Supersnak

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 348:34:40
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Supersnak er tegneseriefans foretrukne hyggenørdede fritidsbeskæftigelse. Det er et podcast om superhelte med to tidligere tegneserieredaktører ved mikrofonerne, Marvel-Morten alias Morten Søndergård og Kim Helt alias Kim Schou.

Episodios

  • Ground Zero: De 10 bedste superhelte-tegneserier fra 1930erne

    18/02/2026 Duración: 01h23min

    Kim og jeg var så uforsigtige at udråbe Supersnak i 2026 til ”The Year of History”, man skal altid slå større brød op, end man kan bage, så der var ikke andet at gøre end at komme i gang. Og hvorfor ikke starte med begyndelsen … Ikke begyndelsen på menneskelig skrift, landbrug og tidsregning, men på det, der VIRKELIG betyder noget … Starten på superhelte og der er selvfølgelig Superman i Action Comics nr. 1. Vi tager ét årti ad gangen, og fordi der ikke er noget år nul, er det første årti fra 1931-1940. Hvis du er gammel nok til at huske årtusindskiftet, så husker du sikkert også denne mere eller mindre ligegyldige diskussion, ikke sandt? Supersnaks liste handler kun om superhelte (vores definition), så det første årti er lidt klemt, men der kan ske meget på tre år. Så velkommen til et USA på vej ud af en depression og på vej ind i en verdenskrig. Velkommen til BEGYNDELSEN! God lyttehygge og vi ses om to uger! www.supersnak.dk facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersna

  • Wonder Man er vidunderlig: Tegneserien og tv-serien

    04/02/2026 Duración: 59min

    Wonder Man er vidunderlig: Tegneserien og tv-serien by Marvel-Morten og Kim Helt

  • Brevkassen er tilbage: Vi besvarer alle jeres spørgsmål

    21/01/2026 Duración: 01h41min

    Så er det atter blevet brevkassetid, og som sædvanligt er det strømmet ind med spørgsmål. Kim og jeg holder meget af disse brevkasseafsnit, for her kan man snakke om næsten hvad som helst, og tit kommer vores kære lyttere med idéer og forslag, som vi aldrig selv ville have tænkt på. Så hvis du brænder inde med en idé eller et forslag til et afsnit af Supersnak, skal du være mere end velkommen til at sende en mail på supersnakpodcast@gmail.com Jeg kan ikke love, at vi vil bruge din idé eller dit forslag, men det vil under alle omstændigheder sætte tanker i gang hos os og på den måde tvinge os til at se tingene fra en lidt anden vinkel. Men nu … i gang med den store bunke breve! God lyttehygge og vi ses om to uger! facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

  • Digitale tegneserier: Er det nu, vi siger farvel til papiret?

    07/01/2026 Duración: 48min

    Sidste år sluttede med en nyhed, som mange havde ventet tålmodigt (utålmodigt) på, men pludselig var den der! DC havde åbnet for sin app! Marvel har i snart lang tid haft deres ”Marvel Unlimited”, en slags Netflix, hvor man kunne læse alle nye Marvel-blade med tre måneders forsinkelse og mange, men ikke alle, af deres gigantiske bagkatalog. DC havde deres ”Universe Infinite”, men den var kun tilgængelig i USA, og hvis man ikke gider rode med VPN og den slags, så var det bare med at vente. Og nu er ventetiden over, og vi besluttede, at det krævede et afsnit med lidt forbrugeroplysning og vejledning, så du kunne beslutte, om du ville springe ud i det og læse dine tegneserier på en skærm. Men det er ikke kun ”The Big Two”, det skal handle om. Digitale tegneserier har en forholdsvis lang historie, og der har været mange bump på vejen (ja, Amazon, det er dig, vi kigger på), men det lader til, at vi for øjeblikket er inde i en stabil periode. Det store problem med digi-comics, et ord jeg lige har fundet på,

