Et Dyreliv

Informações:

Sinopsis

Hele Danmarks Doktor Dyregod, dyreadfærdsspecialisten Anette Røpke sætter ord på danskernes kæreste eje, nemlig vores kæledyr.

Episodios

  • Et Hundeliv uge 52, 2014

    26/12/2014 Duración: 54min

    Sendt 27-12-2014. I denne julespecial kigger vi nordpå til Grønland. Det skal nemlig handle om Siriuspatruljen og deres slædehunde. Både Erik B. Jørgensen og Peter har været i Siriuspatruljen og det har haft en blivende effekt på dem og deres forhold til hunde. Anette Røpke har selv været med til at indføre nye træningsmetoder i patruljen.

  • Et Hundeliv uge 51, 2014

    20/12/2014 Duración: 55min

    Til Jul og Nytår samles vi om de veldækkede middagsborde flere dage i træk. Som udgangspunkt er det jo vældig hyggeligt, men for vores firbenede venner, kan de mange middagsborde være en evig fristelse, der er svær at modstå. Cockerspanielen Selma har utrolig svært ved at holde poterne fra bordet og hunden Cleo er så glad for fuldfed brie og æbleskiver, at det nu har sat sig på sidebenene – nu skal hun på slankekur! Disse udfordringer får deres menneskerelationer, Louise og Lotte, råd og vejledning til at håndtere, i denne udgave af Et Hundeliv. Sidst i programmet har Per ringet ind, da hans hanhund Armani er begyndt at urinmarkere hjemme hos Pers nye kæreste Anette Røpke

  • Et Hundeliv uge 50, 2014

    13/12/2014 Duración: 55min

    Westien Berta er både allergisk og bange for andre hunde, så det er lidt op ad bakke for hendes menneskerelation Camilla. Anette Røpke ser også nærmere på velfærden i danske kenneler sammen med Lise-Lotte Christensen fra Dansk Kennel Klub og Caroline Larsen, opdrætter af Rhodesian Ridgebacks. Anette Røpke

  • Et Hundeliv uge 49, 2014

    05/12/2014 Duración: 54min

    Sendt 06-12-2014. Norge har fået en ny hundelov, den beskriver blandt hvor længe hunde må være alene hjemme, hvor mange gange vuffen skal luftes, og hvordan katteejere skal løfte deres kat. Anette Røpke kaster et blik på loven, burde vi have noget lignende i Danmark og hvordan skal den håndhæves? Ønskehunden Prik er den sundeste og gladeste toypuddel på 4 år. Priks menneskerelation Karen er dog noget træt af at Prik gør af næsten alt og alle. Og så har vi Per med. Han er som ikke-hundeejer godt frustreret over andres gøende hunde, der f. eks generer, når han skal købe ind. Hvad gør man som ikke-hundeejer i forhold til de gøende hunde?

  • Et Hundeliv uge 48, 2014

    28/11/2014 Duración: 54min

    Sendt 29-11-2014. Når hunde har stress, er det overordnede tema i dagens udgave af Et Hundeliv, hvor du også får svar på, om de har de samme stresssymptomer som mennesker. Mød samojedespidsen Nuka, der taler med i radioen adskillige gange, mens ejeren Yet fortæller om dens urolige adfærd. Ann Helens cockerspaniel Kevin kan næsten trække et menneske omkuld, når den møder andre hunde og efterhånden kan Ann Helen kun gå tur med den øde steder. Men det går fremad nu – hør hvorfor. Og så fortæller Anette om hvad hunde ikke kan tåle at spise, især her op til jul.

  • Et Hundeliv uge 47, 2014

    22/11/2014 Duración: 55min

    For hunde, der har en naturlig orientering som ulve, kan menneskets cykler, biler og trapper, være en daglig udfordring. En såkaldt orienteringsudfordring. I denne udgave af Et Hundeliv kan du møde Iben, hvis hund Frigg synes bilkørsel er ulideligt. Majas hund Baloo er til gengæld ræd for Majas mors trapper, og hun spørger Anette til råds, så de i fremtiden ikke behøver at bære Baloo op af trapperne.Og sidst i programmet har Marianne en klassisk udfordring, da hendes hund Carmen har set sig sur på en ny ven af huset, katten. Anette Røpke

  • Et Hundeliv uge 46, 2014

    14/11/2014 Duración: 54min

    Sendt 15-11-2014. Det kan godt være du er træt af at julen allerede fylder i reklamer og kataloger og på varehylderne, men det er intet imod hvordan nytårets krudt fylder for de firbenede. Som Betina skriver om hendes Theis sidste år: ”Han havde en forfærdelig tid op imod nytår. Han var direkte bange og meget urolig hver gang, der blev skudt raketter af. Han kunne ikke lades alene hjemme, da han krattede på dørene. Han lærte sig selv at lukke terrassedørene op, faktisk lukkede han ved en lejlighed vores kat ud, så den blev kørt ned”. Mød hundetræneren Thomas, der også har en nytårs-sensitiv hund. Og så kan du lytte med når Lærke får gode råd til valget af hund.

  • Et Hundeliv uge 45, 2014

    07/11/2014 Duración: 54min

    Sendt 08-11-2014. I denne premiere-udgave af Et Hundeliv lægger vi ud med 'det gode eksempel'. Anne Marie har hvalpen Luna med og hun er i gang med at opbygge den gode seriøse menneskerelation til arten hund, fra hvalpestadiet af. ”Hvorfor gør Charlie af én bestemt mand, når han aldrig har gjort han noget?”, spørger Kirsten. Hør hvad man gør ved traumer og 'den skjulte aversion'. Christina er Agility-træner og hun har sin finske hyrdehund Elina med på job, det går ikke altid lige godt.

página 5 de 5