24 Spørgsmal Til Professoren

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 91:35:27
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

I 24 Spørgsmal til Professoren vil lytterne opleve Lone Frank i dybe og medrivende samtaler med nogle af landets førende forskere, og hvis man foretrækker sin videnskabsjournalistik sa udfordrende, underholdende og samtidig sa nuanceret som muligt, gar man ikke galt i byen med 24 Spørgsmal til Professoren. "24 Spørgsmål til Professoren" er produceret i samarbejde med Carlsbergfondet.

Episodios

  • Hvalernes hemmelige liv

    09/05/2019 Duración: 55min

    På dybt farvand går flere håndfulde elefant-store hvalarter, som endnu hverken er navngivet eller beskrevet, og sansefysiolog Peter Teglberg Madsen er en af de første til at udforske de ukendte dyr. Han fortæller også om kræsne spækhuggere, der udvikler kulturelle fordomme, og om syngende pukkelhvaler, der har solgt ti millioner LPer.

  • Troens økonomi

    04/05/2019 Duración: 55min

    Hvilken rolle spiller religion for et lands velstand og vækst? Overordnet ser det ikke godt ud, fortæller makroøkonom Jeanet Sinding Bentzen, der forsker i economics of religion. Men spørgsmålet er, hvad der er årsag og virkning. Bentzen har blandt andet sporet den produktive "protestantiske" arbejdsmoral til noget helt andet end protestantismen.

  • Helt hypnotiseret

    27/04/2019 Duración: 55min

    Glem alt om sceneshows med slikkede hypnotisører og frivillige, der kagler som kyllinger. Hypnose er et nyttigt redskab i sygdomsbehandling. Neuropsykolog Jonas Kristoffer Lindeløv har som den første brugt hypnose til kraftigt at forbedre hukommelsen hos patienter med hjerneskader. Han fortæller om hypnosens mekanismer og gennemgår de kliniske effekter på både fysiske og psykiske tilstande.

  • Den fortrængte historie

    20/04/2019 Duración: 55min

    Det religiøse middelalderskrift Aurora Consurgens blev til i 1200 tallet, men hvorfor blev det undertrykt i århundreder? Hvad er det for radikale tanker, der ikke kunne trykkes i det Lutherske Europa efter reformationen? Og hvad har det alt sammen at gøre med dengang kirkefaderen Thomas Aquinas gik ned med stress? Latinist Aksel Haaning er havnet midt i virkelighedens Rosens Navn.

  • Mellem himmel og helvede

    13/04/2019 Duración: 55min

    Bipolar lidelse har fascineret forskere siden psykiatriens barndom, men den er stadig gådefuld. Psykiater Maj Vinberg giver et portræt af sygdommen, som typisk bryder ud typisk i teenageårene, men har et dybt individuelt forløb. Genetiske undersøgelser begynder at afsløre biologien bag og viser desuden sammenhæng mellem bipolart temperament og høj kreativitet.

  • 4000 år gammel litteratur hitter

    06/04/2019 Duración: 55min

    Det sumeriske helteepos Gilgamesh er blandt de ældste litterære værker, og der kommer stadig nye fragmenter til. Assyriolog Sophus Helle fortæller om at oversætte fra kileskrift, og åbner døren til mesopotamiske bykulturer, hvor guder og mennesker kunne skifte køn i fortællinger, mænd have sex med mænd og den første navngivne forfatter var en kvinde.

  • Personlighedens gåde

    30/03/2019 Duración: 54min

    Har mennesker en personlighed, og kan den måles? Ja og ja, fortæller psykolog Troels Gottlieb og opruller historien bag Femfaktor-modellen, som er personlighedspsykologiens gyldne standard. Personligheden stabiliserer sig omkring de 30 og ændrer sig kun lidt med alderen. Men bruger erhvervslivet personlighedstests lidt for ukritisk?

  • Mærk dit mikrobiom

    24/03/2019 Duración: 55min

    Det er mikrobernes planet, og vi er bare deres redskaber, siger endokrinolog Oluf Borbye Pedersen. Mikrobesamfundet i vores tarme bestemmer ikke bare vores sundhedstilstand, det påvirker vores hjerne og adfærd. Mangfoldighed er godt, mens et artsfattigt mikrobiom giver problemer. Men glem alt om mælkesyrebakterier i kapsler - mikrober vil have fiberrig kost.

  • Hvor social er social arv?

    16/03/2019 Duración: 55min

    Et hjem med klaver, bøger og samtaler over middagsbordet giver social kapital. Sociolog Mads Meier Jæger har fundet ud af, at kapitalen ikke består af distanceblænding, men i faktiske kognitive færdigheder. Bordieus klassiske teorier står for fald, og sociologien bevæger sig forsigtigt ind i biologiens landskab. Her viser det sig, at social arv ikke bare er social men også genetisk.

  • Mærkelig menneskelig evolution

    09/03/2019 Duración: 55min

    Er vores art ved at gå i stå? Genetiske mutationer udgør evolutionens brændstof, og populationsgenetiker Mikkel Heide Schierup har opdaget, at vi fødes med langt færre af dem end de store aber. Opbremsningen skete før vi begyndte at parre os med andre menneskearter - neanderthalere og denisovanere. Begge uddøde, men de gener vi fik fra dem gav os overlevelsesfordele, vi stadig mærker.

