Supersnak

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 348:34:40
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Supersnak er tegneseriefans foretrukne hyggenørdede fritidsbeskæftigelse. Det er et podcast om superhelte med to tidligere tegneserieredaktører ved mikrofonerne, Marvel-Morten alias Morten Søndergård og Kim Helt alias Kim Schou.

Episodios

  • 4: Fantastic Four af Stan Lee & Jack Kirby

    01/05/2015 Duración: 21min

    Fire afsnit inde, er vi nu nået til Marvel-heltene. Stan Lee og Jack Kirbys Fantasiske Fire er ubetinget en af de vigtigste tegneserier nogensinde. Det var her, det hele begyndte for Marvel-universet. Advarsel: Marvel-Morten bliver dybt nostalgisk i dette afsnit.

  • 3: Wonder Woman (DC New 52)

    30/04/2015 Duración: 23min

    I 2011 valgte forlaget DC at trykke på genstart-knappen og begynde alle deres superhelte-udgivelser forfra. Det blev det ikke nødvendigvis bedre af, men for Wonder Woman-serien betød det i den grad nyt liv for karakteren. Supersnak ser denne gang nærmere på Brian Azzarello og Cliff Chiangs nyfortolkning af karakteren, men skruer også tiden lidt tilbage for at snakke om skabelsen af den kendte amazone. Som bonus er der et kort et interview med Brian Azzarello.

  • 2: Superman Secret Identity

    29/04/2015 Duración: 23min

    Har man sagt A, må man også sige B. Og har man sagt Batman, må man sige Superman. Denne gang ser Marvel-Morten og Kim Helt nærmere på Kurt Busiek og Stuart Immonens hvad-nu-hvis-Superman-virkelig-fandtes-historie "Secret Identity" fra 2004. DENNE PLAYLISTE BESTÅR AF DE 16 AFSNIT, DER OPRINDELIG BLEV BRAGT PÅ DR TROLDSPELETS HJEMMESIDE I 2013-2014

  • 1: Dark Knight Returns

    22/04/2015 Duración: 25min

    Frank Millers mesterværk fra 1986 er ikke bare en af de bedste Batman-historier nogensinde. Det er en af de bedste superheltefortællinger nogensinde. Punktum. Og derfor det oplagte valg for Marvel-Morten og Kim Helt at begynde deres nye podcast-serie Supersnak med.

  • Del 9: Superhelte på film

    09/04/2015 Duración: 01h10min

    I niende og sidste del skal det handle om superhelte på film. Højdepunkterne er Richard Donners Superman fra 1978, Tim Burtons Batman fra 1989 og den seneste flodbølge af dyrt producerede Hollywood-superheltefilm. I dag er mange af årets største film superheltebaserede. Men vejen hertil har været lang. Meeeget lang, hvis du spørger Marvel-Morten.

  • Del 8: Kvaliteten stiger, salget daler

    08/04/2015 Duración: 01h09min

    Nogle af de bedste superheltehistorier på dansk udkom i det sidste, krampagtige årti med faste udgivelser på dansk. Danskerne holdt op med at læse tegnserieblade og fandt deres superheltefix i biografen og på computeren i stedet. Her sættes der fokus på Grant Morrisons og Joss Whedons X-Men, superheltesagaen Civil War og andre gode serier. Hør også, hvorfor Marvel-Morten blev træt af at lave superhelte på dansk.

  • Del 7: Arnold Schwarzenegger-supermænd og Pamela Anderson-kraftbabes

    07/04/2015 Duración: 01h50s

    1990erne var ikke mådeholdenhedens årti. Superheltene og tegneserierne blev flere, vildere og mere ekstreme. Superman blev banket til døde, Spider-Man blev erstattet af en klon, Jærven (Wolverine) fik flået sit metalskelet ud, og sådan gik det slag i slag derudaf. De store navne var Jim Lee og Todd MacFarlane, som tegnede superhelte med enorme muskler og superheltinder med svulstige... dele af kroppen. Der kom mange tegneserier på dansk, nogle var gode, andre knap så mindeværdige.

  • Del 6: Det moderne gennembrud

    06/04/2015 Duración: 53min

    Frank Miller. Alan Moore. John Byrne. Hvis der er tre navne i moderne superheltehistorie, som er fuldstændig uundgåelige, så er det dem. 1986-1989 var ret fattige hvad angår mængden af udgivelser på dansk, men til gengæld har årene næppe siden været overgået i skelsættende kvalitetsudgivelser. Hør her, hvorfor!

  • Del 5: Super-Ove og hans supervenner

    05/04/2015 Duración: 50min

    I dette afsnit skal det handle om Supermans og Batmans DC-univers og i særdeleshed om Danmarkshistoriens største fanboy og mest flabede brevkassebestyrer, Ove Høyer, alias Super-Ove. Han var første gæst i det første afsnit af Troldspejlet nogensinde, fordi uden ham ville dansk superheltehistorie have været meget fattigere. Med fokus på DC fører vi historien op til de skelsættende år 1986-1989.

  • Del 4: Marvel-klubben

    04/04/2015 Duración: 01h30s

    Marvel-Mortens hemmelige oprindelseshistorie. Hulk, Projekt X/X-Men, Edderkoppen og en dansk, sammenhængende version af Marvel-universet. I dette afsnit ser vi nærmere på de år, hvor danskerne begyndte at få superheltetegneserier i ordentlig kvalitet.

  • Del 3: De underlige udgivelsers tid

    03/04/2015 Duración: 37min

    Fra 1969 til 1984 kom der en masse superhelte på dansk - men de var underligt sammensat. Hør om Hulk, Kung Fu-magasinet, Dracula og nogle af de mest forvirrende superhelteserier nogensinde udgivet i Danmark. Og om nogle af de skøreste udgivelser, som for eksempel albummet Superman mod Muhammed Ali.

  • Del 2: Marvel!

    02/04/2015 Duración: 01h01min

    Året er 1967 og et lille forlag ved navn Marvel Comics har i USA allerede haft stor succes, og den smitter af på lille Danmark. Nu udkommer Dæmonen nummer 1, det første Marvel-blad på dansk. Og efter ham: Edderkoppen, der i dag er bedst kendt som Spider-Man. Hør Marvel-Morten blive helt nostalgisk, når han levende genfortæller handlingen i de første superhelteserier, han læste.

  • Del 1: Det begyndte med Superman

    01/04/2015 Duración: 42min

    Den første og største af alle superhelte var Superman. Han var den første rigtige superhelt både i USA og i Danmark. Senere kom Kaptajn Marvel, Batman, Lynet og mange andre til.

página 19 de 19