  • Julehygge med Supersnak: Gaver, gløgg og et juleeventyr

    24/12/2025 Duración: 57min

    Glædelig superjul! Vi opdagede, at juleaften faldt på en onsdag, en Supersnak-onsdag, så hvad var mere naturligt end at lave en lille julestue med gløgg, kager og julehygge? Om vi så sidder og sender direkte selve juleaften, må du afgøre med dig selv, men hvis du tror på flyvende rensdyr og en stor, tyk mand, der bor højt mod nord, så burde det ikke være det store problem. Vi kommer lidt ind på året, der er gået, og snakker om vores planer for 2026, som vi har udråbt til “The Year of History”! Og så slutter vi af med et lille juleeventyr: “Hvordan Doctor Doom reddede julen”. Den bliver læst op af Kim, med enkelte tilråb fra Søndergård, og er oversat af Per Vadmand. Så er der bare tilbage at ønske en rigtig glædelig jul til alle vores lyttere – og vi ses på den anden side. God julelyttehygge, og vi ses om to uger! Skriv til os på: supersnakpodcast@gmail.com Find os på: facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast

  • Hvad er det, der gør Spider-Man så populær?

    10/12/2025 Duración: 43min

    Hvad er det, der gør Spider-Man så populær? De tre store, som jeg ynder at kalde Superman, Batman og Wonder Woman, har alle deres begyndelse omkring 1940, mens Spider-Man er fra 1962, og alligevel er han nok den mest populære af dem alle! Ikke den største, ikke den bedste, ikke den mest interessante, men den mest populære! Hvordan kan det være? Det spørgsmål forsøger Kim og jeg at besvare med dette lille oplæg fra Bogforum 2025, og samtidig viser vi (du hører det kun) en masse forskellige udgaver af Spider-Man, som du nok aldrig har hørt om. Så velkommen til en lille time med Spider-Man: superhelten, som vi ALLE kan være. God lyttehygge – og vi ses om to uger! PS. Efter oplægget kom der en mor hen til mig og viste et billede af sin lille datter klædt ud som Spider-Man, og jeg kunne mærke, at hun blev oprigtigt glad for, at vi havde sagt, at ALLE kunne være Spider-Man, for bag masken er vi alle Spider-Man. P.P.S. Husk, du kan finde os på: facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast sup

  • Black Hammer, Jeff Lemire og Teddy Kristiansen live fra Bogforum Comics 2025

    26/11/2025 Duración: 01h44min

    Det har lige været Bogforum, og en stadig større del af festen er Bogforum Comics, som bare vokser år for år. De to store stjerner på årets Bogforum Comics var Jeff Lemire, som trak pænt mange tilskuere, og Junji Ito, japansk gys af højeste klasse, som trak VIRKELIG mange mennesker. Den canadiske multikunstner, som både skriver og tegner en lang række tegneserier, skulle være kommet sidste år, men blev desværre forhindret. I år lykkedes det, og Supersnak bringer begge optrædener med Jeff Lemire. Først snakker Dennis Jacob Rosenfeld med Lemire om hans generelle karriere og hans utroligt store og vidtspændende produktion, som vitterligt går fra det dybt personlige til de mest populære mainstream-superhelte. Det andet indslag er sammen med Teddy Kristiansen, som efter en længere pause er vendt tilbage til tegneserien. Her taler Mathias Wivel og "og mig sagde hunden" med de to tegneserieskabere om Black Hammer-universet, og især ”Spiral City”, som er det nyeste skud på stammen i det vidtforgrenede Black Hamm

  • Tv-serie bonanza del 2: Alien Earth, The Sandman, Star Trek + alt det, vi glæder os til

    12/11/2025 Duración: 01h13min

    Vi klør på med Alien Earth, The Sandman, Star Trek og mere. Plus alle de tv-serier, vi går og glæder os til! Kim og jeg er tilbage med anden del af vores store TV-bonanza, hvor vi forsøger at få indhentet alt det TV, vi ikke har fået anmeldt eller omtalt det sidste års tid. Som jeg sagde i første afsnit, og nu siger igen, så sidder Kim i Tyskland, og jeg i Danmark, da dette blev optaget. Lyden er derefter! Her i anden del er det Alien: Earth, Sandman og Star Trek, der må holde for, når vi kommer med vores forblommede og uforbeholdne meninger om de stakkels mennesker, der har brugt timer, dage, måske år, på at skabe TV-serier, som vi så enten sabler ned til sokkeholderne eller roser til skyerne. Det er det evige dilemma mellem skaberen og beskueren. Men nok om det … nu skal du atter tilbage til TV-land med dine to podcastværter! God lyttehygge og vi ses om to uger! P.S. Hot off the press! Har lige set de to første afsnit af Vince “Breaking Bad” Gilligans nye sci-fi-TV-serie Pluribus og hr. Søndergård er

  • Tv-serie bonanza del 1: Peacemaker, Marvel Zombies, Iron Heart, Foundation med mere!

