Flaskens Ånd

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 91:39:27
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Vinprogrammet, hvor der tales mere over vin, end om vin.Når man drikker stor vin, kan man blive bragt gennem alle de grundlæggende eksistentielle følelser i tilværelsen. Fra det ypperste og det skønneste, til det mest dystre og dunkle. Man kan komme i nærheden af det usigelige.Det er dét, programmet "Flaskens ånd" handler om. Det er dét, som progammet tørster efter, sammen med gæster, som har - eller får - et forhold til vin.

Episodios

  • Kulturelt højborgerlig - Jesper Christiansen

    07/04/2018 Duración: 55min

    Maleren Jesper Christiansen søgte mod de mindste pensler, mens ham samtidige "unge vilde" hellere ville male med en skurekost. Han betragter sig selv som en - kulturelt set - højborgerlig maler, der som en slags kunstnerisk embedsmand eller funktionær kerer sig om alle detaljer. Han har udsmykket det største rum i kronprinsparrets palæ, og rejsen dertil fra barndommens parcelhus på Amager uden billeder på væggene har været lang. Vin: 2009 Fred Loimer, Terrassen, Pinot Noir.

  • Lotte Andersens kærestebreve

    31/03/2018 Duración: 55min

    Skuespilleren Lotte Andersen udgiver de private breve, som komponisten Carl Nielsen og billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen skrev til hinanden. De var begge store kunstnere, og brevene vidner om den evige kamp mellem kærlighed og karriere. Den kamp kender Lotte Andersen fra sit eget liv, og måske kan der ikke være to stjerner i et ægteskab. Vin: 2016 Saumaize-Michelin, Les Courtelongs, Pouilly-Fuissé.

  • Der mangler galninge på de danske redaktionsgange

    24/03/2018 Duración: 55min

    Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Sven Ove Gade læser bladet og Bibelen med samme ildhu, men han savner kamp. Både for kristendommen, som har givet ham mod og indre frihed, og i journalistikken: Der mangler galninge på de danske redaktionsgange, som efterhånden minder om et forsikringskontor på en stille formiddag. Vin: 2015 Bernabeleva, Arroyo del Tortolas.

  • Reklameforføreren, der fik nok: Peter Wibroe

    17/03/2018 Duración: 55min

    Reklamemanden Peter Wibroe kunne forføre hele Danmarks befolkning. Han gjorde "livet lidt grønnere" og opfandt Tuborgs ølbil i snevejr, men fra den ene dag til den anden forlod han livet i overhalingsbanen og skabte sit eget mini-Versailles i Søllerød som en protest imod skønhedens forfald og den omsiggribende plathed. Og nu ryger han kun 40 cigaretter om dagen. Vin: 1963 Quinta do Noval.

  • Lystens besynger: Elisabeth Gjerluff Nielsen

    10/03/2018 Duración: 55min

    Som ung forsangerinde i Voxpop iførte Elisabeth Gjerluff Nielsen sig strutskørt og spidse bryster af pap i en tid, hvor alt ellers skulle være sort og depressivt. Som 60-årig besynger hun stadig lysten og begæret. Hun trives bedst i mandligt selskab, og duer ikke til de sociale mediers smuksak-helvede, hvor kvinder i en jævn strøm liker og angler efter kunstig anerkendelse. Vin: Champagne Bollinger, Special Cuvée.

  • 8000 restaurantbesøg: Bent Christensen

    03/03/2018 Duración: 55min

    Som dreng var Bent Christensen meget tynd, og han brød sig ikke om den opvarmede sovs, de fik derhjemme. Senere kom der andre boller på suppen, og som redaktør af Den Danske Spiseguide har han spist ude mindst 8000 gange. Følelsen af spændt forventning, når han træder ind på en restaurant, har han stadig, og på de gode dage går han løftet derfra - som om han var på stoffer. Vin: 1993 Forteto della Luja, Piasa Rischei, Loazzolo.

