udvidede strygerversion. En koncert der fortsat sidder på net - og trommehinden for sin imponerende kvalitet. Fantastisk coverband. "Elsker The Beatles" havde fået æren af at varme op for "Bootleg," med tre kvarters talk om den historiske begivenhed i 1964. Faste i panelet var Chief 1 og Nikolaj Muldkjær. Løbende blev vi suppleret af to Beatles-cover sange af Katinka Bjerregaard og Simon Ask. Og ikke mindst Jørgen Krabbenhøft, der jo med "The Hitmakers" varmede op for Beatlerne i KB Hallen. Denne episode er lyden fra scenen. Vi skal høre om at have pladespillere med til koncert, om at stjæle et nummer fra Beatlernes sætliste, om betydningen af Jimmie Nicols fravær og om at elske "A Day In The Life". Og så er der fællessang. Undervejs i episoden refereres til billeder og sætliste på storskærm. Håber det går alligevel.
-
121. Eddie Michel elsker The Beatles - og Elvis!
31/05/2024 Duración: 01h31minI denne episode af Elsker The Beatles, kommer vi tæt på en af vores heltes største helte; Elvis Presley er omdrejningspunktet for podcasten med Eddie Michel som gæst! Eddie har en stor passion for Elvis, og den musik der ellers kom ud af USA; den musik han voksede op med - den sorte musik. Eddie er en passioneret og herlig fortæller, og han tager os med på den lange rejse fra barndommens amerikanske musik, til livtaget med Beatles kataloget. Og ja; han er STOR fan af de fire fra Liverpool og har masser af spændende perspektiver på The Beatles. Og et projekt om gruppen som du kommer til at høre mere om i den næste tid. Som fotograf har Eddie Michel de sidste 15 år specialiseret sig i portrætfotografi samt reportage- og fotodokumentarisme, men i særdeleshed som musikfotograf har han gjort sig bemærket – både med ved koncerter i ind- og udland, men også med personlige portrætter af store danske musikere og internationale verdensstjerner. Et af de mest bevægende øjeblikke i Eddies karriere var muligheden for a
-
120. Lars Daneskov elsker The Beatles
11/05/2024 Duración: 01h23minDa Lars Daneskov sidst havde fødselsdag fik han af en ven “tre albums, der er lige så gamle som dig”. Det ene var selvfølgelig med The Beatles, som på en eller anden måde har været i Lars’ liv altid. Fra tidlig barndom med “Ob-la-di, ob-la-da” på dansk, gennem teenageårene med Wings og senere under skilsmisser og i øvrigt til stort set enhver lejlighed. Lars Daneskov er gæst i denne episode af "Elsker The Beatles", hvor vi virkelig kommer vidt omkring; Forbi sangskriver- inspiration fra The Beatles, hans yndlingsplade med de fire, numre der er virkelig irriterende, obskure McCartney B-sider og ikke mindst den med kærlighed kompilerede "Daneskov-Beatles-Playliste". Gennem mange år var Lars i sin egenskab af radiovært på DR, en af "Elsker The Beatles" store lydidoler. Han var bag mikrofonen i programmer som bl.a. "STRAX" og "KRONSJ". Han har også mange år som yderst kompetent tv-vært hos bl.a. "Eleva2ren, "Go´aften Danmark" og "Jeopardy" på sit farverige CV. Han er forfatter med en fin "discografi" bag sig i
-
119. Toppermost: Flowers In The Dirt, 2.del. Med Mikkel Broe
27/04/2024 Duración: 01h07min"Toppermost" er tilbage med anden del om Paul McCartneys "Flowers In The Dirt" fra 1989. Efter en rejse gennem albummets forhistorie og de første tre numre, tager vi for alvor livtag med sangene på pladen, startende med skæring fire, "Distractions". Medvært er, som i første del, Mikkel Broe, der giver sin mening om sangene der blev skabt med nye folk ombord i McCartney lejren. Elvis Costello, Trevor Horn, Hamish Stuart, Chris Whitten, og for en kort bemærkning, George Martin var hidkaldt for at give McCartney-karrieren et tiltrængt løft. Mikkel Broe tager kærligt fat på "Flowers" der har betydet meget for ham i mange år. Så mange år at han i 1991 insisterede på at en med-kollektivist blev sat på en stol mellem to højttalere, for at nærlytte "That Day Is Done". Højt. Mikkel har spillet i flere Beatles-cover bands. Han er guitarist, sanger, kompionist og underviser - en herlig baggrund når en plade skal "eksploderes". Vi runder blandt mange emner lårklask, morgensur McCartney, skæve strygere og selvfølgelig de
