Litteratur

Det lille essay med titlen Støv – skrevet af Olivia Levison blev trykt i Illustreret Tidende i 1885 og handler om de dagældende kønsroller som låste kvinderne ind i huslige pligter som f.eks. den daglige tørren-støv-af.

En ny rapport fra Sex&Samfund viser, at det står temmelig skidt til med de unges viden om sex. Vi giver som inspiration et eksempel på, hvordan sex, krop og generthed blev italesat i 70erne. Rasmus Blædel Larsen læser et essay fra Bente Clods bog "Det autoriserede danske samleje"

I Pharaos Klassikere skal I i denne uge høre en af de allertidligste af Johannes V. Jensens myter. Den er fra den 1. maj 1898 og hedder Pindsvinet.

Hvorfor skriver forfatterne så meget om heste der lider? Ivan Sæverud har samlet sig en bunke skønlitterære værker, der alle indeholder hesteplageri, og han har sat sig for at undersøge den sære tendens. I denne udsendelse kigger han på Johannes V. Jensens "Kongens Fald" og Günter Grass' "Bliktrommen".

I Pharaos Klassikere bliver vi i denne uge i Johannes V. Jensens barndom. ”Barndommens Sig” En sig er et stykker mark, der ligger lavt og altid bliver oversvømmet om vinteren, et vandhul, der jo altid tiltrækker børn, og i denne barndomsmyte skal vi også følge den storebrors skæbne, som vi hørte lidt om i sidste uge.

Johannes V. Jensen var god til at sætte sig ned på hug og fange barnets perspektiv. Det gør han sublimt i barndomserindringsmyten "Den største Sorg". Den stammer fra samlingen ’Kornmarken’ fra 1932. Det er ugens fortælling i Pharaos klassikere.  

den2radio’s Ronkedorer er Jens Raahauge, Georg Metz og Egon Clausen, der har hver sin fagbog med. En af dem er Tolstojs ’Fortællinger’ som handler om krigen på Krim i 1850’erne. De to andre bøder er ’Ekspeditionen til Asien’ af Benjamin Asmussen og ’Del af det hele’ af Neil Packer.

Vi skal ind i psykiatriens verden i en samtale med den 55-årige forfatter Nete Krøll, der sidste år udgav biografien "På Trods". Vi får et tæt indblik i Nete Krølls oplevelser, der rammer lige ned i den debat, der pågår om psykiatrien. Nete Krøll, skriver "at man skal være stærk for at gå gennem disse ting". Anne Eggen har tilrettelagt.  

I denne uge vil Karsten Pharao blæse lidt liv i jeres sommerdrømme. Det vil ske med Johannes V. Jensens myte om ”Sommerblæsten”, der bliver personificeret som en ung, stærk knægt, der tumler sig rundt i naturen og også kan drive gæk med menneskene.

Som en poetisk besyngelse af Darwin kan man se myten ”Darwin og fuglen” fra 1908, som jeg læser i denne uge i Pharaos Klassikere.

I Pharaos Klassikere fortsætter vi med Johannes V. Jensens myter, og titlen ”Vinternat” kunne godt lyde som om af de mange årstidsmyter. Men i virkeligheden er der tale om en decideret moderne spøgelseshistorie.

I Pharaos Klassikere springer Karsten Pharao frem til en forårsbeskrivelse, Nordisk Foraar, der stammer fra 1912.

Denne uges myte af Johannes V. Jensen i Pharaos Klassikere handler om en historisk tandpine, som Johannes V. oplevede i Oslo, der dengang omkring år 1900 hed Kristiania. ”Historisk” fordi smerteoplevelsen gik direkte ind i romanen Kongens Fald, som han sad og skrev på den tid. Det giver myten ”Visdomstanden” et ekstra perspektiv. 

I Pharaos Klassikere bliver det ved med at regne. Johannes V. Jensen har skrevet endnu en myte om regnvejr. 

I Johannes V. Jensens myter spiller vejret en væsentlig rolle, digteren er påvirkelig over for klimatiske forhold. I denne handler det om regnvejr i Pharaos Klassikere.

Vi vender tilbage til varieté-miljøet i denne uges myte af Johannels V. Jensen i Pharaos Klassikere.  Springeren er en artist, der fra almindelig stående stilling nærmest eksploderer op i et spring og en række saltomortaler i luften. Meget imponerende. Men det allermærkeligste nummer har han selvfølgelig gemt til sidst.

Tre Ronkedore, Egon Clausen, Georg Metz og Jens Raahauge har denne gang kastet sig over 4  fagbøger ”Skolens Formål -dannelse, splittelse og uniformativering af Thomas Aastrup Rømer,  ”Vendepunkter” af Per Schultz Jørgensen, ”Den Store H.C. Andersens eventyrbog ” og til sidst  ” 100 Danmarkshistorier : Det sidste kongemord i Danmark af Thomas Heebøl Holm.

Denne uges Johannes V. Jensens-myte i Pharaos Klassikere hedder såmænd Juletræet, men tag ikke fejl. Jensen var ikke just nogen ven af kristendommen, så vent ikke sød og klæg julestemning. 

Denne uges myte af Johannes V. Jensen hedder Sangerinden, og vi er igen i varieté-verdenen med en oplevelse, som Jensen får løftet op til en ren lovsang over en side af kvinden: den mægtige, nådesløse og favnende.

Denne uges myte af Johannes V. Jensen hedder Gura. Gura er et mytisk, tåget væsen, der deriver indover landskabet. Hvad det egentligt er eller symboliserer, må man selv tænke sig til, men man for i hvert fald indtryk af noget urgammelt, arkaisk, noget der har fulgt os fra tidernes morgen.