    29/10/2025 Duración: 01h17min

    Velkommen til Supersnaks store tv-bonanza og det er endda kun første del! Det gik op for mig og Kim, at der var en del tv-serier inden for vores område, som vi ikke havde haft tid til at omtale eller kigge nærmere på. Så hvad gør vi? Vi laver selvfølgelig en kæmpe podcast, hvor vi snakker om dem alle sammen! Og for ikke at gøre det for nemt, så foregik det hele over en telefonforbindelse mellem Danmark og Tyskland, hvor Kim holdt en velfortjent ferie. Alt dette fortæller jeg kun, så du ikke skal undre dig over, at vi ikke “lyder” helt, som vi plejer. Vi kommer vidt omkring, for der var virkelig mange genre-tv-serier, men vi starter med Peacemaker sæson 2, Marvel Zombies,  Invincible, Foundation og Iron Heart plus det løse. Mange af serierne har været vist for snart længe siden, men der kommer så meget, og vi kæmper alle med at få tid til det hele, og jeg er endda folkepensionist, så vi prøver på ikke at afsløre alt for meget. Så jeg håber, du kan løsrive dig fra skærmen (eller måske fra en bog eller teg

  • Når superhelten går på arbejde

    15/10/2025 Duración: 01h01min

    Journalist, fotograf, sælger, sekretær, advokat, gadebetjent — medmindre ens hemmelige identitet er mangemillionær, må superhelten gå på arbejde for at tjene til føden. Når du har reddet byen, verden ... ja, selve universet, så melder hverdagen sig. Her midt i efterårsferien bringer vi en top 10 over de mest almindelige jobs blandt dem, der bruger deres fritid i trikot og/eller kappe og maske. Det var sjovt at lave — forhåbentlig også sjovt at lytte til! Og her kan du jo med fordel påpege alle de jobs, vi burde have nævnt. ... Nu har Kim og jeg lavet podcast i snart mange år, og der er en masse emner, vi skal have lavet, en masse emner, vi bør lave, men hvad har vi egentlig lyst og tid til lige nu? Og så dukker emner som ”Når superhelten går på arbejde” op. Nu har Kim og jeg lavet podcast i snart mange år, og der er en masse emner, vi skal have lavet, en masse emner, vi bør lave, men hvad har vi egentlig lyst og tid til lige nu? Og så dukker emner som ”Når superhelten går på arbejde” op. Jeg indrømmer

  • De tre ledestjerner: Alex Raymond, Hal Foster og Milton Caniff

    01/10/2025 Duración: 01h19min

    Mange af de tegnere, der var med til at skabe den første bølge af superhelte i 30’erne og 40’erne, Shuster, Kirby, Everett og mange flere var selvfølgelig inspireret og påvirket af mange forskellige tegnere og kunstnere. Men der var tre tegneserier, som de alle uden tvivl var påvirket af. Hver søndag udkom de store aviser med et tegneserietillæg i farver, og de fleste af serierne var humorserier (det var jo comics). Fra 30’erne og frem kom der dog også spænding, eventyr og eksotiske verdener på tegneseriersiderne, og de tre største var uden tvivl Prince Valiant af Hal Foster, Flash Gordon af Alex Raymond og Terry and the Pirates af Milton Caniff. I vores billedmættede verden i dag kan det være svært at forstå, hvor stor en effekt disse 'kulørte sider' havde. Hvis du var en dreng eller pige (dog mest drenge), der drømte om at blive tegner, var de på én og samme tid en inspirationskilde og et uopnåeligt mål. Så lyt med, mens vi fortæller om denne treenighed af talent og deres enorme betydning for tegnese

