Stream Team

Informações:

Sinopsis

Stream Team er programmet hvor du kan få anbefalinger og advarsler til film og serier i den efterhånden store vide streamingverden. Med de nye betalingstjenester som Netflix, HBO Nordic, Viaplay og Youbio og de gamle kendinge Youtube, Filmstriben, DR.dk og TV2 Play, er streaming blevet en seriøs konkurrent til gammeldags flow-tv.

Episodios

  • PREACHER (Gæst: Cav Bøgelund)

    26/06/2016 Duración: 55min

    Tegneserien PREACHER er blevet omdannet til en ny kultserie af Seth Rogen, men er den gal eller genial? Vi har inviteret instruktør og tegneserieekspert Cav Bøgelund i studiet til at hjælpe os med at fælde en dom. Vi taler også om den norske ungdomsserie SKAM, den britiske og yderst ydmygende serie PEEP SHOW, og så græder vi salte tårer over skuffelsen, der er X-MEN: APOCALYPSE. Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb

  • MR. ROBOT (Gæst: Sebastian Gjerding)

    19/06/2016 Duración: 55min

    En af verdens mest hypede serier, hacker-thrilleren MR. ROBOT kommer endelig til Danmark og tech-journalist Sebastian Gjerding elsker den sammen med os. Vi taler også om en hiphopdokumentar, en sindssygdoms komedie og realisme i computerkomedien SILICON VALLEY. Titler: TIME IS ILLMATIC (Netflix), THE TONIGHT SHOW WITH JIMMY FALLON (Youtube), SILICON VALLEY 3 (HBO Nordic), LADY DYNAMITE (Netflix), MR. ROBOT (HBO Nordic) Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb

  • ORANGE IS THE NEW BLACK S. 4 (Gæst: Emma Holten)

    12/06/2016 Duración: 55min

    Vi taler om den nye sæson af verdens mest populære fængselsserie, ORANGE IS THE NEW BLACK. Emma Holten fra Friktion har været i biografen og se fodboldbiografien DEN UNGE ZLATAN og Frederik raser over Clement Kjersgaards interview med Uffe Elbæk. Vi tager også imod henvendelser fra lytterne om den nye GHOSTBUSTERS og anmelder en anmeldelse af vores anmelderprogram. Titler: VI SES HOS CLEMENT (dr.dk), DEN UNGE ZLATAN (biografen), 3xbeliggenhed (TV2 play), ORANGE IS THE NEW BLACK 4 (Netflix). Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb

  • ROOTS & UNDERGROUND (Gæst: Anna Neye)

    05/06/2016 Duración: 55min

    Vi har besøg af komiker Anna Neye til en snak om den nye version af ROOTS (Rødder), som netop er kommet på HBO Nordic. Kan den hamle op med den originale serie som var ultrapopulær og vigtig for sin tid i 1970’erne? Vi sammenligner den med John Legends serie Underground der ligeledes handler om afrikanske slaver i USA og som gør brug af moderne musik af bl.a. Kanye West. Vi taler også om den hypede PREACHER og den vellykkede komedieserie FRESH OFF THE BOAT. Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb Titler: PREACHER (Viaplay), FRESH OFF THE BOAT, ROOTS (HBO Nordic), UNDERGROUND (Viaplay). Shownotes: 00:00: introsnak om Outlander, den originale Roots og Annas dokumentar Kald mig Bare Brun.  09:25: Fresh off the Boat 14:00: Preacher 20:40: TJ Miller fra Silicon Valley og improvisationens kunst 24:25: Roots 40:00: Underground 

  • OUTLANDER S. 1 & 2 (Gæst: Ane Cortzen)

    29/05/2016 Duración: 55min

    Tv-ekspert Ane Cortzen har lokket os til at se den mest grænseoverskridende serie vi nogensinde har talt om, tidsrejseeventyrstorturpornoen OUTLANDER. Vi taler også om dårlige amerikanske komedier, rockdramaet Vinyl, problemer hos kvalitetsseriernes moder HBO og en ny dokumentarserie om brune danskere. Titler: DADDY'S HOME (Blockbuster.dk), THE NIGHT BEFORE (Blockbuster.dk), VINYL (HBO Nordic), OUTLANDER 2 (Viaplay) Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb

