55 Minutter

Der bor 7,6 milliarder mennesker på kloden. Det er dobbelt så mange som for 50 år siden. Og ifølge FN's prognoser vil i år 2100 være blevet hele 11 milliarder - derefter vil befolkningstallet formentlig stabilisere sig og måske endda begynde at falde, lyder forudsigelsen.Men den store folkerigdom i verden er et stort problem for klimaet, og derfor slår en dansk professor på tromme for en global etbarnspolitik. Ham får vi besøg af. Rejsebureauet TUI har tilbudt deres ansatte at få indopereret en chip i hånden. Med chippen kan de låse sig ind i deres skab og logge ind på printeren. I Sverige har 4.000 personer fået chippen skudt ind i hånden ved hjælp af en kanyle, og her kan den også bruges som billet, når man tager toget. Men en fagforening kritiserer chippen, for hvor meget skal vores arbejdsgivere egentlig kunne overvåge os?

Rejsebureauet TUI har tilbudt deres ansatte at få indopereret en chip i hånden. Med chippen kan de låse sig ind i deres skab og logge ind på printeren. I Sverige har 4.000 personer fået chippen skudt ind i hånden ved hjælp af en kanyle, og her kan den også bruges som billet, når man tager toget. Men en fagforening kritiserer chippen, for hvor meget skal vores arbejdsgivere egentlig kunne overvåge os? Kunne du tænke dig sådan en chip i hånden?

Man bør have mindst syv års erhvervserfaring, før man kan blive valgt ind i Folketinget. Sådan lyder forslaget fra Tine Thygesen, der er direktør og medlem af regeringens iværksætterpanel. Vi taler i dag både med politikere med og uden erhvervserfaring for at finde ud af, hvor stor en forskel det gør for dem at have haft et "rigtigt arbejde". Og vi vil også gerne høre fra dig: Er det et problem, at danske politikere mangler erhvervserfaring?

Der bor 7,6 milliarder mennesker på kloden. Det er dobbelt så mange som for 50 år siden.   Og ifølge FN's prognoser vil i år 2100 være blevet hele 11 milliarder - derefter vil befolkningstallet formentlig stabilisere sig og måske endda begynde at falde, lyder forudsigelsen.   Men den store folkerigdom i verden er et stort problem for klimaet, og derfor slår en dansk professor på tromme for en global etbarnspolitik. Ham får vi besøg af - og så taler vi med en politiker, der synes, at det er helt hen i vejret, og en anden, der kan se en vis fornuft i forslaget.

Vi har dedikeret programmet til at fortælle historien om ukrainske rugemødre. Flere danske barnløse par får nemlig børn via udenlandske rugemødre. Det anslår rugemor-bureauet Tammuz, der vurderer, at et sted mellem 50 og 100 danske børn om året kommer til verden ved hjælp af en rugemor, og det tal er stigende. Størstedelen af dem kommer fra Ukraine, hvor det er lovligt at betale en rugemor. Det er det ikke herhjemme. Men forholdene for de ukrainske rugemødre bliver nu kraftigt kritiseret af den ukrainske NGO La Strada, der arbejder for rugemødres rettigheder. Og netop rugemødres rettigheder sætter vi fokus på i dette program.

Fanger skydes i benene og får lov at bløde ihjel. Gravide kvinder bankes med vandslanger og får elektriske stød, hvorefter de aborterer og får besked på at skylle deres børn ud i toilettet. Vagter voldtager kvinder til døde, og mændene i deres celle beordres til at smide ligene ud i ørkenen. Det her er en beskrivelse af forholdene for de migranter, der begiver sig ud på Middelhavet i håb om at nå Europa - men bliver samlet op af den libyske kystvagt og sendt tilbage til Libyen. Når de kommer tilbage til Libyen, havner de nemlig i interneringslejre med tortur, tæsk, slavehandel og seksuelt misbrug. Selve den indhentning af migranter, som Libyens kystvagt står for i libysk farvand, er støttet af Danmark og resten af EU-landene. Vi betaler en masse penge til kystvagten for, at de kan stoppe strømmen af migranter, som ellers ville forsøge at krydse Middelhavet for at komme til Europa.Det gør vi, fordi det ville være ulovligt for EU-landene at sende flygtninge tilbage til Libyen, hvis de først var kommet til Europ

Hvert år dør over 50.000 mennesker i Danmark, men det er ikke alle, der har nogen til at bære dem på den sidste rejse ud af kirken.Der føres ikke statistik over begravelser og bisættelser uden andre deltagere end kirkens personale. Det nærmeste man kommer på det, er tallene for kommunale begravelser, hvor de pårørende enten er ikke-eksisterende eller ikke ønsker at betale for begravelsen.I Aarhus Kommune blev der sidste år gennemført 295 kommunale begravelser. For fire år siden var det tal kun 216.I Københavns Kommune blev der ligeledes sidste år gennemført 350 kommunale begravelser, mens det tal for fire år siden kun var 325.Brancheorganisationen Danske Bedemænd, bekræfter, at antallet af begravelser uden pårørende er stigende. De vurderer desuden, at det kan blive en mere udbredt udfordring for præster at finde pårørende til afdøde. Men er det overhovedet præstens opgave at finde pårørende til begravelserne? Det handler dagens 55 Minutter om.

