Elektronista

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 90:47:17
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Det digitale liv er blevet danskernes hverdagsliv. Vi surfer, socialiserer og shopper på nettet. Vi fylder vores hjem med smart elektronik og hele vores liv er i højere og højere grad gennemsyret af fikse digitale tjenester og mobile apps som kan hjælpe os med næsten alt. Elektronista er et uhøjtideligt snakkeprogram om oplevelser, underholdning og produkter der kan sættes strøm til. I hvert program vil den digitale trendekspert Christiane Vejlø invitere gæster i studiet til samtaler med udgangspunkt i det digitale univers. Fra sociale medier, rygter på nettet og nye gadgets, til apps, sladder fra telebranchen og nyheder fra medieverdenen.

Episodios

  • #347 Nej du er ikke afhængig af din smartphone (men derfor kan du godt lægge...

    01/05/2019 Duración: 54min

    Skærmafhængighed, dopaminrus, computerspilsjunkier, social media addiction. Der er mange farverige overskrifter om vores brug af teknologi. Men det står slet ikke så galt til. Rigtig mange af de overskrifter, du læser, reducerer de faktiske biologiske, psykologiske og sociale mekanismer til ukendelighed lyder det fra dem der forsker i den slags. Og der er faktisk ingen tegn på, at hverken computerspil, iPads eller mobilskærme i sig selv er særligt skadelige. Eller diagnosticerbart afhængighedsskabende. Hør hvordan du lærer at tage dit liv med teknologi ansvarligt uden at lade dig rive med af panikken. Christiane Vejlø taler med Andreas Lieberoth fra pædagogisk psykologi ved Aarhus universitet, Christian Mogensen ekspert i skærmens og spils indflydelse på mennesker fra Center for Digital Pædagogik og Anne Mette Thorhauge medieforsker fra Københavns Universitet og tidligere formand for Medierådet for børn og unge.

  • #346 Hvad har narkohunde med kunstig intelligens at gøre?

    26/04/2019 Duración: 53min

    Den danske robotindustri er blandt verdens førende. Nye tal viser at omsætningen i 2025 endda kan stige til 52 mia. kr. om året og beskæftigelsen/til/25.000 personer. Men hvad er det Danmark kan, hvor langt er vi så med robotter og kunstig intelligens, og hvad er egentlig forskellen? Skal robotter ligne mennesker eller ej? Christiane Vejlø har besøg af eksperterne Thomas Nørmark fra itelligence og Rasmus Hauch fra 2021. AI.

  • #345 Uhyggelige Trolls og hyggelig påskestreaming

    17/04/2019 Duración: 54min

    Trolls er provokerende ofte anonyme profiler som drømmer om at sætte verden i brand på Internettet. Nogle gange går de offline, og giver man dem opmærksomhed kan de åbenbart koste samfundet over 30 mio. kroner på halvandet år. Hvordan håndterer man en Rasmus Paludan, når det bedste råd mod en troll er at ignorere ham? Ugens program har heldigvis også plads til påskehygge med en liste af serier og en virkelig god dokumentar, du kan streame over helligdagene. Christiane Vejlø har digital strateg Jacob Holst Mouritzen i studiet.

  • #344 Whats your story Morten Svane?

    12/04/2019 Duración: 54min

    Hvis du er på Instagram har du nok lagt mærke til de små bobler i toppen af skærmen. Det er her du kan se de såkaldte stories. Altså små sammenhængende video- eller billedhistorier, som dine venner deler. Instagram har over 1 mia. månedlige brugere og over 500 millioner bruger Stories hver eneste dag. Danske Morten Svane bruger op til 10 timer på at lave en story, og han er en af de bedste danskere på Instagram til netop det format. Få tips til hvordan du selv bliver bedre til at lave instagram stories, hvordan du kan arbejde med lys og hvilke app Morten anbefaler.

  • #343 Grib fremtiden - eller hva?

