Sinopsis
Ugeskrift for lægers videnskabelige podcast, med fokus på videnskab og forskning indenfor lægevidenskaben. Med vært Sedrah Butt.
Episodios
-
#59 - Graviditet og tobak
03/02/2020 Duración: 22minProfessor Ulrik Schiøler Kesmodel fortæller i denne podcast om, hvorfor det er en rigtig dårlig idé at ryge, når man er gravid. For de fleste ved nok godt, at det ikke er sundt, men hvordan får man denne gruppe til at holde op? Medvirkende Ulrik Schiøler Kesmodel, professor i gynækologi og obstetrik ved Aalborg Universitetshospital Produceret af Karen Sigrid Jacobsen
-
#58 - Dysfagi er en udbredt lidelse
20/01/2020 Duración: 26minDysfagi eller synkebesvær kan være en konsekvens af eller et symptom på alvorligere sygdom, men dysfagi kan også opstå, uden at det er muligt at finde den egentlige grund til problemerne. Selvom dysfagi er en udbredt lidelse, så mangler der viden om symptomer, udredning og behandling. Det mener læge Hanna Rahbek Mortensen og Dorte Melgaard, ergoterapeut og formand for Dansk Selskab for Dysfagi, som du kan møde i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast. Klippet og tilrettelagt Mie Brandstrup.
-
#57 - Global sundhed
02/12/2019 Duración: 22minDanmark sender årligt milliarder af kroner til udviklingslande. En del af pengene går til at udvikle sundhedsvæsener. Med FN’s verdensmål har vi forpligtet os til at skabe lige sundhed for alle. Men spørgsmålet er bare, om vi sikrer det, hvis de, der udfører projekterne, ikke ved nok om, hvad de laver. Medvirkende Helene Probst, centerchef i Sundhedsstyrelsen Klippet og tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen
-
#56 - Biomarkører til opdagelse af forandring i hjernen ved hovedtraume
13/11/2019 Duración: 25minMed biomarkører i blodet og ved skanninger er det muligt at opdage selv små forandringer i hjernen efter et hovedtraume. Biomarkører kan også gøre os klogere på, hvad gentagne hovedskader gør ved vores hjerne over tid. I USA spiller nationalsporten football en ikke ubetydelig rolle i forskningen i effekterne af hovedtraumer. Det kan du høre meget mere om i denne udgave af Ugeskrift for Lægers videnskabspodcast, hvor vi taler med medicinstuderende ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Anne-Sophie Juul, der står bag en statusartikel om hovedtraumer og biomarkører. Klippet og tilrettelagt Mie Brandstrup.
-
#55 - Glukagonlignende peptider til behandling af type 2-diabetes
28/10/2019 Duración: 20minGlukagonlignende peptider findes naturligt i tarmen og er også et meget effektivt stof til behandlingen af især type 2-diabetes, da det hjælper bugspytkirtlen med at udskille insulin. Men ny forskning viser, at det også har en lang række fysiologiske virkninger. Medvirkende: klinisk professor Filip Krag Knop, Institut for Klinisk Medicin, Herlev-Gentofte Hospital. Klippet og tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.
-
#54 - Kan vi knække kræftens koder?
14/10/2019 Duración: 22minI dag er kemoterapi fortsat blandt de vigtigste behandlinger til kræftpatienter, men udviklingen af nye lægemidler går i retning af en meget mere målrettet behandling, og forskningen i nye lægemidler og behandlinger på kræftområdet er inde i en rivende udvikling. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast kan du komme med på Fase 1 enheden på Rigshospitalet, hvor vi taler med overlæge og ph.d. Kristoffer Rohrberg om de nyeste behandlinger. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.
-
#53 - Vertebroplastik
02/10/2019 Duración: 18minI denne udgave af Ugeskriftets videnskabelige podcast skal det handle om vertebroplastik. Det er et indgreb, der tilbydes patienter med smertefulde knoglebrud i rygsøjlen, oftest i forbindelse med knogleskørhed. Her sprøjter man knoglecement på begge sider af ryghvirvlen, og kort tid efter er patienterne stort set smertefri. Problemet er bare, at den gode effekt er svær at bevise. Medvirkende: Mikkel Østerheden Andersen, overlæge på Rygkirurgisk Afdeling, Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt. Klippet og tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.