-
118. Toppermost: Flowers In The Dirt. Med Mikkel Broe
13/04/2024 Duración: 59min"Flowers In The Dirt" runder snart sit 35-års jubilæum. Albummet fra 1989 var vigtigt for Paul McCartney, der havde ramt et kommercielt lavpunkt med forgængeren "Press To Play". På randen af en verdensturne var det afgørende at have et kvalitets-album i bagagen, så det var målet for McCartney, der skiftede manager, arbejdede sammen med Elvis Costello og lancerede en plade kun udsendt i Sovjetunionen på vejen mod et comeback. I denne udgave af "Toppermost" tager Mikkel Broe livtag med albummets, ja undskyld udtrykket, blomstrende historie. Mikkel Broe har tidligere været med i podcasten - faktisk helt tilbage i sæson 1, hvor han i episode 11 nærstuderede George Harrisons guitarspil. Mikkel og undertegnede, Niels Harild, har trådt en del musikalske kilometer sammen. han har været beatles fan siden barnsben - og har spillet i flere rigtig gode beatles cover bands - og er guitarist, sanger og underviser. Traditionen tro er første del af dobbelt-episoden primært en "Timeline" om pladen der bl.a. gav os "My Brave
-
117. Kenneth Womack om "Living The Beatles Legend"
30/03/2024 Duración: 43minMal Evans var altid i nærheden af The Beatles. Gruppens egen "Mr. Fix it" kunne hjælpe med alt! Han var med på tour, på private rejser, i køkkenet, i varevognen, i mødelokalerne og selvfølgelig i studiet, hvor han kunne sætte strenge på og skaffe alternative rygemidler på ingen tid. Peter Jacksons "Get Back"- epos viste fint hvor vigtig han var for The Beatles. Med hammer, kuglepen og te. Og nu har han endelig fået sin helt egen biografi: "Living The Beatles Legend", hvor vi kommer med bag kulisserne i Mal Evans liv - uden og i særdeleshed med bandet han beundrede og viede sin tilværelse til - fra 1963 til hans alt for tidlige død i 1976, hvor han blev skudt af politiet i Los Angeles. Kenneth Womack blev udvalgt af Evans-familien som manden der kunne materialisere historien om den legendariske roadi. Ud fra Mals egne manuskripter, billeder og ikke mindst dagbøger, som især Gary Evans overleverede. En kæmpe opgave som Womack fortæller om i nærværende episode af "Elsker The Beatles". Interviewet med Womack han
-
116. Hamish Stuart: Livet med McCartney - og Ringo
16/03/2024 Duración: 01h01min"Elsker The Beatles" er virkelig stolt over nærværende episode. Vi skal nemlig møde en mand, der har været dybt inde i Paul McCartneys værksted, men som også nu spiller med i "Ringo Starr & His All-Starr Band". I en fascinerende samtale tager Hamish Stuart os med til tiden, hvor han var medvirkende til at få McCartneys karriere på ret køl. Stuart spillede med McCartney fra 1987-1993, og var en del af et større comeback. Han medvirkede i høj grad på albummet "Flowers In The Dirt", og var også med på de efterfølgende omfangsrige, succesfulde verdensturneer. Og selvfølgelig "Unplugged"-turen, der bragte bandet til København i 1991. Andreas Smedegaard og jeg, Niels Harild, mødte Hamish i DR Byen en sen eftermiddag i februar. Andreas har i den grad været medvirkende til at arrangere og organisere det, man vel godt kan kalde et ekslusivt interview. Tak, makker. Vi fangede "Average White Band"- grundlæggeren da han var igang med øvning i DR-byen, frem mod en større koncert med "Steely Dan" på repertoiret. I de