Sinopsis
Velkommen til Markedspladsen. Her vender vores økonomer stort og småt fra økonomien og de finansielle markeder fra ugen der gik, og ugen der kommer. Følg os for direkte opdateringer om nye podcasts. Vi publicerer hver fredag.
Episodios
-
Danske Bank - Inflationen er forsvundet – for nu - podcast 10. november 2023
10/11/2023 Duración: 14minDansk inflation var 0,1 procent i oktober, og selv om man ikke skal lægge for meget i det ene tal er det del af en tendens også andre steder. Lige nu er der medvind til historien om den bløde landing, men det er for tidligt at erklære sejr for centralbankerne.
-
Danske Bank - Det går godt med at få inflationen ned i europa - Podcast 3. november 2023
03/11/2023 Duración: 15minMålt på nogle parametre har inflationen nu to måneder i træk været lavere end målsætningen i eurolandene. Væksten er cirka nul, og arbejdsløsheden er svagt stigende. Det lyder som den berømte bløde landing for økonomien, men der er stadig stor risiko for, at tingene kan udvikle sig i den gale retning over det kommende år.
-
Danske Bank – Stærk amerikansk økonomi, stærk dollar – podcast 27. oktober 2023
27/10/2023 Duración: 18minUSA’s økonomi viser styrke samtidig med, at der er global svaghed og usikkerhed, og begge dele er noget, der er med til at styrke dollaren samtidig med, at det går ret dårligt for for eksempel svenske og norske kroner. På den globale økonomiske scene er det travle uger fyldt med nøgletal, så der er nok at snakke om.
-
Danske Bank – Tid til refinansiering – hvad vælger flexlånerne – podcast 20. oktober 2023
20/10/2023 Duración: 17minMange boligejere står til en ordentlig rentestigning fra nytår og skal nu vælge, om de vil tage en kort rente i forventning om snarlige rentefald, eller holde fast i for eksempel femårig rentebinding. Det er ikke en beslutning, der bliver gjort nemmere af den store usikkerhed i økonomien og rentebilledet.
-
Danske Bank - Reaktion på Hamas-angreb viser stramt gasmarked – podcast 13. oktober 2023
13/10/2023 Duración: 15minModsat tidligere, så ser det ikke ud til, at de frygtelige begivenheder i Israel for alvor vil påvirke olieprisen. Derimod har de spillet en rolle i at sende gasprisen op, blandt andet fordi der stadig er bekymring for, om der er gas nok i Europa.
-
Danske Bank - Fra Trump og brexit til inflation og høje renter – podcast. 6. oktober 2023
06/10/2023 Duración: 17min300 afsnit af markedspladsen! Da vi begyndte at lave Markedspladsen i 2017 handlede det meget om en nyvalgt Trump, et kaotisk Brexit og renter og inflation, der tilsyneladende aldrig ville stige. Det har jo så i den grad ændret sig, og også i denne uge steg de lange renter igen.
-
Danske Bank - Europas økonomi hænger i bremsen - 29. september 2023
29/09/2023 Duración: 16minInflationen falder i eurolandene, og det gør aktiviteten i økonomien også. Hvis det ikke går værre, ligner det en blød landing for økonomien, men det balancer på en knivsæg. Et stærkt punkt er arbejdsmarkedet, selv om det næppe er helt så stærkt, som det samlede jobtal viser.
-
Danske Bank - Boliglån kan godt blive billigere, selv om renter bliver sat op - 22. september 2023
22/09/2023 Duración: 16minEt 30-årigt realkreditlån i Danmark er blevet lidt billigere til trods for renteforhøjelserne, og det kan vi godt se fortsætte med mulighed for, at 4% lån kommer i spil. Om det faktisk sker er dog meget usikkert, for markeder og centralbanker er i vildrede, som vi så igen i denne uge.
-
Danske Bank - Sidste rentestigning fra ECB - podcast 15. september 2023
15/09/2023 Duración: 14minECB signalerede torsdag, at de har leveret den sidste rentestigning i hvad der blev en historisk rentecyklus. Men hvor sikre er vi på, at det var den sidste stigning? Og hvornår kommer renten ned igen? Det giver vores ECB-ekspert Piet Christiansen sit bud på. Og så ser vi frem mod en stribe af centralbankmøder i den kommende uge, hvor afslutningen på rentestigningerne også vil være i fokus.
