24 Spørgsmal Til Professoren

Er det personligheder eller større strukturelle bevægelser, der former historien? Debatten florerer blandt historikere, og de har længe ringeagtet de biografier, som folket elsker. Herhjemme har historiker og etnograf Birgitte Possing blæst liv i biografien som værktøj i forskningen, og hun insisterer på, at historien bedst forstås, når man integrerer personer og deres kontekst.

Befolkningsvækst – fra problem til tabu - Demograf Poul Christian MatthiesenVi er 7.8 milliarder mennesker på jorden, og bliver mellem 9 og 11 milliarder før befolkningstallet topper omkring år 2100. Demograf Poul Christian Matthiesen fortæller, hvordan begrænsning af befolkningstilvæksten er gået fra at være et internationalt diskussionsemne til at være tabu. Og det er helt forbudt at nævne, at Kinas etbarnspolitik indtil nu har sparet os for næsten en halv milliard fødsler.

Det danske sundhedssystem har verdens bedste patienter. De strutter af tillid til fagkundskaben og medvirker gladeligt i alle mulige medicinske forsøg. Men det systemet mangler er en kvalificeret faglig ledelse, fortæller klinikchef ved Rigshospitalet Liselotte Højgaard. Hun anbefaler en decimering af bureaukratiet og tilslutning til den medicinske revolution, som kører ude i verden.

Undervandsarkæolog Bjørn Lovén graver antikkens for længst sunkne havne fri af nutidens forurenede industrimiljøer, og det kræver både udholdenhed og avanceret teknologi. Det seneste gennembrud er havnen Lechaion i Korinth, hvor perfekt bevarede 2000 år gamle træpæle og andet organisk materiale kan give ny viden om livet, da Cæsar herskede over Middelhavet.

At tabe sig er nemt nok. Men kun fire ud af hundrede klarer at holde den tabte vægt fra døren, fordi kroppen med stofskiftet 'kæmper' for at komme tilbage til sit maks. Antropolog og fedmeforsker Bodil Just Christensen har opdaget at ’instrumentalisering’ af mad kan vinde slaget. Men kampen er konstant. Lav et sæt regler for spisning, lev altid efter dem og glem det frie valg.

En simpel gentest kan opspore de 28.000 danskere med arveligt forhøjet kolesterol og forhindre hjerteanfald. Det er viden sundhedssystemet har haft i 30 år men ignoreret. Kardiolog Henning Bundgaard forklarer, hvorfor det nationale genomcenter er en våd drøm for forebyggelse og behandling, og han tilbageviser myter om patienter, der ikke kan håndtere genetisk information.

Som ung læge og forsker opdagede Ulrik Juul Christensen, at de fejl der laves i sundhedssystemet bunder i gamle og grundlæggende læringsproblemer. Siden har han arbejdet med adaptive læringsteknologier, der løbende tilpasser sig den enkeltes behov. Computerværktøjerne, som finder huller i de studerendes viden og sørger for at de lukker dem, bruges i USA. Danmark skal først til at i gang.

Først var det Richard Dawkins, nu er det Anja C. Andersen. Astrofysikeren er blevet professor i ’offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi’, og hun er klar til at gå i kødet på både pressen og forskerne selv. Det er skadeligt for selve samfundet, når tilliden til videnskaben eroderer, og vi har brug for at forskere træder i karakter. Ikke bare som eksperter, men som intellektuelle.

Hjælp kvantefysikken – spil computerspil. Fysiker Jacob Sherson arbejder på at udvikle kvantecomputere, og gennem computerspillet Quantum Moves får han adgang til almindelige menneskers intuition. Den løser videnskabelige problemer, som kunstig intelligens ikke kan klare. Hør om en voksende citizen science bevægelse og om, hvordan kvantefysikerne vil revolutionere samfundsforskningen.

Da Inuit indvandrede til Grønland fra Sibirien var landet allerede befolket. Nordboerne, som var kommet fra Island og Norge, var gået i land på den øde ø og havde etableret en udpost for europæisk kultur. Historiker Thorkild Kjærgaard fortæller om mødet mellem øst og vest i Grønland, udlægger Nordboernes mystiske endeligt, og forklarer, hvorfor Grønland aldrig har været en koloni.