Et stort forældreoprør har rejst sig og kræver minimumsnomeringer i daginstitutionerne. For halvanden uge siden demonstrerede de i 57 byer over hele Danmark. Men det reelle omsorgssvigt er ikke, at der er for få pædagoger i vuggestuen. Det er, at helt små børn overhovedet kommer i vuggestue. Det mener en række af Danmarks førende børneforskere. Vi taler med to af dem i dagens program. Besøger en mor, der har sagt op og går hjemme med sin søn på to. Og så lader vi de kritiske børneforskere møde professor i nationaløkonomi, Nina Schmidt, der minder om konsekvenserne for ligestillingen og samfundsøkonomien, hvis vi går bort fra at overlade vores små børn til fremmede. Synes du, du afleverede dit barn for tidligt i vuggestuen? 

Fanger skydes i benene og får lov at bløde ihjel. Gravide kvinder bankes med vandslanger og får elektriske stød, hvorefter de aborterer og får besked på at skylle deres børn ud i toilettet. Vagter voldtager kvinder til døde, og mændene i deres celle beordres til at smide ligene ud i ørkenen. Det her er en beskrivelse af forholdene for de migranter, der begiver sig ud på Middelhavet i håb om at nå Europa - men bliver samlet op af den libyske kystvagt og sendt tilbage til Libyen. Når de kommer tilbage til Libyen, havner de nemlig i interneringslejre med tortur, tæsk, slavehandel og seksuelt misbrug. Selve den indhentning af migranter, som Libyens kystvagt står for i libysk farvand, er støttet af Danmark og resten af EU-landene. Vi betaler en masse penge til kystvagten for, at de kan stoppe strømmen af migranter, som ellers ville forsøge at krydse Middelhavet for at komme til Europa.Det gør vi, fordi det ville være uloivligt for EU-landene at sende flygtninge tilbage til Libyen, hvis de først var kommet til Euro

14 timers uroligheder. 70 brandudrykninger. 23 anholdte. Tåregas, brændende barrikader, flyvende brosten, salatfade i hobetal, kampklædt politi.   Det var reaktionen, da den racismedømte islamkritikere i går eftermiddags stillede sig op i et afspærret område på Nørrebro i København og kastede med Koranen.   Er den reaktion rimelig? Er det forståeligt, at mange beboere på Nørrebro blev så provokerede over Paludans demonstration, at det udviklede sig voldeligt?   Den debat tager vi i dag i 55 minutter. Vi tager den med Enhedslistens Rosa Lund, med formanden for Nørrebro Lokaludvalg og med Khalid, der selv bor på Nørrebro med sine børn og tidligere har været fredsmægler i bandekonflikten. Khalid har også sagt ja til at tale direkte med Rasmus Paludan, der er med sidst i timen i dag.

Danske unge har verdensrekorden i druk. Og efter en årrække, hvor de 15-åriges alkoholforbrug er faldet, stiger den nu igen. Både når man ser på, hvornår de begynder at drikke, hvor ofte de drikker og hvor meget, de drikker. Det viser helt nye tal fra Skolebørnsundersøgelsen.Forskeren bag alkoholtallene er overrasket og mener, at stigningen bør få Danmark til at se mod Island og hæve aldersgrænsen for al køb af alkohol til 20 år. For i Island har to årtiers indsats fået unges alkoholforbrug helt i bund.En af de unge islændinge, der næsten ikke drikker, er Arndis Anna Björgvinsdottir på 16 år. I dagens program har vi inviteret hende til Danmark og taget hende med til forfest, gymnasiefest og i byen.Vært: Kaare Svejstrup

Efter en langvarig diplomatisk indsats fra dansk side, har Københavns Zoo fået lov at leje to pandaer af Kina. Men pandaudlejlejningen er en belønning for Danmarks alt for føjelige politik over for Kina, lyder det fra kritikere. Enhedslisten og Dansk Folkeparti mener begge, at Danmark er alt for tilbageholdende med at kritisere for eksempel Kinas undertrykkelse af Tibet. Og at vi har solgt vores principper og undlader at kritisere overtrædelser af menneskerettigheder til fordel for milliardstore handelsaftaler mellem Kina og dansk erhvervsliv.