-
Danske Bank - Det går jo godt i Danmark, så hvorfor er kronen under pres - podcast 8. september 2023
08/09/2023 Duración: 15minDen danske krone kan kun svinge meget lidt over for euro, men inden for det lille vindue er den nu den svageste siden 2020. Det hænger blandt andet sammen med, at en del af Novo Nordisks indtægter skal ud igen. Vi ser også frem mod en meget åben rentebeslutning i næste uge og vender de stigende energipriser.
-
Danske Bank - Inflationen spørger stadig i Europa - podcast 1. september 2023
01/09/2023 Duración: 16minDet går en smule bedre med europæisk inflation i august, men bestemt ikke godt nok, og spørgsmålet er, om vi kan undgå endnu en renteforhøjelse. Vi vender også lige dansk økonomi, hvor Novo Nordisk sætter sit præg.
-
Danske Bank - Britiske problemer ligner andre landes, bare værre - podcast - 25. august 2023
25/08/2023 Duración: 15minOgså i Storbritannien er der for høj inflation, stagnerende økonomi og høj lønvækst – bare i højere grad end i resten af Europa. Renten er blevet sat mere op og kan komme højere op endnu. I hele Europa trækker det op til dybere afmatning her i andet halvår, hvis man skal tro de seneste nøgletal.
-
Danske Bank - Flere og flere krisetegn i Kina - podcast 18. august 2023
18/08/2023 Duración: 18minStemningen i kinesisk økonomi er kølet markant de seneste uger. Nøgletallene har været skuffende, men det er især fornyede problemer i ejendomsbranchen, der giver problemer og truer med at udløse en krise i økonomien, hvis ikke myndighederne griber mere håndfast ind.
-
Danske Bank - Efter år med stærk euro peger pilen måske den anden vej - podcast 11. august 2023
11/08/2023 Duración: 17minNår danske virksomheder eksporterer og veksler deres indtægter, får de ofte færre kroner i kassen nu end for et år siden, fordi dollaren og andre valutaer er svækkede. En hel del taler for, at dollaren kan få noget mere medvind igen, men der er stadig en del at slås med for mange andre valutaer, blandt andet dem, der er afhængige af industrieksport.
-
Danske Bank - Kan olien sætte ild til inflationen igen? - podcast 4. august 2023
04/08/2023 Duración: 15minOlieprisen er steget pænt den seneste måned. Det rammer forbrugerne ikke mindst i USA, men er det også tegn på, at global efterspørgsel og den underliggende inflation er på vej opad igen? Vi hælder mere til, at det er specifikke forhold i oliemarkedet, der er på spil, men holder øje med udviklingen.
-
Danske Bank – Rentetoppen nærmer sig - podcast 28. juli 2023
28/07/2023 Duración: 16minEfter endnu en omgang rentestigninger er vi tæt på toppen for denne gang og det vil afhænge af den kommende måneds nøgletal, om vi skal højere op eller ej. I Europa stiger bekymringen for, om vi er på vej ind i en mere dyb afmatning, mens USA’s økonomi stadig ser ganske stærk ud.
-
Danske Bank - Det går bedre end ventet, men det kan hurtigt ændre sig - podcast 23. juni 2023
23/06/2023 Duración: 17minI vores nye prognose er der skruet op for BNP og job og ned for inflationen. Stort fald i energipriser er en af årsagerne til et bedre udgangspunkt, men risikoen for krise består, så længe vi ikke har fået helt styr på inflationen – og det kan tage flere år.
-
Danske Bank - Endnu en renteforhøjelse, og næppe den sidste - podcast 16. juni 2023
16/06/2023 Duración: 16minIgen blev renten sat op i euroområdet og Danmark i den fortsatte kamp mod inflationen. Signalet er, at der er i hvert fald en til renteforhøjelse i vente i Europa, mens man i USA for første gang i halvandet år holdt møde uden at sætte renten op i denne uge
-
Danske Bank - Svenske kroner under hårdt pres - podcast 9. juni 2023
09/06/2023 Duración: 18minMarkedsstemningen går imod investeringer i Sverige, og det har sat valutaen under et ekstra hårdt pres, som godt kan være langvarigt. Svækkelsen af norske kroner ser mere midlertidig ud. Og så ser vi frem mod en uge, hvor renten bliver sat op endnu en gang hos os, mens det er mere usikkert i USA.
-
Danske Bank - Vækst flyttet fra industri til service, og det rammer Kina - podcast 2. juni 2023
02/06/2023 Duración: 16minDet kraftige genåbnings-opsving i Kina i årets første måneder er hurtigt løbet tør for energi, til skuffelse for mange investorer og afspejlet i faldende råvarepriser. Der er ellers igen noget vækst på Kinas eksportmarkeder, men den er koncentreret om serviceydelser i stedet for varer.