    03/04/2019 Duración: 54min

    Om 5 år er 7 milliarder mennesker på internettet. Kan du huske dengang ingen var på Internettet? Dengang vi så den film, der nu engang blev vist i fjernsynet. Dengang alle patientjournaler var i papir. Dengang ingen vidste, at en telefon havde ringet, hvis de ikke var hjemme. Dengang man kom til tiden, fordi man ikke kunne skrive man var forsinket. Dengang postbudet dukkede op hver dag, og dengang man gik i banken for at hente eller aflevere penge lavet af papir. Nu er internettet ikke bare en teknologi vi går hen til og tænder for. Det er hele miljøet omkring os. Vi er blevet digitale mennesker og dermed også digitale borgere. Men hvad betyder det for de offentlige systemer vi møder på vores vej? Hele relationen mellem systemet og borgeren er i forandring. Det fortæller forfatterne til bogen Grib Fremtiden Anders Hvid og Rasmus Bie-Olsen. Dataekspert Bianca Lopes taler om identitet og data som valuta. Der er masser af muligheder, men der er også udfordringer. Se shownotes på Elektronista.dk

  • #342 Katastrofe!!!!

    29/03/2019 Duración: 54min

    De fleste prøver at undgå at tænke på det. Andre er besatte af tanken og kan aldrig slippe den. Det værst tænkelige scenarie. Hvad hvis der udbryder brand på flyet? Hvad nu hvis bilens bremser ikke virker? Hvad hvis computeren går ned eller telefonen går i brand? Når katastrofer sker, spiller teknologi næsten altid en rolle. Små katastrofer, hvor en computer bliver sort midt i et foredrag eller store katastrofer, hvor tekniske fejl fører til flere hundrede dødsfald. Forfatter, historiker og ekspert i katastrofer Rasmus Dahlberg er gæst hos Christiane Vejlø i Elektronista.

  • #341 Radiobotics - kunstig intelligens og røntgentbilleder

    20/03/2019 Duración: 54min

    Tiden fra du får taget et røntgentbillede til du får svaret kan forkortes betydeligt med kunstig intelligens. AI kan læse, analysere og diagnosticere røntgentbilleder, så lægen kan koncentrere sig om at tage en kvalificeret beslutning og tale med patienten. I programmet møder Christiane Vejlø Stine Mølgaard Sørensen som er co-founder i et medtech start up som arbejder med billedgenkendelsesteknologi. Og så er der kommet nye iPads og bad ass Vestager giver Google endnu en kæmpebøde.

  • #340 Er du til blæksprutteporno- og andre vigtige spørgsmål

    15/03/2019 Duración: 54min

    Teknologien og den måde vi bruger den på former os som mennesker og som menneskehed.  Men er internettet og alle de digitale services i gang med at gøre os dårligere til at være mennesker? Og hvorfor er spørgsmål egentlig så vigtige? Vi vender også fænomenet blæksprutteporno, og hvorfor der måske er lyttere, der har søgt på det i den forgangne uge. Hør også om bloggerblomsten, som trender på Instagram. Men anbefaler vi den eller ej? Lyt med. Christiane Vejlø har Qvest founders Marie Matthisen og Pia Lauritzen i studiet.

  • #339 Teknologi i de forkerte hænder- hvem har ansvaret?

    06/03/2019 Duración: 55min

    Hver dag udkommer nye teknologier, som kan mere end dem, der var her igår. Men den rolle som den nye teknologi får i verden, er ikke altid den afsenderen har ønsket. Smart stemmeaktivering, kunstig intelligens og ansigtsgenkendelse- det kan falde i de forkerte hænder. Derfor tager flere virksomheder også de utilsigtede konsekvenser deres teknologier kan ende med at få rigtig seriøst. Microsoft kalder på regulering, og prioriterer digital dannelse for at undgå, der skal opstå ulighed omkring teknologien i befolkningen. Christiane Vejlø har Marianne Dahl Steensen, administrerende direktør for Microsoft i Danmark og Island i studiet.

  • #338 Private informationer du ikke ved du deler på nettet -...