  • BROAD CITY S.3 (Gæst: Mads Rosenkrantz Grage)

    22/05/2016 Duración: 55min

    Vi taler om Tinder og impotens i tv-serier med den yderst selvudleverende manuskriptforfatter Mads Rosenkrantz Grage og anmelder kultserien BROAD CITY, som kan ses gratis på TV3 Play. Desuden taler vi om ANTON 90, der har gjort comeback på dr.dk, hævnthrilleren BLUE RUIN og den gravide standup-komiker Ali Wongs ultramorsomme Netflix-show BABY COBRA. Vi ringer også til Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen, mens han står ved siden af Adam Driver og får en statusrapport fra filmfestivalen i Cannes, og så vurderer vi, hvorvidt Roskilde Festivalens forsøg med at streame deres live-koncerter er en god ide eller ej. Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb

  • NATPORTIEREN (Gæst: Christian Monggaard)

    15/05/2016 Duración: 55min

    Stream team har fået sin første dårlige anmeldelse på iTunes, fordi vi spoiler for meget. Filmanmelder Christian Monggaard hjælper os med at komme igennem oplevelsen og er også på besøg for at tale lidt om Susanne Biers nye spionthrillerserie NATPORTIEREN. Vi taler også om den nyeste film om superhelte, der bliver uvenner, CAPTAIN AMERICA: CIVIL WAR og et par dokumentarer om filmmagere. Til sidst giver redaktøren på en ny bo om GAME OF THRONES et forsvar for den upopulære dragemor Daenerys. Titler: CAPTAIN AMERICA: CIVIL WAR (biograf), EVERYTHING IS COPY (HBO Nordic), BECOMING MIKE NICHOLS (HBO Nordic), PENNY DREADFUL 3 (HBO Nordic), NATPORTIEREN (dr.dk) Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb

  • SPECIAL CORRESPONDENTS (Gæst: Martin Høgsted)

    08/05/2016 Duración: 55min

    Spoileradvarsel: Vi taler om anden afsnit i sjette sæson af Game of Thrones fra 30:00 til 37:20.Komiker Martin Høgsted er tilbage for at uddele verbale håndmadder til Frederik og Kasper, og fortæller hvordan det er at spille Brandon Walsh overfor selveste Tori Spelling. Vi anmelder Ricky Gervais' nye Netflix-komedie SPECIAL CORRESPONDENTS, som har fået en hård medfart i medierne. Vi taler også om andet afsnit af GAME OF THRONES (HBO Nordic), den iPhone-optagede anmelderdarling TANGERINE (Netflix), BEASTS OF NO NATION (Netflix), LAST MAN ON EARTH (HULU) og akavede scoremoves i PETRA DATER HELE VERDEN (dr.dk). Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb

  • LAST WEEK TONIGHT (Gæst: Michael Schøt)

    01/05/2016 Duración: 55min

    Vi taler om den venstreorienterede komiker John Olivers satiriske talkshow LAST WEEK TONIGHT, med den venstreorienterede komiker Michael Schøt. Vi vender også premieren på 6. sæson af verdens største serie GAME OF THRONES, spin-off serien BETTER CALL SAUL og Beyoncés videoalbum LEMONADE med musikskribent Lucia Odoom. Titler: GAME OF THRONES (HBO Nordic), BETTER CALL SAUL 2 (Netflix), LEMONADE (iTunes), LAST WEEK TONIGHT (HBO Nordic/Youtube) Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb

  • VEEP 5 & SILICON VALLEY 3 (Gæst: Lasse Rimmer)