Nomadetilværelsen var menneskets oprindelige livsform, og i årtusinder udgjorde de rejsende folk verdenssamfundets ’blodomløb’ med deres transport af varer. Nu har de trange kår i en verden af fastboende, og mange forsvinder. Antropolog Ida Nicolaisen fortæller om at bo hos nomader i Nordafrika, beskrive deres samfund for eftertiden, og om, sommetider at misunde dem friheden i ørkenen.

Glem alt om ’gammeldags’ GMO, siger plantefysiolog Michael Palmgren, for der er ny teknologi på banen. CRISPR-revolutionen gør det muligt at korrigere enkelte udvalgte byggestene i planters DNA, og Palmgrens vision er at styrke moderne mutant-afgrøder med egenskaber fra deres oprindelige forfædre. Det bonner ud på alle økologiske værdier, siger filosof Klemens Kappel, men økologerne går i baglås.

Mens psykologien i udlandet er i rivende udvikling, hænger faget i Danmark i fortidens forenklede fiktioner, fortæller udviklingspsykolog Dion Sommer. Den moderne udviklingsvidenskab søger helt ind i generne og dybt ned i evolutionen for at forstå børns leg og læring. Og den afslører, at det danske systems forsøg på tidlig læring faktisk skader børn.

Højenergifysiker Jeffrey Hangst, som arbejder på CERN i Geneve forsker i naturens gådefulde spejlbillede – antistof. Alle atomare partikler har en modsvarende anti-partikel, og når de mødes, udsletter de hinanden og bliver til ren energi. Teorien siger, at der blev dannet lige meget stof og antistof i Big Bang. Men hvis det er korrekt, hvor blev så antistoffet af?

Meget af det, vi alle sammen tror vi ved om klimaet, er forkert, siger klimafysiker ved DTU, Jens Olaf Pepke Pedersen. Der er ikke er flere tropiske storme end tidligere – der er færre. Den oversvømmelse der truer visse øer skyldes ikke temperaturstigning men naturlige vindvariationer. Og mens flertallet af forskere udelukkende løber efter CO2, mangler vi i ekstrem grad at forstå klodens egne klimaregulerende mekanismer.

Længe troede man, at historien om menneskets oprindelse var enkel og lineær. Men fossiler og DNA-data bliver afdækker stadig mere interessant rod i familietræet. Vores tidlige forfædre parrede sig lystigt med neanderthalerne, og måske også med de mange andre mennesketyper, som levede på samme tid og sted. Direktør for Statens Naturhistoriske Museum, Peter C. Kjærgaard, fortæller om "vidunderlige fossiler", "yndige skeletter" og gustne forskere.

Siden 1960erne har ingeniører haft visioner om at gøre blinde seende med elektroniske implantater, men de store fremskridt har manglet. Nu har den danske nanoforsker Rasmus Schmidt Davidsen fået den idé at bruge solceller. De virker i princippet som nethindens sanseceller, og målet er et panel i mikrostørrelse, som lægges ind i øjet og forbinder sig direkte med synsnerven.

Bakterier tænker ikke, men de kan både handle i flok og slå enhver kemiker af banen, når det handler om at sammensætte interessante molekyler. Bakteriolog Lone Gram leder et nyt grundforskningscenter, som skal opklare, hvordan bakterierne selv bruger antibiotika, og hun fortæller om udspekulerede mikrober, der samarbejder på tværs af arter og danner komplekse samfund.

Alle jublede over ugens sensationelle målinger af tyngdebølger. Men hvad er det overhovedet fysikerne går og roder med? Hvordan fungerer tyngdekraften, og hvad er masse overhovedet? Faktisk ved vi det ikke helt, forklarer astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen og tager os både ind i materien og ned gennem den utrolige historie om jagten på forståelse. Fra Newton over Einstein og den oversete tragiske helt Bernhard Riemann.

Martin Luther har spillet samme rolle for moderne demokrati og frihedsrettigheder som Hitler har for oprettelsen af FN og staten Israel. Den store reformator endte ufrivilligt som fødselshjælper for ideer, som faktisk var ham dybt modbydelige. Religionshistoriker Jens-André P. Herbener har kigget dybt i Luthers tekster og fået øje på en religiøs fanatiker og hadprædikant af guds nåde.