  • oversætter og gymnasielærer Jørgen Herman Monrad

    24/02/2018 Duración: 55min

    Som gymnasielærer fører Jørgen Herman Monrad hellere fraværslisten i hjertet end på officielt papir, men den virkelige grund til, at eleverne gang på gang indstiller ham til prisen som Årets Lærer er nok hans smittende begejstring. Som professionel oversætter er han bevidst om, at det at transformere et litterært værk fra et sprog til et andet også er en personlig erkendelsesrejse, og han vedgår gerne en nostalgisk længsel efter den tabte tid - både den centraleuropæiske og hans egen barndoms land. Vin: Mionetto, Prosecco.

  • Deleøkonomi er filosoffen Søren Riis' speciale.

    17/02/2018 Duración: 55min

    Hvad kan man lave, hvis man går sammen i stedet for selv at stå for det hele? Deleøkonomi er filosoffen Søren Riis' speciale, og som studerende var han med til at stifte samkørsel-portalen GoMore. Med sit nye projekt, UrbanWineBox, forsøger han nu at få folk til at dele vinkælder og handle vin med hinanden. Vin: Ch. Constantin, Luberon.

  • Sjælesørgeren - Mikkel Wold

    10/02/2018 Duración: 55min

    Mikkel Wold er en Danmarks mest søgte præster, men selv var han 17, før han blev døbt. Han voksede op med en enlig mor på Nørrebro, og da han gik ud af skolen vidste han ikke, hvad forskellen var mellem det gamle og det nye testamente. I dag har han specialiseret sig i sjælesorg, og den er der god brug for i en tid, hvor de fleste har travlt med at holde dom over sig selv og får tudet ørerne fulde af psykologernes snak om, at man bare skal igennem nogle faser i sorgen og så helst se at komme videre. Vin: 2015 Dom. Pierre Morey, Monthelie.

  • Nyt liv efter nærdøden - tidl. restaurantchef Michael Nielsen

    03/02/2018 Duración: 55min

    Som tryllekunstneren Trixi huggede Michael Nielsen engang hovedet af fodboldspilleren Mark Strudal. Selv var han restaurantchef på Skt Gertruds Kloster, da restauranten blev slagtet i Danmarkshistoriens værste anmeldelse, men der skulle mere til at stoppe Michael Nielsen. Det skete først, da han to år senere fik en livstruende blodprop som 37-årig og med ét slag mistede lysten til branchen, som blandt andet havde sat ham i spidsen for det legendariske Ambassadeur i Aalborg. Nu ville han genopfinde sit liv. Vin: Champagne Les Cinq Filles.

  • Steriliseret som 22-årig - Journalist Amalie Langballe

    27/01/2018 Duración: 55min

    For den 25-årige journalist Amalie Langballe er sex nogle gange bare motion, men hun kan godt se et mønster i, at hun indimellem vælger partnere, der er lige så svinagtige som en af hendes lærere i syvende klasse. Hun blev steriliseret som 22-årig, for hun ville ikke risikere pludselig at blive mor på grund af en pludselig forelskelses-trang, og i øvrigt har hun gjort det til et princip ikke at skamme sig. Alligevel ville hun ikke fortælle sin døende mor om det. Vin: Tonon, Villa Teresa, Rosé Frizzante, Corda.

  • Professionel vinblogger - Steen Öhmann

    20/01/2018 Duración: 55min

    Steen Öhmann snuser rundt i Bourgogne for at finde de bedste vine. Han er mest interesseret i den følelse, vinen fremkalder i ham, og i de personer, der laver den, for vinen afspejler mennesket bag. Og ligesom med et menneske skal vinen være gammel, før man rigtig kan tillade sig at gøre status. Vin: 2015 Domaine des Croix, Beaune Les Cents Vignes og 2010 Dom. Francois Gaunoux, Les Rugiens.

  • Nøgen frokost - skuespillerinde Pernille Bergendorff

    13/01/2018 Duración: 55min

    Efter universitetet drog Pernille Bergendorff på lykke og fromme til Frankrig for ikke straks at komme til at leve et liv, hun lige så godt kunne kunne leve som 45-årig. Og hvem vil ikke hellere ligge og blive malet i Paris og drikke hvidvin om formiddagen? For nylig har hun spillet rollen som maleren Gauguins danske hustru i en ny film, men hun aner stadig ikke, hvad det hele skal ende med. Vin: 2015 Albert Sounit, Rully Blanc, Les Saintt-Jacques.