  • Livsblod

    02/03/2019 Duración: 55min

    Måske er Alzheimers demens alligevel ikke et spørgsmål om proteinklumper i hjernen, men om stive blodkar. Fysiolog Leif Østergaard har opdaget, at vores tyndeste kar, kapillærerne, som bringer ilt ud i enkelte celler, kan være nøglen til at forstå en række hjernesygdomme og behandle dem mere effektivt. Der er 100.000 km kapillærer i kroppen - hold dem i form med motion og rødbedesaft.

  • Koranskole for viderekomne

    21/02/2019 Duración: 55min

    Hvor Bibelen er prosa, er koranen poesi. Recitations-traditionen handler nok så meget om æstetik og sanselighed, siger religionshistoriker Thomas Hoffman, der har udforsket Koranen som litteratur. Han finder både stilgreb fra oldarabisk digtning og avanceret kreativ håndtering af fortæller-identitet. Og måske afslører den religiøse tekst, at Islam opstod på en baggrund af naturkatastrofer.

  • Ingeniørkunst på menneskesynet

    16/02/2019 Duración: 55min

    Hvordan er menneskearten skruet sammen? Det afhænger mere af ideologi end videnskab, fortæller historiker Poul Duedahl. Han beskriver, hvordan antroplogiens gamle raceteorier blev bandlyst, da UNESCO blev sat i verden for at promovere et nyt menneskesyn. Så hvad sker der, når moderne genetik finder forskelle mellem etniske grupper og laver rav i ideologien?

  • Knyt dig

    09/02/2019 Duración: 55min

    Vil du være klogere på din måde at danne relationer til andre mennesker - så læs noget tilknytningsteori, foreslår spædbørnspsykolog Mette Skovgaard Væver. En tryg tilknytning er vuggegaven, der bliver ved med at give. Vi får bedre parforhold, færre sygdomme og klarer os bedre i arbejdslivet. Hør, hvordan man skaber de rigtige betingelser, og hvorfor vanskelige småbørn kan være god træning for nye forældre.

  • Sikret

    31/01/2019 Duración: 54min

    De værste af de værste eller 'elitepatienter'? Retspsykiatrien sender sine vanskeligste patienter på sikringen - en institution, som de færreste ved noget om, har nu fået sin egen historie. Historiker Jesper Vaczy Kragh opruller udviklingen fra 1860ernes fængselslignende tilstande til nutidens lille specialafdeling med høje normeringer, lyse omgivelser og beskæftigelsesmuligheder.

  • Antichrist eller Game of Thrones?

    26/01/2019 Duración: 55min

    Sjælen sidder muligvis i øjet, men film oplever vi med hele kroppen. Og de forskellige genrer er ikke opstået tilfældigt, men findes fordi de tillader os at simulere essentielle følelser. Filmteoretiker Torben Grodal fortæller om udviklingen fra poststrukturalismen og "de fem sindssyge franskmænd" til ideer om, hvordan film virker ved at spejle vores evolution og kognitive mekanismer.

  • Videnskabens egen historie

    17/01/2019 Duración: 54min

    Hvem er størst - Aristoteles eller Einstein? Fysiker og videnskabshistoriker Helge Kragh fortæller om videnskabens udvikling fra tænksom naturfilosofi i antikken til nutidens Big Science, hvor forskeren er et lille hjul i en enorm maskine. Og han kasserer den populære idé om paradigmeskifter, for naturvidenskaben udvikler sig i virkeligheden gennem "konservative revolutioner".

  • Alene i rummet?

    12/01/2019 Duración: 55min

    Der er to milliarder planeter i mælkevejen, som teoretisk kunne understøtte liv, men det kan meget vel være, at jorden faktisk er den eneste der gør det. Fordi vores solsystem er være ekstremt mærkeligt. Astrofysiker Uffe Graae fortæller, hvordan vi skylder Jupiter og Saturn vores liv, og hvorfor astrobiologer desperat leder efter spor af "nogen der prutter" i det ydre rum.

  • Velkommen til den post-antibiotiske æra

    05/01/2019 Duración: 55min

    Mens vi har smidt omkring os med penicillin har mikroberne oprustet. Næsten totalt resistent tuberkulose kan hentes i Rusland og Indien, en uforsigtig tur til Thailand kan give ubehandlelig gonorré, og der opstår hele tiden ny resistens. Klinisk mikrobiolog Hans Jørn Kolmos ridser fronterne op og fortæller om nye behandlingsstrategier og antibiotisk sparsommelighed.

  • Genetiske kineserier

    29/12/2018 Duración: 55min

    Med blodprøver fra 150.000 gravide kinesiske kvinder laver danske forskere verdens største genetiske studie. DNA-rester afslører folkeflytninger, nye evolutionære tilpasninger og ukendte sygdomsanlæg, forklarer genetiker Anders Albrechtsen. Og fortæller, hvordan Kina giver Danmark baghjul - også når det kommer til håndtering af genetiske persondata.

página 2 de 5