    27/02/2019 Duración: 54min

    Vidste du også godt at hele din digitale adfærd kan analyseres så detaljeret, at data du slet ikke tænker over du har delt får afgørende indflydelse på, hvordan brands manipulerer med dine vaner og nogle gange endda ændrer dine vaner? Laver du tre prikker eller et udråbstegn efter din statusopdatering? Er dine instagrambilleder primært i blå og kølige nuancer eller varme og orange? Det er blevet helt umuligt at vide hvilken data vi afgiver og hvordan den bliver brugt. Det betyder ikke alene at vi skal kræve mere gennemsigtighed men også at teknologivirksomhederne har et meget stort ansvar for at forvalte teknologiens magt ansvarligt. Christiane Vejlø har CBS professor i kommunikation og digitale forandringer Mikkel Flyverbom i studiet.

  • #337 Tech Bullshit Barometer

    20/02/2019 Duración: 54min

    Social media guru, disruption, paradigmeskift, agil og crypto. Listen blev lang da vi denne uge spurgte Jer- vores lyttere og twitter followers hvilke tech ord der irriterer jer mest. Vi gennemgår det mest tåkrummende buzzwords og forklarer også hvad de betyder og hvorfor vi hader dem. Og så kommer vi til at se nærmere på nogle lidt vilde ting der sker med kunstig intelligens lige nu. Nu kan AI nemlig lave tekst, der er så tæt på noget mennesker skriver at man nok ikke kan se forskel. Kan AI gøre det mennesker kan? Det mener musiker Nick Cave ikke! Alt det taler Christiane Vejlø med Techtopia vært Henrik Føhns og forfatter og digital strateg Peter Svarre om.

  • #336 Digital dannelse i børnehøjde

    13/02/2019 Duración: 54min

    Der er stor forskel på, hvad børn og voksne egentlig mener- og ved om brugen af digitale medier, og de digitale fodspor, vi jo allesammen efterlader os på internettet. Både børn og voksne har brug for mere viden og mere refleksion, når det gælder online livet. Ny viden viser blandt andet at børn faktisk ikke har noget imod at de voksne blander sig i deres online liv. At de faktisk har det fint med at undvære telefonen af og til. Og at der kan være meget stor forskel på digitale færdigheder og sociale kompetencer hos forskellige børn. Christiane er til digital dannelseskonferece på Christiansborg.

  • #335 Tro, tech og (k)ærlighed

    06/02/2019 Duración: 55min

    Hvordan skaber vi en verden med menneskelighed og mening mens teknologien gør sin fremmarch? Hvordan bliver der plads til tro og accept af menneskets utilstrækkelighed mens teknologien arbejder for at kvantificere nærmest alt i tilværelsen til data og nægter at acceptere menneskekroppens biologiske begrænsninger? Præst Lars Gustav Lindhardt og iværksætter og forfatter Frederik Lindhardt taler tro, teknologi og tillid med Christiane Vejlø.

  • #334 Sonne sonderer - Nikolaj er Onkel Rejsende Mac

    30/01/2019 Duración: 54min

    Når man skal holde øje med ny teknologi, så er det en god idé at rejse verden rundt. Og det gør Nikolaj Sonne. Senest til CES i Las Vegas. Her er en bil også en gadget og vi ser lige nu bilbranchen undergå kæmpe forandringer. Faktisk kan vi forvente at bilindustrien indenfor de næste 10 år ændrer sig mere end i de sidste hundrede år. Èn ting er de selvkørende biler som kommer rullende lige rundt om hjørnet. Men meget mere aktuelt er de features du allerede nu kan finde i kabinen og motoren på eksisterende biler. Vi taler intelligente assistenter som kan forudsige og planlægge alt fra dine sædeindstillinger til den optimale bremselængde og som kan lære dig at køre sikkert og økonomisk på din vej fra A til B. Der bliver samlet data ind til det hele, og det er også data som bliver samlet ind fra fremtidens spejle, vægge og toiletter. Overvågningen bliver total. Men hvor går grænsen mellem nyttige hjælpsomme tjenester og snagende, påtrængende teknologi, der ved alt om os? Christiane Vejlø har besøg af teknologie