  • Gift som 13-årig. Integrationskonsulent Razan Haugaard

    06/01/2018 Duración: 55min

    Razan Haugaard blev gift som 13-årig, fik sit første barn som 14-årig og levede som kurdisk partisan i Nordirak. Flygtet til Danmark blev hun så dansk, at hun gled væk fra sin mand, som hun havde lært sig at elske. For så, for første gang, at opleve en rigtig stormende forelskelse, selv om den også var svær, for i syv år måtte hun og hendes nye, danske kærlighed holde det hemmeligt, at de var gift. Det underminerede også dén kærlighed. Hele vejen igennem har de personlige omkostninger været store, men Razan har lært sig sine egne metoder til at holde rodløsheden og følelsen af ingen steder at høre hjemme fra døren. Vin: 2000 Ch. Batailley, Paulliac.

  • Björk, Banksy og bobler - Stjernefotograf Søren Solkær

    30/12/2017 Duración: 55min

    Søren Solkær fotograferer for at møde andre mennesker. Han har taget billeder af alverdens stjerner, men da han for nylig sad og kiggede dem alle igennem, opdagede han, at han i virkeligheden også har fotograferet sig selv og sin eget sind. Og så ved han i øvrigt, hvem Banksy i virkeligheden er. Vin: 2009 Champagne Dom Perignon.

  • Fremmed i både Grønland og Danmark - Anne Knudsen

    23/12/2017 Duración: 55min

    Weekendavisens tidligere chefredaktør Anne Knudsen har altid følt sig usikker og bange. Undervejs i livet har intet kunne gøre hende mere bange, end hun var i forvejen, og netop derfor har hun turdet det meste. Hun voksede op som fremmed i både Grønland og Danmark og måtte begge steder lære sig de sociale koder ved altid at iagttage sine omgivelser. Det var derfor, hun blev antropolog. Vin: Champagne Bollinger, Special Cuvée.

  • Blindsmagerne

    16/12/2017 Duración: 54min

    Philip Nordstrand og Henrik Lehm fandt hinanden på studiet i en fælles interesse for damer og druk, men nytårsaften 2012 skete der noget skelsættende, som åbnede en ny verden for dem. I dag har de skiftet alkohol og øl ud med vin og skabt podcasten Blindsmagerne. Vin: Champagne Marguet Shaman 12, 2014 Hain Goldtröpfchen Riesling Trocken, 2008 Dom. Francois Gaunoux, Pommard Les Grands Epenots og 2012 Il Marroneto Brunello di Montalcino.

  • Journalisten og forfatteren Lise Nørgaard

    08/12/2017 Duración: 54min

    Journalisten og forfatteren Lise Nørgaard er fyldt 100, og i øjeblikket har hun to stalkere, der altid forsøger at komme til at røre og pille ved hende, når hun møder dem ude i byen. Den ene er 96 og en kendt person. Hun synes, tilnærmelserne er irriterende, men hun ville nu aldrig drømme om at melde dem til MeToo, som hun siger. Vin: Ferrari, Maximum Brut, Trentodoc.

  • Sofies verden – Forfatter Sofie Riis Endahl

    02/12/2017 Duración: 55min

    I skolen har den 17-årige gymnasieelev Sofie Riis Endahl ingen bøger. Alt er på computeren, men som forfatter fryder det hende netop at have udgivet en rigtig bog på papir. Hun skrev sin første novelle som 12årig, og da hun var 16, offentliggjorde hun en historisk roman på nettet, for som hun selv udtrykker det: Selv om vi bilder os ind, at vi er moderne og up to date, er det mest essentielle i vores liv tidløst. Vin: 2014 Luzón, Crianza Seleccion 12.

  • Rødvinslægen i Egå – Erik Skovenborg

    25/11/2017 Duración: 55min

    Lokalt blev Erik Skovenborg hurtig kendt som "rødvinslægen i Egå", fordi han er den, der videnskabeligt har beskæftiget sig mest med vinens positive effekter på sundheden. Det var dog ikke altid, at hans rødvinsglade patienter fik den besked, de håbede på, men grundlæggende er han ikke i tvivl: Folk, der drikker vin med måde, lever længere og bedre. Vin: 2004 Bell Hill, Pinot Noir, New Zealand

página 5 de 5