  • Superhelte på dansk har aldrig været flottere - med Thomas Berger

    17/09/2025 Duración: 01h12min

    Når du køber eller låner en tegneserie, tænker du nok mest på, hvem der har tegnet den, hvem forfatteren er, og hvilken helt der nu skal redde byen, verden...ja, hele universet. Men tænker du også på de hårdtarbejdende stakler, som rent fysisk har lavet bogen, hæftet eller albummet? Dem, der har valgt papiret, skaffet en trykker, sat det hele op, snakket/forhandlet/skændtes med litterære agenter, rettet oversættelsen og lavet alt det arbejde, der gør, at du kan nyde skelsættende kunst fra kreative hjerner (eller middelmådigt bras, som du fortryder, du har købt)? Supersnak har haft besøg af Thomas Berger, som er en af hovedkræfterne bag nogle af de flotteste danske superhelteudgivelser … EVER! Så hvis du vil vide, hvad der foregår bag de tykke mure i tegneseriefabrikken, så er denne podcast lige noget for dig. God lyttehygge – og vi ses om to uger! facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

  • Jim Shooter på godt og ondt – vi mindes en af de helt store

    03/09/2025 Duración: 01h26min

    Her i sommer døde Jim Shooter efter en længere kamp med kræft. At kalde Shooter for en kontroversiel skikkelse er nok årets underdrivelse, og mange har meget forskellige meninger om hans virke i amerikanske tegneserier fra 60’erne og frem til i dag. Men én ting er helt sikkert: Han var med til at forandre amerikanske mainstream-tegneserier på både godt og ondt. Når man som 13-årig starter med at tjene penge på at skrive tegneserier og er med til at forsørge sin familie, får man en forståelse for branchen, som de færreste får, og man udvikler en hårdhed, som mange har slået sig på. Kim og jeg forsøger at skabe lidt overblik over Shooters liv, både som forfatter og især som redaktør. God lyttehygge, og vi ses om to uger. facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com

  • Superheltekæledyr (ja, du læste rigtigt)

    20/08/2025 Duración: 01h12min

    Superheltegenren er på mange måder slet ikke en genre, men et kæmpe kludetæppe af alle de andre genrer. Krimi, science fiction, horror, fantasy, spænding, romance, sågar socialrealisme. Alle disse elementer er en del af superheltenes mærkelige og vidunderlige verden. Men hvad pokker stiller man egentlig op med superkæledyr? Kim og jeg har besluttet, at vi ikke var nørdede nok, hvor utroligt det end lyder. Så vi besluttede at sætte trumf på og kastede os over emnet: kæledyr med superkræfter! Nej, ikke antropomorfe superhelte. Det er noget helt andet og får naturligvis sit eget afsnit i den nære/fjerne fremtid. Anledningen er selvfølgelig den fantastiske Superman-film med en særdeles livlig udgave af Krypto. Det var simpelthen for god en undskyldning til ikke at tage dette mage vigtige og emne op. Vi håber, du kan finde tilgivelse i dit sind, kære lytter, og give dette afsnit en chance. Vi ved af erfaring, at Superman (og alle hans venner) ikke er det mest populære emne blandt vores lyttere, men vi hold

  • En super fantastisk filmsommer: Spoiler-FYLDT snak om Superman og Fantastic Four med Christian Monggaard som gæst

    06/08/2025 Duración: 01h13min

    Spoiler-FYLDT filmsnak om SUPERMAN og FANTASTIC FOUR med filmredaktør Christian Monggaard som gæst

  • Fantastic Four: Den første familie får en ny start

    24/07/2025 Duración: 01h12min

    Den første familie får en ny start Vi lavede en hurtig overflyvning af Superman (det der på nudansk hedder en 101) i forbindelse med den nye film, og da den nye MCU-udgave af Fantastic Four også virker som en form for genstart, så var det oplagt at gøre det samme for den første, største og bedste af alle Marveltegneserier. Men først en lille spoiler-fri anmeldelse... Den nye MCU-film, nummer 37 i rækken, er på mange måder forskellig fra de 36 første i både tone, stil og form. The Fantastic Four var den tegneserie, som startede selve Marvel-universet tilbage i starten af 60’erne, og denne nye filmudgave af Stan Lee og Jack Kirbys grundlæggende klassiker er også på mange måder starten på noget nyt og et håb om genfødsel. Matt Shakman er instruktør, og sammen med Pascal, Kirby, Moss-Bachrach og Quinn – som spiller henholdsvis Reed Richards, Sue Storm, Ben Grimm og Johnny Storm, står han i spidsen for en film, der i høj grad lykkes med sin mission om fornyelse. Vi er på Jord-828, og altså ikke den kendte MC

  • Superman: Den første, den største og den bedste?

