Q&a

Nationen-redaktør: Selvfølgelig må man sige idiot til en politiker

Informações:

Sinopsis

Hvorfor er DR meget modvillige til at rette faktuelle fejl - når de har indgået i en pro-EU-sammenhæng? Det er i al fald det indtryk Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, har på baggrund af en aktuelt kontrovers med DR. Er det udtryk for en generel medie-bias til fordel for EU?Under store fanfarer har DR søsat et nyt, ambitiøst litteratur-program med stand up-komikeren Mick Øgendahl i værtsrollen. Dét initiativ har allerede afstedkommet mere end ét løftet øjenbryn hos spinatfuglene rundt omkring. For hvad er nu det for en uskik - at bringe litteraturdækningen væk fra de indforståede ekspertcirkler? Politikens Henrik Palle diskuterer med programmets redaktør.Sidst i programmet runder vi Nationen - Ekstra Bladets forkætrede kanal til folkedybet. Det gode selskabs og de rigtige holdningers yndlingsaversion. Men nu bliver der ENDNU mere at forarges over. For nu bliver Nationen til TV. Men er almindelige menneskers kværulantiske og ukvalificerede meninger egentlig ikke stærkt overvurderede?