24 Spørgsmal Til Professoren

Kirkehistoriker Mette Birkedal Bruun undersøger, hvad det vil sige at trække sig tilbage fra verden, og hvad ideer om tilbagetrækning siger om et samfund. Løber der tråde fra renæssancens tavse trappistmunke til vor tids slagsmål om betydningen af 'det private'? Og hvad er sammenhængen mellem overvågning i 1600 tallet og nu?

Regnskovens biodiversitet kan pakke sammen, for det er klodens bjerge, som er de store skabere af mangfoldighed. Makroøkolog Carsten Rahbek fortæller om grundlæggende spørgsmål, der går tilbage til økologiens fader, Alexander von Humboldt, og forklarer, hvordan dansk forskning nu besvarer dem.

Afrikaforskningens grand old man, Holger Bernt Hansen, har været med siden 1960erne. Han analyserer kontinentets udfordringer og udvikling fra den kolde krigs verdensorden til Kinas indtog. Bliver det Afrika, som leverer arbejdskraft til verdens fjerde industrialisering? Og er der håb for at den unge generation endelig smider kleptokratiet på porten?

I den internationale kamp mellem ytringsfrihed og religiøs beskyttelse går den sidste frem og den første tilbage. Forsker i international politik, Heini i Skorini, har kortlagt udviklingen i FN. Han beskriver, hvordan en alliance af religiøse nationer vinder frem på at bruge menneskerettigheds-retorik og forklarer, hvordan moderne hate-speech lovgivning er en arv fra Sovjetdiktaturet.

Hvad sker der egentlig i hjernen under fuld bedøvelse, og hvorfor går vi i koma over en gang narkose? Det er rigtig gode spørgsmål, siger neuroanæstesiolog Martin Kryspin Sørensen, som opruller historien fra de første æterbedøvelser til nutidens syntetiske stoffer. Deres virkning er stadig et delvist mysterium, men de er indgang til at udforske selve bevidsthedens natur.

Hvordan holder man et internationalt retssystems afgørelser i hævd uden politi til at straffe syndere? Det er et socialt mirakel, siger juraprofessor Mikael Rask Madsen, som fortæller om baggrunden for de internationale domstole og opruller menneskerettighedsdomstolens brogede historie fra bevidst koldkrigsstrategi til borgeres værn mod egen stat.

Hvad var det lige med Christian den 4. og trolddom? Med kongens nye love fra 1617 eksploderede hekseforfølgelsen i Danmark, og på fem år brændte man tusind hekse, langt de fleste kvinder. I et stort forskningsprojekt, der tager hensyn til 'følelsernes historie', nyfortolker kulturhistoriker Louise Nyholm Kallestrup årsagerne til den store heksejagt. 

Er der ren, sikker og billig energi forude? Fysiker Stefan Kragh Nielsen giver en indføring i fusionskraftens historie fra de overmodige 1970ere til nutidens forsigtige optimisme. Med Danmarks nye privatfinansierede fusionsreaktor er han selv med til at opklare, hvad der sker inde i det 'sexede' lyserøde plasma, hvor energien dannes.

Militæranalytiker Hans Peter Michaelsen begyndte i forsvaret, da F-16 var toppen af ny teknologi, og nu forsker han i fremtidens krige. Det store skift er, at civil teknologiudvikling i dag driver den militære. Konflikter er stærkt asymmetriske og foregår sjældent mellem stater. Droner 'demokratiserer' krig og øger terrortruslen, mens den internationale udvikling giver masser af nye bekymringer.

Historiker Lars Bisgaard giver med en monumental biografi et nyt syn på Christian den 2. Kongen, som de kaldte Nordens Nero, var ikke vægelsindet og uligevægtig, men på en mission. Han ville gøre Danmark stort igen og styrke kongemagten. Det stockholmske blodbad var rationel og vel tilrettelagt magtpolitik. Elskerinden Dyveke var ikke en uskyldighed, men formentlig prostitueret, og Sigbrit hendes bordelmutter.