-
# 52 -Natlig sengevædning hos børn
16/09/2019 Duración: 23minNatlig sengevædning hos børn kan være en stor belastning for både børn og forældre. I takt med at barnet bliver ældre, kan det også blive et socialt problem og give skamfølelse og lavt selvværd. I denne udgave af Ugeskrift for Lægers videnskabspodcast taler vi med børnelæge Marie Preel om enuresis nocturna, diagnostik og behandling. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.
-
#51 - Cochlear-implantat til børn
02/09/2019 Duración: 24minAt få døve til at høre er noget af en bedrift, men det er lige præcis, hvad professor og overlæge på Rigshospitalets øre-næse- halsafdeling gør. Sammen med kollegaer i Aarhus og i Odense har han udført 300 operationer, der i de allerfleste tilfælde, fik folk med ingen eller stærkt nedsat hørelse til at høre. Men for at det kan lykkes, er det vigtigt at øve sig i at høre – det er det, Ugeskriftes Videnskabelige Podcast handler om denne gang. Medvirkende Per Cayé Tomasen, overlæge og professor på Rigshospitalets øre-næse-hals-afdeling. Tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.
-
# 50 - Sprogbarrierer
12/08/2019 Duración: 17minSprogbarrierer mellem læger og patienter kan spænde ben for en tryg og fri dialog. En ny undersøgelse blandt læger på to børneafdelinger sætter fokus på omfanget af sprogbarrierer og nogle af de konsekvenser, det kan have. Og så lægger forfatterne op til debat om brugen af professionelle tolke. For ikke en eneste gang, mens studiet stod på, blev der anvendt uddannede tolke på de to afdelinger. Ugeskrift for Læger har talt med Kia Dungu, reservelæge på Neonatalklinikken på Rigshospitalet. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.
-
# 49 - Frossen skulder
24/06/2019 Duración: 19minI denne uges udgave af Ugeskrift for Lægers videnskabspodcast kan du høre om frossen skulder – en lidelse, der rammer omkring to procent af befolkningen og kan give store smerter og ubehag. Hos nogle går problemerne i sig selv, mens andre må gennem en operation for at blive smerterne kvit. Men frossen skulder er en noget diffus lidelse, og det er stadig lidt af et mysterium, hvorfor den opstår. Ugeskriftet har talt med speciallæge i ortopædkirurgi Klaus Bak. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.
-
#48 - Arbejdsrelateret stress
27/05/2019 Duración: 22minBefolkningsundersøgelser viser, at et stigende antal mennesker udvikler arbejdsrelateret stress. Men der er ikke rigtig enighed om, hvordan man skal definere arbejdsrelateret stres. I mange år har man diskuteret, om det såkaldte udmatningssyndrom var den rette diagnose, når man taler om arbejdsrelateret stress. Diagnosen er ikke anerkendt i Danmark af Sundhedsstyrelsen, men i mange kredse diskuteres det, om det kunne være en idé at indføre den, ligesom man har gjort det i Sverige. Det er, hvad denne episode af Ugeskrift for Lægers videnskabelige podcast handler om denne gang. Medvirkende: Lars Aakerlund, speciallæge i psykiatri ved PP Clinic Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen
-
#47 - Nye retningslinjer til diagnosticering af PCOS
13/05/2019 Duración: 21minPolycystisk ovariesyndrom (PCOS) er den hyppigst forekommende hormonforstyrrelse hos kvinder i den fertile alder og rammer mellem 10 og 17 procent. Men på trods af den relativt høje forekomst, så kan PCOS være svær at diagnosticere. Nu skal nye retningslinjer sikre en bedre diagnosticering og mindske risikoen for at unge kvinder fejlagtigt får konstateret PCOS. I denne udgave af Ugeskiftets Videnskabspodcast taler vi med gynækolog og ph.d. Mette Petri Lauritsen om PCOS, de nye kriterier og hvorfor der fortsat er så store usikkerheder omkring diagnosen.
