Markedspladsen - Ugens Vigtigste Nyheder Fra Dansk Og International Økonomi

Danmark er måske lige knap så hårdt ramt af coronakrisen som frygtet, og står nu til at åbne en hel del op igen. Alligevel er regningen meget stor, og staten har som noget meget usædvanligt måttet låne næsten 90 milliarder kroner i udlandet. Ude i verden begynder den politiske borgfred at slå revner, men olieprisen stiger igen.

De fleste steder i verden er der planer i gang om at genåbne økonomien, og det vil trække op, men det er uklart hvor meget. Erfaringerne fra Kina er noget blandede, og der er også frygt for, at man bliver nødt til at lukke ned igen.

Et af de helt store spørgsmål lige nu er, om genåbning af økonomien rent faktisk vil føre til, at folk så også bruger penge igen. De første erfaringer fra danske frisører tyder på, at det vil de, og det er en god nyhed i en uge med mange deprimerende tal.

Nøgletal og prognoser fra IMF tegner et kulsort billede af økonomien, men blandt investorer stiger troen på, at krisen kan slutte hurtigt. Det hele afhænger af genåbning. EU har svært ved at finde modellen for at hjælpe blandt andet Italien, og topmøde i næste uge bliver vigtigt.

At det økonomiske hul vi er i er ekstremt dybt bliver mere og mere tydeligt i tallene, som blandt andet viser ti millioner nye arbejdsløse i USA på to uger og noget nær kollaps i Europas servicesektor. Men meget bliver også gjort for at holde liv i virksomhederne ind til vi kan komme op igen. Den Europæiske Centralbank går nu foran efter en langsom start, og blandt andre Tyskland har virkelig åbnet for de offentlige kasser, men på europæisk plan er det ind til videre småt med koordineringen og samarbejdet.

Økonomien har taget et meget, meget stort slag fra coronavirus og kampen mod den. Vi tror og håber, at der også kommer et kraftigt opsving, når samfundet åbner op igen, og vi derfor kan slippe med et BNP-fald på 2,5 procent i 2020. De finansielle markeder, inklusive realkreditmarkedet, har allerede fået det noget bedre. Læs også vores nye prognose: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/cb9350a4-861b-43a1-8826-77c70514c778/DK

At krisen som følge af den nye coronavirus er meget dyb står stadig mere klart, men der bliver også gjort rigtig meget for, at den ikke skal bide sig fast. I Danmark har vi set en voldsom stigning i de lange realkreditrenter, og det hjælper ikke ligefrem. Vi går lidt ned i maskinrummet og ser på, hvorfor renterne er steget så meget, og på, hvad fremtiden kan tænkes at bringe.

Ugen har budt på meget store udsving på finansielle markeder efter, at den nye coronavirus spreder sig hurtigt i Europa og USA. Regeringer og centralbanker er kommet på banen, især med tiltag, der skal hjælpe virksomheder med at overleve på kort sigt. Men der er mange ubesvarede spørgsmål, ikke mindst efter et uheldigt pressemøde i Den Europæiske Centralbank.

USA’s centralbank har reageret på spredningen af coronavirus med en rentenedsættelse, og der er mere på vej fra dem, men næppe fra Den Europæiske Centralbank. Rentenedsættelser ændrer ikke ved, at der er grund til bekymring også for de økonomiske effekter på kort sigt – men kan hjælpe genopretningen bagefter.

Aktiemarkedet har reageret meget negativt på, at den nye coronavirus for alvor spreder sig uden for Kina. Sygdommen, og kampen mod den, er da også noget, der kan få ganske alvorlige økonomiske konsekvenser på kort sigt, også selv om man må regne med, at det går over igen.

Den stærke dollar siger meget om udsigterne på hver side af Atlanten, og der skal mere end et par gode europæiske nøgletal til at rykke ved, at amerikansk økonomi ser langt mere robust ud end europæisk. Det ikke mindst fordi manøvrerummet er et helt andet for den amerikanske centralbank end i ECB, og fordi en række af de midlertidige risici vi ser for tiden tegner til at ramme europæerne hårdest.

Mens den danske vækst kom pænt ud af 2019, så det langt mere sløjt ud i Tyskland, hvor industrien endnu ikke er kommet på fode. For tyskerne er der ikke meget hjælp at hente på den korte bane fra den Corona-ramte kinesisk økonomi, eller på den lidt længere bane fra den hemmelige finanspolitik, hvor uroen i tysk politik indvarsler endnu en periode med stilstand.

Politisk larm løber med overskrifterne, og virksomhederne er kastebold i handelskonflikter, men det vigtigste i USA’s økonomi er forbrugerne, og de har det fint. Virusudbruddet er gledet i baggrunden som markedstema, mens produktionen i Tyskland igen skuffer fælt.

Selv om det nye udbrud af coronavirus helt klart får økonomiske konsekvenser, så ser aktiemarkedet det mest som noget kortsigtet, også understøttet af nogle overraskende gode regnskaber fra virksomhederne. Og så er det jo nu, at Brexit endelig sker – eller er det?

Den kinesiske nytårsfest begynder nu, men landet er ramt af et alvorligt virusudbrud, som har ført til dødsfald og som temmelig sikkert også kommer til at kunne ses i økonomien, som ellers var på vej fremad. Og så er der god mulighed for en rentenedsættelse i Storbritannien i næste uge.

Som ventet fik vi en delvis handelsaftale mellem USA og Kina i denne uge, men vi fik også tal, der viste en BNP-vækst i Tyskland på kun 0,6 procent i 2019. Der er store problemer i især bilindustrien, men for de fleste tyskere går det egentlig meget godt – for nu.

Konflikten mellem USA og Iran gav et hop i olieprisen, som nåede at skabe økonomisk bekymring før markedet faldt til ro igen, for olien fra Mellemøsten er stadig en stor magtfaktor. Og så trækker det lige så langsomt op til en dansk rentestigning, om end en lille en.

2020 bliver ifølge vores prognose året, hvor væksten går ned og faldet i arbejdsløsheden stopper, og får vi ret i det, er det faktisk ikke så dårligt endda. Men meget afhænger af politiske forviklinger ude omkring i verden, og her er der fremgang i forhold til handelskrigen, men til gengæld fornyet bekymring omkring Mellemøsten. Læs også vores nye prognose her: https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/9c14310f-83b0-4987-966b-7304d02f9747/DK

I årets sidste Markedspladsen ser vi tilbage på en uge, hvor der kom en mystisk renteforhøjelse i Sverige, og frem mod et år, hvor renterne godt kan kravle lidt opad andre steder også, hvor der er stor spænding om retningen for økonomien, og hvor det ser ud til, at der virkelig vil ske noget på markedet for grønne obligationer.

Risiko for kaotisk Brexit i januar er nærmest væk, og med lidt held er der fremskridt i handelsforhandlinger. Men der skal meget mere til, før Den Europæiske Centralbank og den nye chef, Christine Lagarde, begynder at overveje ændringer i politikken. Til gengæld er de gået i gang med at overveje, om målsætningen skal justeres, og det skal jo nok ses i lyset af, at det ikke går så godt med at leve op til den gamle målsætning.