Mikrosociolog Lasse Liebst låner metoder fra den klassiske adfærdsforskning og bruger overvågningsoptagelser til at studere gadevold. Han ser ikke bare adfærd, som genkendes fra diverse abearter, men kan smadre nogle indgroede myter. Tilskuere forholder sig ikke passivt men griber ind 9 ud af 10 gange. Voldsfrekvensen i Danmark er desuden lav, og ikke som mange tror stigende, men derimod stagnerende.

Hvad laver en statistiker egentlig? Hun sørger med sine metoder for, at blotlægge og skære alle slags forskningsdata frie, så de kan gøres til information. Statistiker Susanne Ditlevsen fortæller, hvordan bedre forståelse af både nerveceller, hukommelse og narhvalers liv bygger på avanceret statistik. Og hvorfor vi behøver statistisk dannelse for at forstå hverdagen.

Stamceller var årtusindskiftets store nye håb i den medicinske verden. De umodne og delingsglade celler skulle udbedre alle mulige skader på organismen - fra dårlige hjerter til syge hjerner og en ødelagt bugspytkirtel. Princippet er enkelt, men vanskelighederne ligger i forvandlingsprocessen, forklarer udviklingsbiolog Palle Serup. Men måske er der godt nyt på vej til diabetikere og Parkinsonpatienter.

I en liveoptagelse fra Folkemødet, diskuterer biolog Eske Willerslev, hvordan ældgammelt DNA er blevet en moderne krumtap i udforskningen af historiske udviklinger. Arvemassen fra to 40.000 år gamle mælketænder har afsløret identiteten af det første sibiriske folk, og 5000 danske fortidsskeletter skal fortælle de psykiske sygdommes historie.

Vil du have den optimale og anbefalede behandling for hjertesvigt eller blodprop i hjernen? Så lad være med at være enlig, ældre og uden uddannelse, det sænker din chance til 5 procent, beretter sundhedstjeneste forsker Søren Paaske Johnsen. Han finder ikke bare social ulighed i de kliniske databaser, men et system, der er langt mindre evidensbaseret end vi tror.

DNA-analyser af en 5000 år gammel stenaldergrav i Polen, viser at de 15 myrdede mænd, kvinder og børn var medlemmer af samme storfamilie. Dræbt med nakkeslag, men af hvem? Biolog Morten Erik Allentoft forklarer, hvordan Europa ændrede sig genetisk og teknologisk, da Yamnayaerne vandrede ind fra de kaukasiske stepper og tog bronzealderen med sig.

Filolog Claus Valling Pedersen fortæller om Kyros den Stores tolerance, moderne iransk nationalisme og rigtig meget ind i mellem. Som den Zarathustriske religion, der introducerede både den messianske tanke og ideen om himmel og helvede. Eller om revolutionen i 1979, der egentlig slet ikke var islamisk, men blev det, da man valgte den helt forkerte leder.

Visionerne for at få immunsystemet til at bekæmpe kræft går tilbage til 1800 tallet, men det er de seneste 5 år, som har rykket. Immunolog Inge Marie Svane grundlagde feltet i Danmark, og arbejder i dag sammen med 60 forskere på at rekruttere de indre kamptropper og rette dem mod vildtvoksende celler. Hør om utrolige helbredelser, skræmmende bivirkninger og vilde omkostninger.

Sorte huller kom første gang på dagsordenen i 1700 tallet, men gik så i glemmebogen indtil Einsteins teorier forudsagde dem. Først i år har det første billede af et sort hul endelig påvist deres eksistens, og nu handler det om at forstå deres rolle. Som astronom Marianne Vestergaard fortæller, er sorte huller vigtige for galaksers dannelse, og uden dem ville universet være et langt mere uordentligt sted.

Skal man tage fra de ressourcestærke patienter for at give til de svage, og kan det gøres til alles fordel? Mens sundhedssystemets udvikling giver tendens til større ulighed i behandlingen, undersøger forsker i folkesundhed Maria Kristiansen, hvordan involvering af patienter og pårørende kan trække den anden vej.