    24/04/2016 Duración: 55min

    HIP-HIP HURRAA!! Stream Team fejrer program nummer 100! Vi undlader at tænke for meget på, de groteske mængder af tv-serier der er blevet fordøjet gennem årene og vender i stedet blikket mod to af sæsonens helt store komedieserier, VEEP (HBO NORDIC) og SILICON VALLEY (HBO NORDIC). Vi taler også om den tyske onetake-thriller VICTORIA (blockbuster.dk) og en af Lasse Rimmers yndlingspodcasts, SCRIPTNOTES (iTunes). Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb

  • UNBREAKABLE KIMMY SCHMIDT S.2 (Gæst: Lone Nikolajsen)

    17/04/2016 Duración: 55min

    Vi får besøg af en af Danmarks bedste tv-anmeldere, Lone Nikolajsen fra Information og prøver at finde ud af, hvorfor Frederik hader glade serier, som musicalsne Glee og Crazy Ex-Girlfriend og ikke mindst ugens fællesserie, den nye sæson 2 af Unbreakable Kimmy Schmidt om Kimmy, der slipper ud af en dommedagskult. Titler: CRAZY EX-GIRLFRIEND (dr.dk), GLEE (Netflix), PHOENIX (Blockbuster), HORACE AND PETE (louisck.net) DRONNINGENS SLOTTE (dr.dk), UNBREAKABLE KIMMY SCHMIDT 2 (Netflix)

  • DAREDEVIL 2 (Gæst: Cav Bøgelund)

    10/04/2016 Duración: 55min

    Der bliver nørdet godt igennem med animationsinstruktør og tegneserieekspert Cav Bøgelund, når vi kaster os frådende over anden sæson af DAREDEVIL. Vi taler også om KNIGHTS OF SIDONIA, THE HUNGER GAMES: MOCKINGJAY - PART 2 samt den på alle måder overraskende webserie, FETTER. Og så ringer vi til Ingebeth som netop er hjemvendt efter at have set TV-serier nonstop i 100 dage i Himalayabjergene. Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb

  • GIRLS S. 5 (Gæst: Emma Holten)

    03/04/2016 Duración: 55min

    Vi anmelder femte sæson af komedieserien GIRLS med Friktions redaktør Emma Holten og inden da vender vi den nye Batman/Superman-film, vinderen af Oscaren for bedste film, X-factors finalister og Pede Bs nye plade, Gin og Cocio, der minder om en tv-serie. Titler: BATMAN V SUPERMAN (biograf), SPOTLIGHT (biograf), X FACTOR (dr.dk), GIRLS (HBO Nordic/C More) Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb

  • LOVE (Gæst: Lucia Odoom)

    27/03/2016 Duración: 55min

    Vi krænger vores hjerter ud sammen med Lucia Odoom fra Politikens Poptillæg, når vi anmelder Netflix' nye romantiske komedieserie LOVE. Vi taler også om parforhold i NYBYGGERNE (TV2 Play), BEDRE SKILT END ALDRIG (TV2 Play) og Will Arnett's nye komedieserie FLAKED (Netflix). Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb

  • HOUSE OF CARDS 4 (Gæst: Manu Sareen)

    20/03/2016 Duración: 55min

    Fjerde sæson af den politiske thriller House of Cards (Netflix) imponerer både Manu Sareen og Frederik og Kasper, der ellers har været lunkne på de tidligere sæsoner. Vi taler også om Spike Lees nye Michael Jackson dokumentar (dr.dk), en ny dramaserie om O.J. Simpson (iTunes US) og så er Manu Sareen ENDELIG kommet i gang med Breaking Bad (Netflix). Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb

  • BILLIONS, FULLER HOUSE & HORACE AND PETE

    13/03/2016 Duración: 54min

    Vi fortsætter vores opsamling på de mest interessante serier fra de seneste par måneder, hvor vi har holdt barselspause og ringer til filmredaktør Jacob Ludvigsen og diskuterer hvorvidt DR's dramaserier er i krise eller ej. Titler: BILLIONS (HBO NOrdic), FULLER HOUSE (Netflix), HORACE & PETE (LouisCK.net) Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb

  • TRANSPARENT 2, MAKING A MURDERER & X-FILES 10

    04/03/2016 Duración: 54min

    Vi samler op på de mest interessante serier fra de seneste par måneder, hvor vi har holdt barselspause og diskuterer diskussionen om Hollywoods hvidvaskning af Oscars med Lucia Odoom fra Politiken. Titler: TRANSPARENT 2 (Viaplay), MAKING A MURDERER (Netflix), X-FILES 10 (Viaplay)

  • Det bedste og værste fra serieåret 2015

    27/12/2015 Duración: 55min

    2015 har været det vildeste år nogensinde i serier og streaming. Derfor har Frederik samlet et drømmepanel af serieeksperter til at hjælpe ham med at kåre årets bedste serier, de største skuffelser, de bedste skuespilspræstationer, vores yndlingsfilm og meget mere. Gæster: Filmredaktør på Soundvenue, Jacob Ludvigsen, Serieekspert og forfatter, Tobias Bukkehave, journalist og fast bidragsyder til Politiken Film og tv-tillæg, Helene Navne. Stream Team holder pause i januar og februar, da Frederik også skal på forældreorlov. Derfor kigger Kasper forbi sidst i programmet, så vi sammen kan ønske jer godt nytår og et par gode streamingmåneder, indtil vi starter op igen i marts 2016. Godt nytår og husk at streame med omhu! Frederik Dirks Gottlieb

  • JESSICA JONES (Gæster: Pede B og DJ Noize)

    20/12/2015 Duración: 55min

    Stream Team har i denne uge besøg af den 3-dobbelte MC's Fight Night-vinder Pede B og den tidligere verdensmester i mix DJ Noize til en snak om Marvels nyeste Netflix-serie Jessica Jones. Vi taler også om de originale Star Wars-film og ringer til filmredaktør Christian Monggaard der netop har set Star Wars: The Force Awakens. Titler: STAR WARS, JESSICA JONES (Netflix), UNDER THE DOME (Netflix), VANOSSGAMING (Youtube) Frederik Dirks GottliebTidskoder:00:00: Pede B og DJ Noize om deres samarbejde, superkræfter og deres nye plade “Gin og Cocio” der er opbygget som en film 11:15: Pede B har set Under The Dome 17:50: DJ Noize om online-gaming og Youtube-brugeren VanossGaming 24:05: Frederik varmer op med Star Wars Episode 4 og 5 29:20: Star Wars-nørden over dem alle Flemming Schmidt har indtalt en besked på Frederiks telefonsvarer efter at have set Star Wars: The Force Awakens 31:05: Vi ringer til Informations filmredaktør Christian Monggaard som er klar med en minianmeldelse af The Force Awakens 37:05:

  • W/ Bob & David & Serial (Gæster: Turbomodul aka Charter McCloskey og Lars T....

    13/12/2015 Duración: 55min

    Frederik får besøg af komikerduoen Turbomodul til en snak om det nye sketchshow W/ BOB & DAVID (Netflix), den fascinerende UTOPIA, hvorvidt FARGO 2 (HBO Nordic) er bedre end filmen, anden sæson af superpodcasten SERIAL (iTunes) og vores top 3 over de bedste sketchshows nogensinde. Hvem er Turbomodul og hvordan er det at lave et sketchshopw? Lars anmelder den britiske serie UTOPIA. Charter taler om anden sæson af FARGO. Frederik har hørt første afsnit af den længe ventede anden sæson af crime-podcasten SERIAL. Vi laver hver vores top 3 over de bedste sketchshows nogensinde. Anmeldelse af W/ BOB & DAVID. Frederik Dirks GottliebTidskoder: 00:00: Hvem er Turbomodul og hvordan er det at lave et sketchshopw? 13:15: Lars anmelder den britiske serie UTOPIA 18:15: Charter taler om anden sæson af FARGO 25:15: Frederik har hørt første afsnit af den længe ventede anden sæson af crime-podcasten SERIAL 30:03: Vi laver hver vores top 3 over de bedste sketchshows nogensinde 42:55: Anmeldelse af W/ BOB & DAVID

página 3 de 5