Markedspladsen - Ugens Vigtigste Nyheder Fra Dansk Og International Økonomi

Den Europæiske Centralbank lagde ikke fingrene imellem i denne uge, men sendte et klart signal om at der er betydeligt flere renteforhøjelser på vej, også selv om inflationen er faldet. Lidt det samme budskab kom fra andre centralbanker, så scenen er sat til et spændende 2023 også på de finansielle markeder

Centralbanker i blandt andet USA, euroområdet, Storbritannien, Norge og Danmark forventes at sætte renten op i den kommende uge, men det er ikke helt enkelt at ramme balancen mellem at bekæmpe inflationen og holde hånden under økonomien.

Kina bløder op på sin strikse nedlukningskurs mod corona, og det kan få stor betydning for resten af verden. Hvis det går hurtigt, kan det trække yderligere opad i global inflation. Vi har sendt vores prognose for global økonomi på gaden, hvor vi forventer et 2023 med opbremsning, der forhåbentlig bliver lige tilpas, men som nemt kan blive værre.

Lavere energipriser er nok årsagen til, at de europæiske tillidsindikatorer i november var bedre end frygtet, hvilket har bidraget til at styrke Euroen. Den danske krone er også stærk i både spot- og terminsmarkedet. Og så er der nye politiske tiltag for at sikre, at gasprisen ikke eksploderer igen og at Rusland ikke tjener for meget på olien. Tiltagene får dog næppe den store effekt.

Dollaren er svækket markant over de seneste uger, drevet af håb om en knap så svag verdensøkonomi og om knap så store renteforhøjelser i USA. Vi er noget bekymrede for, om de håb er for tidligt ude, der er i hvert fald stadig mange ting, der trækker i den anden retning.

Overraskende lav – men stadig høj – inflation i USA blev modtaget med jubel i aktie- og obligationsmarkeder, men spørgsmålet er, om det er den rigtige vending, vi ser nu. Også muligheden for mere reel åbning i Kina spiller ind. Andre steder i verden, for eksempel Danmark, går det stadig den forkerte vej med inflationen.

Det er vigtigere at bekæmpe inflationen end at undgå recession lød budskabet fra den amerikanske centralbank, da den endnu en gang kom med en stor renteforhøjelse, så der er altså mere på vej. Men andre steder er der måske tegn på, at vi nærmer os enden af de mange renteforhøjelser.

Globalt er fokus på renteforhøjelser, som vi fik en mere af i Europa i denne uge. Det er det ikke i Kina, hvor aktier til gengæld reagerede meget negativt på, at magten bliver endnu mere koncentreret hos Xi Jinping – og på, at nultolerancen over for covid fortsætter.

Markedet har endnu ikke tilgivet den britiske regering for budgetforslaget, der endte med at koste Liz Truss premierministerposten den forgangne uge. Det understreger endnu engang vigtigheden af finansiel stabilitet, og den svære situation centralbankerne står i, når pengepolitikken skal strammes mens politikerne trækker den anden vej.

Det har både været et negativt og uroligt år på aktiemarkedet, og uroen var ekstra voldsom i denne uge, hvor blandt andet amerikanske inflationstal var en ubehagelig overraskelse. Vi risikerer, at det bliver værre, før det bliver bedre, for markedet indregner stadig ret optimistiske forventninger til virksomhedernes indtjening.

Markederne forsøger at navigere mellem inflation og afmatning, og det giver voldsomme udsving for tiden, ikke mindst på rentemarkederne. I Danmark viser vores nye prognose både fald i BNP og stigning i arbejdsløsheden næste år, men det betyder sådan set ikke, at det kommer til at gå dårligt – hvis prognosen ellers holder.

Den britiske regerings planer om både skattelettelser og omfattende inflationshjælp udløste store kursfald på landets obligationer, som spredte sig til andre steder og udløste fornyet uro på valutamarkedet. I Danmark ser vi nu 30-årige realkreditlån med seks procents rente.

Centralbanker i hele verden satte renten op i denne uge, med USA’s i spidsen. Inflationen skal bekæmpes, koste hvad det vil. Men Japan holder som det eneste land fast i negative renter. Det har udløst en voldsom svækkelse af valutaen, og en magtkamp er i gang om, om de lave renter kan fastholdes. Udfaldet af den kamp kan få betydning for obligationsmarkeder verden over, også dansk realkredit.

Inflationen var højere end ventet i USA i august, og det har givet store markedsudsving forud for centralbankmødet i USA i næste uge. Banken skal vise handlekraft, men hvornår er det nok? Herhjemme er kronen stærk inden for sit bånd over for euro, blandt andet fordi betalingsbalanceoverskuddet er blevet endnu større.

Den Europæiske Centralbank (og den danske) har sat renten kraftigt op med trekvart procentpoint og signalerer, at mere er på vej. Dilemmaet er, at inflationen på den ene side er alt for høj, men på den anden side er økonomien på vej ned. Centralbanken har valgt den stramme linje, måske også i lyset af, at Europas politikere trækker lidt den anden vej.

Omstilling af produktionen, eksplosion i gaspriser og sort uheld har fået elpriserne til at svinge meget voldsomt omkring nogle meget høje niveauer. Det skal man nok være forberedt på kan fortsætte nogle år frem i tiden. Som virksomhed har man mulighed for at gardere sig i et vist omfang, men det er ikke helt ligetil.

Høje energipriser er med til at sætte eurolandendes økonomi under stort pres, og vi står givetvis over for en recession. Centralbanken kan ikke hjælpe, den er tværtimod på vej med ret markant opstramning. Men det hører med til historien, at det faktisk på flere områder er gået bedre end ventet i år.

Voldsomme prisstigninger på gas og el risikerer at skabe en økonomisk krise i Europa, som centralbanken ikke rigtig kan modgå. Det er en af årsagerne til, at euroen, og dermed kronen, bliver stadig svagere over for dollaren.

Gas og el er igen steget kraftigt og inflationen i Europa har kurs mod endnu højere niveauer. Det peger mod flere renteforhøjelser, men samtidig bliver det mere og mere klart, at vi er på vej ind i en økonomisk afmatning, der kan få has på inflationen og på lidt længere sigt sende renterne ned igen. Realkreditrenterne er faktisk faldet pænt hen over sommeren, og selv om de kan blive trukket lidt op i den kommende tid har vi ingen forventning om, at de kommer til at afspejle den høje inflation, vi har i øjeblikket.

Spændingerne mellem Kina og Taiwan nåede et højdepunkt i denne uge, og selv om det næppe udvikler sig til egentlig krig, så er risikoen et problem, der kommer oven i en stribe af andre problemer i Kinas økonomi. I USA har vi endelig fået et inflationstal, der var lavere end ventet, men renterne skal stadig op, og i Europa er energipriserne et alvorligt problem.