Markedspladsen - Ugens Vigtigste Nyheder Fra Dansk Og International Økonomi

Fra i dag er COVID-19 ikke længere en samfundskritisk sygdom, og økonomisk må vi også sige, at krisen stort set er bag os. Men optimismen er moderat, og det ser ikke ud til, at alt det, vi har sparet under krisen, nu bliver omsat i forbrug. Og ude omkring i verden er der stadig usikkerhed om både corona og opsving, og blandt andet derfor ikke rigtig udsigt til højere renter.

Selv om inflationen i USA er oppe på 5,4 procent har centralbanken ikke travlt med stramme pengepolitikken og holder mere øje med arbejdsmarkedet. Man regner ikke med, at den højere inflation bider sig fast, men det er der altså en risiko for. Samtidig er der flere tegn på, at opsvinget i verdensøkonomien har toppet, men det har ikke dæmpet optimismen på de finansielle markeder i denne uge.

Den Europæiske Centralbank (ECB) kommer ikke til at vakle, bare fordi der lige nu er mere inflation og selv om den har justeret strategien hen over sommeren. Renten vil blive fastholdt så langt øjet rækker i euroområdet, og dermed i store træk også i Danmark, ser det ud til. Globalt er opsvinget nu også ved at tage lidt af i styrke.

Hvis EU-Kommissionens planer bliver til virkelighed, skal også danske virksomheder til at tænke mere i CO2-kvoter, end de tidligere har gjort, og det kan blive nødvendigt at se nærmere på, hvilke leverandører, man skal bruge. Erhvervslivet står over for store investeringer, og man kan roligt regne med, at flere tiltag er på vej, for klimakrisen er reel og presserende.

Skuffende nøgletal har pustet til bekymringen for, at væksten i Kina er for nedadgående, både som et bevidst politisk valg men også fordi corona stadig skaber problemer. Det giver bekymring også på de finansielle markeder i en tid, hvor der samtidig er udsigt til opstramning af pengepolitikken i USA.

Med genåbning er der kommet meget høj vækst i servicesektoren, og global industri vokser stadig kraftigt. Men mangel på materialer trækker ned og skaber prisstigninger, der kan undergrave opsvinget. Den mere smitsomme delta-variant af COVID-19 ser ikke ud til for alvor at være en trussel mod økonomien i Europa og USA, men i Kina og mange andre steder ser vi nye nedlukninger.

Hen over sommeren er der kommet endnu mere gang i servicesektoren rundt omkring i verden, mens det stadig også går stærkt i industrien. Inflationen er nået op på svimlende 5,4 procent i USA. Alligevel har de lange renter været faldende, også når det gælder dansk realkredit. Fornyet coronasmitte med deltavarianten er måske en del af årsagen, men det virker ikke oplagt, at det skal få stor økonomisk betydning.

Både dollarkursen og olieprisen målt i dollar er steget, og begge dele hænger sammen med det opsving, der breder sig i verden. I realiteten er der allerede en opstramning af pengepolitikken i gang i USA. I Danmark bevæger i os derimod i retning af en rentenedsættelse, om end en meget lille en.

Vi vender blikket hjemad i vores Markedspladsen nummer 200. Økonomien er på få måneder gået fra krise til bekymring for overophedning, og specielt på boligmarkedet er der fart på. Det har ført til forslag om opstramninger, men der er nu også grund til at tro, at meget af ophedningen er midlertidige effekter af nedlukning og genåbning. Læs mere i vores nye prognose: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/da614811-114a-43b3-a3ec-d56ac5d5b712/DK

USA's centralbank overraskede i denne uge ved at signalere, at tidspunktet nærmer sig for at skrue ned for obligationsopkøb og sætte renten op, og det tog blandt andet valutamarkedet lidt på sengen. De (og vi) mener dog stadig, at inflationen nok skal komme ned igen. Der skal holdes godt øje med nøgletallene i den kommende tid.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har ikke tænkt sig at skrue ned for obligationsopkøbet, og da slet ikke at tale om højere renter på nogen form for tidshorisont, selv om banken er blevet markant mere optimistisk omkring Europas økonomi. Situationen er bare en helt anden end i USA – og selv i USA tager markedet det roligt, at inflationen i maj nåede op på næsten fem procent.

Året har ind til videre budt på kraftige stigninger i råvarepriserne og problemer med overhovedet at sikre sig leverancer af råvarer og andre fornødenheder i virksomhederne. Vi har samlet tre af vores mest erfarne iagttagere af markedet til en snak om årsagerne, effekterne og fremtidsudsigterne. Selv om det er en usikker tid, vi lever i, så er det vores forventning, at tingene vil falde noget mere til ro.

Muligheden for højere inflation er på alles radar for tiden, og det handler meget om USA. Også i Danmark er inflationen godt nok steget, men med 1,5 procent er den ikke ligefrem voldsom, og erfaringen taler for, at den heller ikke bliver rigtig høj – selv om der så absolut også er tryk på i dele af dansk økonomi, og risikoen for overophedning er vokset.

Økonomien er skiftet fra krise til snak om overophedning på meget kort tid, og det skubber opad på renterne, ikke mindst de renter, man betaler for et dansk boliglån. Det kan godt fortsætte, men Europa er altså meget langt fra at have et inflationsproblem, så vildt og voldsomt forventer vi ikke, at det bliver.

Genåbningen og opsvinget er godt i gang, og virksomhederne øger indtjeningen, men alligevel ser vi ganske stor uro på aktiemarkedet. Investorerne er bekymrede over risikoen for højere inflation og renter, som det ikke er helt nemt at beskytte sig mod. Hold godt øje med især amerikanske inflationstal og den amerikanske centralbank i den kommende tid.

De første tal efter genåbningen i Danmark viser en kraftig stigning i forbruget i betragtning af, hvor mange restriktioner, der fortsat er. Erfaringen fra blandt andet Israel er, at vi går mod noget rimeligt normalt, og at de mange opsparede penge ikke bliver brugt på én gang – men det er selvfølgelig meget usikkert, og spiller igen ind i den store globale usikkerhed om, hvor meget vækst og inflation, vi står over for.

Vi ser mange stærke tal i global økonomi for tiden, og der er mange meldinger om mangel på råvarer, transport og for eksempel computerchips. Det er en udvikling, vi skal holde øje med, men der er også plads til meget vækst, før det for alvor vil slå ud i for eksempel højere renter.

Tyskland får ny kansler og nyt politisk landskab i år, men vi skal næppe regne med et markant kursskifte i retning af større offentligt underskud som vi har set i USA, og som kunne sende renterne op i Europa. Her er og nu tegner det ganske godt for europæisk økonomi, hvor der er fuld gang i industrien forud for de kommende måneders genåbning i servicesektoren.

Beslutningen om at stoppe med AstraZeneca-vaccinen i Danmark flytter næppe meget ved årets økonomiske nøgletal, men hvis vi heller ikke bruger Johnson & Johnson stiger risikoen for nyt tilbageslag. I USA er man langt med vaccinerne og giver gas med de offentlige udgifter, og det kan tydeligt ses i økonomien, men centralbanken lægger ind til videre låg over renterne.

Vi har skruet op for optimismen i vores nye prognose for dansk økonomi. Tallene ser bedre ud end ventet, og med genåbning er der lagt op til et ordentligt opsving over de kommende måneder. Vi har også øget forventningerne til huspriserne ganske markant. Men selv om meget ser bedre ud en frygtet og end i andre lande, så er det altså stadig en dyb krise, vi er på vej ud af. Læs mere om prognosen her: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/ce0a9bba-1946-4132-9327-39d9bf353d08/DK