Flere og flere danske barnløse par får børn via udenlandske rugemødre.Det anslår rugemor-bureauet Tammuz, der vurderer, at et sted mellem 50 og 100 danske børn om året kommer til verden ved hjælp af en rugemor.Og størstedelen af dem kommer fra Ukraine, hvor det er lovligt at være rugemor.Men forholdene for de ukrainske rugemødre bliver nu kraftigt kritiseret af den EU-støttede NGO La Strada, der arbejder for rugemødres rettigheder i Ukraine.Rugemødrene bliver ikke tilstrækkeligt mentalt undersøgt på forhånd, og mange efterlades efter fødslen med hormonelle eftervirkninger, der ikke bliver håndteret, lyder kritikken.De ukrainske kvinder, der bliver rugemødre, gør det ofte for at finansere et skoleophold for deres børn eller betale en hospitalsregning til deres kræftsyge mor, siger den ukrainske organisation.For et dansk par, der vil have et barn via en ukrainsk rugemor, koster det via bureauet Tammuz 430.000 danske kroner. 

Sidste mandag trådte nye skilsmisseregler i kraft. De betyder blandt andet, at hvis man har børn sammen på under 18 år og vil skilles, kan man ikke længere blive skilt straks, men skal i stedet igennem en tre måneders reflektionsperiode. I den periode skal man blandt andet svare digitalt på en række spørgsmål om hvordan man vil håndtere det at være skilsmisseforældre. Formålet er at gøre skilsmisser mere skånsomme for børnene, og ifølge forskerne bag systemet med de digitale spørgsmål, har dem, der har gennemgået det i en forsøgsordning, det bedre på 12 ud af 14 parametre. Men Liberal Alliance mener ikke, at det burde være obligatorisk. Er det en god idé med en tvungen reflektionsperiode og et obligatorisk digitalt skilsmissekursus?

På lørdag planlægger utilfredse forældre demonstrationer i 56 byer, under navnet " Hvor er der en voksen?". Demonstrationens officielle facebook-gruppe "Demonstration for minimumsnormeringer i daginstitutioner" har på tre uger fået over 28.000 medlemmer. Forældrene er utilfredse med forholdene i de danske daginstitutioner

2,5 milliarder af danskernes pensionskroner er investeret i selskaber, der er involveret i atomvåben, og over en milliard af danskernes pensionskroner er investeret i Saudi-Arabiens våbenleverandører.   Det har Dagbladet Information afsløret.   Investeringerne vækker hård kritik fra Amnesty, og flere af pensionskasserne vil nu genoverveje deres investeringer.

Hvis en dansk statsborger vælger at blive fremmedkriger og få et barn undervejs, skal barnet fremover ikke have dansk statsborgerskab. Det har regeringen og Dansk Folkeparti aftalt. I dag er det sådan, at hvis en dansk statsborger rejser til et område, hvor det er ulovligt at indrejse eller opholde sig, og vedkommende får et barn i området, så får det barn automatisk dansk statsborgerskab. Det vil politikerne nu lave om. Aftalen gælder også, hvis begge forældre er danske statsborgere, og dermed kan børn blive statsløse - det møder kritik fra Institut for Menneskrettigheder og bekymrer også FN's flygtningeorgan.

USA vil igen sende en bemandet mission til månen - 50 år efter at Armstrong var første mand på månen. Det sker efter at Kina for nylig blev de første til at lande en rumkapsel på ‘the dark side of the moon’. USA og Kina er nu i et rumkapløb, sagde USA’s vicepræsident Mike Pence i sidste uge. Men hvorfor er det så interessant at komme til månen igen? Det ser vi nærmere på i dagens 55 minutter - og det handler faktisk ikke kun om månen, men også lidt om Mars. Og om, hvem der har skolegårdens største raket. 

Danske regler om partistøtte er blandt verdens mest lempelige.Hvis man som fx virksomhed, fagforening eller privatperson donerer mindre end 20.900 kroner, kan man nemlig hemmeligholde sit bidrag.Den kattelem udnyttede Venstres Britt Bager i sidste folketingsvalgkamp til at få 100.000 kroner fra fem forskellige virksomheder ejet af den samme person. Vedkommende kan være anonym fordi pengene er givet i fem portioner, der hver især er under grænsen på 20.9000 kroner, og dermed har Britt Bager omgået lovens ånd, vurderer en ekspert.Og hvis man støtter med mere end 20.900 kroner, skal man oplyse om det - men behøver ikke at fortælle til nogen, hvor meget man præcis har givet - om det er 21.000 kroner eller flere millioner.Det møder kritik fra blandt andet Enhedslisten, en juraprofessor og en af Danmarks mest kendte iværksættere.

Op mod 200 danskere bliver hvert år smittet med HIV.Men den kedelige statistik håber Danske Regioner på at kunne gøre noget ved - derfor tilbyder de nu den såkaldte PrEP-pille til omkring 500 danskere - fortrinsvist mænd, der har sex med andre mænd, har skiftende sexpartnere og ikke altid husker kondomet. Pillen kan beskytte mod hiv-smitte, men behandlingen koster til gengæld omkring 25.000 kroner årligt. Den årlige regning kommer derfor til at lyde på cirka 12 millioner kroner, og den betaler de danske regioner. Men hvis det stod til Dansk Folkeparti, burde der være en egenbetaling.