-
#46 - KOL
29/04/2019 Duración: 20minI denne uge af Ugeskrift for Lægers videnskabelige podcast kan du høre mere om passiv rygning og risikoen for at udvikle KOL. Ca 100.000 danskere er ifølge lungeforeningen i behandling for kronisk obstruktiv lungesygdom også kaldet KOL, men man regner med at op i mod 350.000 mennesker i Danmark lever med KOL uden af vide det. . Nye studier peger på at der er væsentlig forhøjet risikofor at udvikle KOL hvis man har været udsat for passiv rygning i sær i barndommen og allerede inden man bliver født. Medvirkende Nina Godtfredsen, overlæge på lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital Tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen
-
#45 - Genetik og sygdomme
01/04/2019 Duración: 27minDen menneskelige arvemasse består af tre milliarder byggesten, og vores kroppe består af et virvar af bakterier, der har afgørende betydning for om vi udvikler kroniske sygdomme. I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast kan du høre meget mere om genom-sekventering og om de potentielle muligheder for gennem vores gener at opspore og behandle en lang række sygdomme. Men også om en teknologi der lige nu bevæger sig så hurtigt, at det kan være svært at følge med. Tilrettelagt og klippet af Mie Brandstrup, medvirkende Oluf Borbye, professor, specialist i intern medicin og endokrinologi ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet
-
#44 - Propranolol
19/03/2019 Duración: 24minman skal præstere noget – hvad enten det gælder en vigtig eksamen eller en vigtig præsentation på arbejde. Men for nogen udvikler sommerfuglene i maven sig angstpræget adfærd hvilket for en del betyder at de må tage medicin for at komme igennem f.eks. eksamensperioder. Denne gang handler Ugeskriftets videnskabelige podcast om Propranolol. For er det ok at give medicin til patienter der ellers ikke fejler noget, og er det en slags hjernedoping hvis man op til en eksamen bruger hvad nogen steder betragter som præstationsfremmende midler? Tilrettelagt og klippet af Karen Sigrid Jacobsen, medvirkende Søren Bøgevig, overlæge ved klinisk farmakologisk afdeling på Bispebjerg Hospital i København.
-
#43 - Morfinafhængighed
11/03/2019 Duración: 20minI følge tal fra Sundhedsdatastyrelsen, var 170.000 danskere i langtidsbehandling med opioider i 2017. Danmark er en af de lande i verden der bruger flest opioider. Men hvorfor ligger Danmark så højt i statistikken og hvorfor er vi ikke bedre til at få patienterne ud af den stærkt vanedannende medicin. Medvirkende Lone Nikolajsen, professor i anæstesi ved Århus Universitets Hospital. Tilrettelæggelse og redigering Karen Sigrid Jacobsen
-
#42 - Behandling af akutte muskelskader
18/02/2019 Duración: 24minI denne udgave af Ugeskriftes videnskabelige podcast skal det handle om behandling af akutte muskelskader. I følge en ny artikel, bør man nemlig erstatte de gamle retningslinjer om hvile til nye, der handle om at komme i gang så hurtigt så muligt med fukuseret træning, der tager hensyn til skaden. En anden anbefaling er, at man bør droppe antiinflammatorisk smertedæmpende medicin og i stedet lade smerten være vejledende for genoptræningen. Produceret af Karen Sigrid Jacobsen Medvirkende Monika Bayer, postdoc Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital
-
#41 - Mental-fysisk multisygdom
04/02/2019 Duración: 24minI fremtidens sundhedsvæsen vil der i endnu højere grad end i dag være patienter med mere end én sygdom. Mens nogle udelukkende vil have en række somatiske lidelser, så vil flere have både fysiske og psykiske sygdomme. Og her kan der være tale om tunge psykiatriske diagnoser og folkesygdommene stress, angst og depression. I denne uges udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast kan du høre mere om mental-fysisk multisygdom og hvilke udfordringer det giver for både den enkelte patient og sundhedsvæsnet. Vi har talt med Anders Prior, Post doc ved Institut for Folkesundhed - Forskningsenheden for Almen Praksis. Podcasten er redigeret af Mie Brandstrup.
-
#40 - Nyt center for kønsidentitet
21/01/2019 Duración: 23minDe senere år er der sket et massivt skifte i sundhedsvæsnets syn på transkønnede. Transkønnethed er fjernet fra listen over psykiatriske diagnoser, og om ganske kort tid åbner et helt nyt Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet. I denne uges udgave at Ugeskriftets Videnskabspodcast kan du høre om centrets arbejde men også om den kritik der tidligere har været af behandlingen af transkønnede. Vi taler med overlæge Malene Hilden. Mie Brandstrup har redigeret.