  • #333 Digitale produkter giver big business

    24/01/2019 Duración: 52min

    Hvordan kan man tjene en masse penge, selvom man egentlig ikke har tiden til det? Og hvilke tanker går gennem hovedet på to forældre, som beslutter sig for at få kortlagt deres børns gener, så de ved hvilke sygdomme børnene vil få? Begge dele kan du høre mere om i ugens Elektronista, hvor Christiane Vejlø har iværksætter, rådgiver, salgscoach, forfatter, blogger, investor, foredragsholder, debattør, networker, mor og udenlandsdansker Soulaima Gourani i studiet.

  • #332 Sherlock og Moriarty - 2 sider af samme shitstorm

    16/01/2019 Duración: 53min

    Alle superhelte har en superskurk. En de faktisk ikke kan leve uden. Parløbet mellem det gode og det onde giver drama og energi og fremdrift i historien. Men hvem er så egentlig helten og hvem er skurken? Hvem kæmper for mørket og hvem kæmper for lyset? Christiane Vejlø og Mads Christensen har forskellige holdninger som har ført til flere shitstorms. Elektronista giver denne uge et unikt blik ind i en shitstorm fra begge sider.

  • #331 Hvem skal knaldes?

    09/01/2019 Duración: 54min

    I sin leder bruger Politiken i den forgangne weekend vendinger som “forklædt som ven”, “fordækt” og “kræmmere”, der lever af at “stjæle deres følgeres opmærksomhed for at sælge den videre til virksomheder” om to navngivne influencers. Politikens slutter med at opfordre myndighederne til at “knalde Mascha Vang, Lakserytteren og andre fordækte influencers”. Men... rettede Politiken i virkeligheden kritikken mod de forkerte? Lever de gamle medier egentlig ikke også af deres læseres opmærksomhed? Og bør alle medier ikke følge de samme regler? Rasmus Kolbe også kendt som Lakserytteren møder i ugens Elektronista forfatteren til Politikens leder- ansvarshavende redaktør Christian Jensen.

  • #330 Flyvende biler, mental sundhed og AI over alt

    02/01/2019 Duración: 54min

    2019 ligger åbent foran os som et endnu uskyldigt babyår, der stadig har til gode at blive voksent. Men hvad kan vi forvente, når vi ser nærmere på den teknologisk genetik, som året har med sig. 2018 bød på facebook skandaler, Google shitstorms, techlash, datalæk, hævnporno, hate speech og fakenews. Selv Dronningen finder plads mellem Grønland og prinsegemalen til at opfordre til mindre digitalt navlepillere. Kan vi stadig i 2019 være optimistiske, når det gælder den teknologiske fremtid? Christiane har fremtidsforsker Louise Opprud Jakobsen og ekspert i kunstig intelligens Thomas Terney i studiet til en snak om 2019s techtrends.

  • #329 Elektronista Nytårsspecial

    27/12/2018 Duración: 55min

    Hundeinternetvirksomheden er blevet til en millardvirksomhed og står foran en børsnotering. Entrepreneurshiprådgivningsvirksomheden stryger også afsted og tilbyder blandt andet onlinekurser med Wall Street Journal. Elektronistas Nytårs Special byder som vanligt dansknewyorkerne Henrik Werdelin og Philip Petersen indenfor til en snak om det nye år, nye gadgets, nye målgrupper, nye forretningsmodeller og nye nytårsforsætter. Din vært er som vanligt Christiane Vejlø.  

  • #328 8-bit Jul

    20/12/2018 Duración: 54min

    En af de bedste traditioner på hele året er Elektronistas juleprogram. Christiane inviterer for 7 år i træk yndlingsnørderne Susanna Rankenberg og Clara Mai Kunstmann i studiet til en snak om gadgetgaver, juleapps, og lifehacks i juledagene. Og så er der smedevideoer på Youtube! Som en særlig form for julekonfekt gennemgår vi også den årlige statistik fra Pornhub. Hvad søger folk mest på og hvilken browser er mest populær når man surfer porno?

página 2 de 5