Markedspladsen - Ugens Vigtigste Nyheder Fra Dansk Og International Økonomi

Global inflation er stadig for høj, og der er pil opad for renter, også når det gælder dansk realkredit, som det fremgik af denne uges auktioner. Det ser ud til, at låntagerne nu vælger kort rentebinding i forventning om, at renterne falder igen.

Især dansk inflation aftog markant i april, men det underliggende pres på priserne er stadig klart for højt, og lige nu er det svært at få øje på den afmatning i økonomien, der skal gøre presset mindre.

De to største centralbanker har endnu en gang sat renten op, selv om der allerede er strammet meget, og der stadig er bekymring om regionale banker i USA. Baggrunden er, at inflationen stadig er alt for høj, men det kunne se ud til, at vi nu har nået toppen for denne gang i USA. Her i Europa skal der nok mere til endnu.

Kinas økonomi er vokset kraftigt de seneste måneder og ser ud til klart at overgå målsætningen for i år, selv om der også er ganske meget modvind for de kommende måneder – for eksempel den storpolitiske usikkerhed. I Europa og USA er signalerne fortsat blandede, men alt i alt tegner det til en ny omgang renteforhøjelser i den kommende uge.

For de korte renter peger pilen opad, især med nøgletal, der bliver ved med at se stærke ud. Men når det gælder renten på 30-årige danske realkreditlån kunne man godt forestille sig, at det kan gå den anden vej, for der er stadig indbygget en ret stor risikopræmie i det renteniveau.

Vi har skruet noget op for forventningerne til væksten i Danmark, blandt andet fordi privatforbruget er steget i årets første måneder. Godt nok blev vi ramt af lavere realløn sidste år, men nu begynder det at gå den anden vej, og det er ikke kun noget, vi ser herhjemme. Der er dog stadig god grund til at være på vagt over for nye tilbageslag.

I en vis forstand er det en naturlig konsekvens af kampen mod inflationen, at nogle amerikanske banker er kommet under pres. Der er stadig behov for at fortsætte kampen ser det ud til, men situationen er ret uforudsigelig, som man også kan se det på de store udsving på rentemarkederne.

Både den amerikanske og den schweiziske centralbank satte renten op i denne uge, selv om de begge har skullet håndtere banker i problemer – senest Credit Suisse, der i weekenden blev slået sammen med sin gamle konkurrent UBS. Det har skabt en vis grad af ro, men det er stadig uklart, hvad effekterne bliver på resten af økonomien.

Problemer i en amerikansk regionalbank har skabt meget store markedsudsving globalt, blandt andet fordi det skaber tvivl om, hvor højt renterne skal sættes op. Vi ser på, hvad det egentlig var, der skete.

Efter alt at dømme får vi endnu en pænt stor renteforhøjelse på torsdag i eurolandene og Danmark, og efter alt at dømme er det ikke den sidste. Der er stadig for høj inflation og for få tegn på afmatning, men det er meget usikkert, hvornår der er strammet nok op, og risikoen for fejltagelser er stor.

Danske Bank - Højere renter, men knap så meget i Danmark - podcast 3. marts 2023 by Danske Bank

Renten skal op, så inflationen kommer ned – men ikke så meget, at det smadrer økonomien unødigt. Det dilemma står ekstra skarpt i Sverige, hvor inflationen er højere, men økonomien svagere, end mange andre steder. Den svenske Riksbank er også utilfreds med den svage krone, men spørgsmålet er, hvor meget, den kan gøre ved det. Så ser det lysere ud i Norge

Efter et dyk i december går det atter opad for forbruget, og blandt andet rejser sælger godt. Det kan vi tydeligt se i Danmark, men også mere globalt er det svært at få inflationen langt nok ned, og renteforventningerne er derfor stigende. Det kan vise sig, at bedre tider end ventet på kort sigt betyder mere opbremsning på længere sigt.

Vi er blevet noget mindre pessimistiske omkring økonomien i Tyskland og de andre eurolande efter nogle måneder, hvor de har klaret energikrisen uventet godt, det tegner lysere på eksportmarkederne og arbejdsløsheden bliver ved med at være meget lav. Det skaber så bare risikoen for, at inflationen ikke kommer langt nok ned, og at større renteforhøjelser derfor bliver nødvendige.

I USA og euroområdet satte centralbankerne renten op i ugens løb og kom med et klart budskab om, at der er en hel del mere på vej, fordi de stadig er bekymrende over inflationen. Men markederne reagerede ved at forvente flere rentenedsættelser på længere sigt og derfor sende aktier og især obligationer opad i kurs. Også i Danmark fik vi en renteforhøjelse, men den var mindre end sydpå, og det er et styrketegn.

Danske Bank - PMI – hvorfor ser vi på det, og hvad siger det nu - podcast 27. januar 2023 by Danske Bank

Investorer ser med mildere øjne på Europa, og det har smittet af på valutamarkedet, hvor euroen (og kronen) er styrket over for dollar. Meget taler stadig for en stærkere dollar på lidt længere sigt, men det er vigtigt at holde øje med nøgletallene. Se også vores Markedsguide: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/72954650-152f-4d2e-8e1a-3eea8725d31c/DK

2022 var et voldsomt år for dansk realkredit, og de kommende måneder kan også godt byde på nye rentestigninger. På lidt længere sigt er der håb om, at 30-årige lån kan blive lidt billigere igen, hvis ellers det bliver ved med at gå den rigtige vej for inflationen, og der ikke kommer nye store overraskelser til.

Faldende inflation og udsigt til recession – men også genåbning i Kina, lempelse af finanspolitikken og stærke arbejdsmarkeder. Centralbanker, der signalerer renteforhøjelser på kort sigt, og markeder, der forventer rentenedsættelser inden alt for længe. Starten på 2023 har ikke været nem for markederne, og sådan ser det ud til at fortsætte.

I 2022 blev vi taget på sengen af en voldsom inflation, og det har i den grad taget opmærksomheden hos virksomheder, forbrugere og på de finansielle markeder. Det bliver ikke smertefrit at komme ud af igen, men der er altså også mange ting at glæde sig over i dansk økonomi.