Markedspladsen - Ugens Vigtigste Nyheder Fra Dansk Og International Økonomi

Markedspladsen er tilbage efter en sommer, hvor inflationen igen har været højere end ventet, og centralbankerne, blandt andet herhjemme, nu for alvor er kommet på banen. Men samtidig ser det ud til, at afmatningen i økonomien er rykket tættere på, og det får markedet til at forvente, at perioden med renteforhøjelser bliver forholdsvis kort. Mange markedsrenter er lavere nu end før sommerferien, og aktier er steget.

Første halvdel af 2022 har budt på voldsomme udsving på de finansielle markeder, og den altoverskyggende grund til det er den eksplosive stigning, der er sket i inflationen. Derfor er det også inflationstal, man først og fremmest skal holde øje med i den kommende tid, men også tal for, hvor stor en skade, der kommer til at ske på økonomierne som følge af den

Dansk økonomi kører for fuld kraft og mere til lige nu, men opbremsningen er på vej, og der er udsigt til lavere huspriser og højere arbejdsløshed. I denne uge spredte bekymringen sig om, at den globale afmatning kommer før end ventet.

I USA blev renten sat op med hele trekvart procentpoint, og det har skubbet til den i forvejen store usikkerhed på markederne. Masser af andre centralbanker er i vildrede og pilene peger noget i forskellige retninger, men det store billede er, at det kommer til at koste os en del at få inflationen under kontrol igen.

Den Europæiske Centralbank satte heller ikke renten op i juni, men lover nu at gøre det i juli og igen i september, hvor vi dermed også i Danmark måske kan sige farvel til negative centralbankrenter. Der venter en stribe af renteforhøjelser forude, og markedet regner med, at det vil lykkes at tøjle den voldsomme inflation – men nemt bliver det ikke.

Inflationen bliver ved med at stige, og det betyder, at det bliver stadig mere sandsynligt, at der skal en krise til for at få bugt med den. I vores nye prognose for global økonomi forventer vi en recession i hvert fald i USA, men der er også lyspunkter. Kina har plads til højere vækst, og i store dele af Europa er der plads til mere genopretning oven på coronakrisen og nedlukningerne. Link til ny prognose: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/68d4fe2f-bb29-4909-9a49-b97612c6b0ba/EN

Mangel på fødevarer sender inflationen op alle steder og er en alvorlig trussel for befolkningerne i dele af verden. På længere sigt er der håb om bedring, men over de kommende måneder er det svært at se løsningen, og fødevarerne bidrager til den usikre situation omkring inflation og renter, der lægger bag tidens markedsuro.

Uroen på de finansielle markeder er steget voldsomt, drevet af tiltagende frygt for den høje inflation, og hvad det betyder for renter og vækst. Den seneste uge sendte igen aktiemarkedet på rutsjetur, og investorerne skal omstille sig til en ny verden, hvor gårsdagens vindere langt fra er sikret en førerposition de kommende år.

I store dele af verden, og især i Danmark, er forbrugertilliden ekstremt lav oven på Ruslands invasion i Ukraine. Et fald i forbruget udløst af pessimisme kunne nemt udløse en mere omfattende krise, men tal for Danmark viser, at forbrugerne ikke rent faktisk har skruet op for opsparingen.

Blandt andre danske boligkøbere har i den grad mærket forventningerne om renteforhøjelser. Nu rykker de faktiske renteforhøjelser fra centralbankerne tættere på, men når det gælder markedsrenterne, er der bestemt ikke kun argumenter for yderligere stigninger.

I denne uge ser vi verdensøkonomien gennem valutabrillerne. Den stærke dollar afspejler grundlæggende, at USA står stærkt i forhold til Europa. Der har været en meget markant svækkelse af japanske yen, og så er også valutamarkedet meget fokuseret på de noget modsat rettede meldinger, der er fra centralbankerne om renteudsigterne. I Danmark og andre steder har vi set et voldsomt fald i forbrugertilliden, men det er ikke rigtig afspejlet i, hvad forbrugerne faktisk gør.

Krigen i Ukraine er trådt lidt i baggrunden i forhold til, hvad der styrker markederne her og nu, og det er endnu en gang centralbankerne, der er i fokus. Ikke mindst USA’s centralbank, der er kommet for sent i gang med opstramningen, og det giver risiko for, at vi står over for en afmatning eller recession – som også vil ramme Danmark.

Mens fokus i Europa forståeligt nok er på krig, inflation og pengepolitik, så foregår der også vigtige ting i Kina. Økonomien er bremset hårdt op, ramt af nye nedlukninger, problemer på boligmarkedet og nu også svigtende eksportordrer. Det er en vigtig brik i global vækst, der dermed ikke er helt, hvor den skal være.

Danskerne har reageret på Ruslands invasion i Ukraine ved at sende tilliden til økonomien ned på finanskrise-niveau, og mange prognoser er blevet nedjusteret. Vi hælder til, at krigen i sig selv kun ændrer moderat på udsigterne, men er til gengæld bekymrede for det større billede.

Krigen i Ukraine udløser nedjusteringer af de økonomiske forventninger i blandt andet Danmark, men betydningen er meget usikker, blandt andet fordi effekten kommer gennem råvarepriser, bevæger sig helt ekstremt både op og ned. Og så er den amerikanske centralbank gået i gang med at sætte renten op, men måske ikke hurtigt nok.

Krigen i Ukraine udløste i begyndelsen af denne uge ekstreme prisstigninger på energi og andre råvarer, som rystede finansielle markeder, men som siden mere eller mindre er vendt tilbage til udgangspunktet. Den Europæiske Centralbank står på den ene side over for høj inflation, men på den anden side også en europæisk økonomi, der svækkes af energipriserne. Banken landede på en moderat opstramning og lav sigtbarhed i forventningerne.

Vi har prøvet at se på nogle af de måder, danske virksomheder bliver direkte og indirekte påvirket af krigen i Ukraine. Sanktioner, råvarepriser, forsyningsproblemer, udsving i renter og valutakurser, grøn omstilling og dårligere købekraft hos kunder i ind- og udland er blandt de emner, man skal forholde sig til lige nu.

Den voldsomme krig i Ukraine får ikke overraskende investorer til at søge mod de sikre havne. Økonomierne uden for Rusland og Ukraine selv bliver især påvirkede gennem højere råvarepriser, som i Europa forstærkes af en stærkere dollar. Udviklingen sætter centralbanker i et stort dilemma, fordi de på den ene side gerne vil understøtte økonomien, men på den anden er pressede af den høje inflation, som nu får ekstra fart på.

Invasion af Ukraine – hvad gør det ved markeder og økonomi? Ruslands invasion af Ukraine har udløst forventelige markedsreaktioner væk fra risiko, dog ikke med store rentefald, fordi centralbanker stadig er under pres for at stramme op. Den vigtigste effekt på verdensøkonomien går gennem forsyninger af olie, gas og andre råvarer, som nu kan blive ramt af sanktioner.

Vi er rustede til højere priser og renter – sådan da Højere inflation og renter rammer husholdningerne på pengepungen og dæmper også huspriserne, men kommer også på et tidspunkt, hvor der i gennemsnit er ganske meget at tage af. Inflationen er meget drevet af energipriser, der ser ud til ikke at blive ved med at trække op, og for huspriserne er der gjort en del for at undgå, at de lave renter skulle sende priserne alt for meget op – det hjælper med at dæmpe effekten, når det nu går den anden vej. Men usikkerheden er bestemt til at tage og føle på nu.