    10/07/2025 Duración: 01h04min

    Denne sommer forsøger filmdivisionerne hos både Marvel og DC at genopfinde sig selv. Marvel gør det med den nye FF-film, som de endda kalder ”De første skridt”, og DC med en ny Superman-film. Marvel-universet begyndte jo netop med Fantastic Four nr. 1, og DC startede , som du jo nok ved, med Action Comics nr. 1, hvor Superman blev introduceret for allerførste gang. Så Kim og jeg tænkte, at det måske var på sin plads at gennemgå de to ”grundlæggende” serier og bruge det som optakt til de nye film. Jeg har faktisk allerede været inde og se den nye Superman, så her kommer en anmeldelse... James Gunn har fået nøglerne til at skabe et nyt DC-univers på film og efter alt for mange år med sturm und drang og kryptofascistiske undertoner var vi alle spændt på resultatet. Efter nogle lovende bobler som Peacemaker og den animerede Creature Commandos kommer vi nu til den endelige svendeprøve: Superman. Gunn har taget den tidlige Supermans anarkistiske naivitet, 60’ernes fjollede legesyge, 80’ernes ”nye” look og mer

  • Undskyld! Vi vender snart tilbage

    02/07/2025 Duración: 46s

    En teknisk fejl gør, at vi desværre må udskyde det planlagt afsnit - vi vender tilbage efter en kort sommerferie og forsøger at genskabe afsnittet

  • Hvorfor læser vi alt det bras?!

    18/06/2025 Duración: 01h27min

    Kim fandt en liste på nettet. Ja, jeg ved godt, det lyder usandsynligt, men hvis man leder grundigt nok, kan man faktisk finde lister på det store internet. Og denne her handlede om de 25 værste og dårligste superhelte-tegneserier ever! Brugeren IAmCedricTheHedgehog på Reddit havde samlet alle de “de værste tegneserier nogensinde”-lister, han har kunne finde på de større tegneseriesites som f.eks. Comic Book Ressources, Comic Vine og Comics Alliance, og sammenkørt dem for at lave sin “ultimative” det værste bras-liste. Det gjorde han for sjov, i anledning af en første april. Vi gør det selvfølgelig også kun for sjov. Og for at sparke lidt til os selv. Desværre er det oprindelige opslag taget ned igen, så vi ikke kan linke til det, men her kommer listen: 1 Ultimatum - Jeph Loeb & David Finch (Marvel) 2 Marville - Bill Jemas & Mark Bright (Marvel) 3 One More Day - J. Michael Straczynski & Joe Quesada (Marvel) 4 The Ultimates 3 - Jeph Loeb & Joe Madureira (Marvel) 5 Countdown To Final Crisis - Paul Dini &

  • Vi mindes Peter David og hylder hans bedste historier

    04/06/2025 Duración: 01h15min

    En af amerikansk tegneseries mest aktive forfattere (og alt-muligt-andet) gik bort for et par uger siden. Peter David blev 68 år og døde efter længere tids sygdom. Det er selvfølgelig alt for tidligt, og alt for trist, men der var intet trist over hans lange og særdeles produktive karriere. Kim og jeg vidste godt, at Peter David havde skrevet meget, og vi har bestemt begge læst en ikke ubetydelig del af det. Men det var alligevel noget af en øjenåbner at se, hvor meget han faktisk nåede at skrive, hvor forskelligt han kunne skrive, og hvor langt hans bundløse fantasi rakte ind i utallige kendte og ukendte verdener. Peter David sagde engang om sig selv, at han var "a writer of stuff", og det næste års tid bliver helt sikkert en tid, hvor jeg får genlæst a lot of stuff. God lyttehygge og vi ses om to uger! Fang os på Copenhagen Comics i weekenden og på: instagram.com/supersnakpodcast facebook.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com Lydklip i afsnittet er fra: https://www.facebook.com/share/r/19

página 1 de 19