Markedspladsen - Ugens Vigtigste Nyheder Fra Dansk Og International Økonomi

Blandt ugens mange begivenheder zoomer vi ind på det britiske valg, hvor målinger tyder på sejr til Boris Johnson, og dermed mulighed for ham til at gennemføre sin skilsmisseaftale med EU. Men der er meget stor usikkerhed om de målinger, og selv med skilsmisse på plads er der rigtig meget, der kan gå galt i de efterfølgende forhandlinger om den egentlige aftale.

Den globale afmatning begyndte i Kina, og nu er der tegn på, at det værste er overstået der for denne gang. Det nærer håbet om, at vi kan få lidt mere vækst i verden, snarere end en ny økonomisk krise.

Skuffende vækst, historisk lav rente, ingen prisstigninger, aldrende befolkning. Vores virkelighed i dag har været Japans i mange år. I denne specialudgave af Markedspladsen ser vi på, hvor bekymrede vi skal være for at havne i Japans situation, og hvad vi kan lære af den. Japan er et alvorligt eksempel på, hvad der kan ske, når man ikke tager hånd om problemerne i tide. Men det er ikke kun skidt, for set med den enkelte japaners briller går det nu ikke så ringe endda. Podcasten er blevet optaget 20/11/2019.

Afmatning i Tyskland, handelskrig og Brexit fylder meget, men det er nok så vigtigt for os i Danmark, at Sverige er inde i en klar afmatning, som sagtens kan blive værre. I Norge er der til gengæld fuld fart på økonomien.

Bedre nøgletal har fået centralbanken til at sige, at man ikke skal regne med flere rentenedsættelser i USA. Man kan dog godt diskutere, hvor meget bedre det egentlig går, og en del afhænger også af, hvordan handelskrigen udvikler sig.

Det lysner på handelsområdet, og risikoen for en økonomisk krise er aftaget. Det har sendt aktiekurser og renter op i ugens løb, men det er stadig sin sag at finde den rigtige investereringsstrategi i en verden, hvor man kun kan forvente meget lidt afkast. Vi har Danske Banks nye chefstrateg Henrik Drusebjerg i studiet.

I september kunne boligkøbere optage fastforrentede lån med en rente på en halv procent, men siden er renterne steget. Det skyldes en kombination af, at verden set lidt mindre risikabel ud, og at der er mindre tro på, at Den Europæiske Centralbank kan og vil presse renterne ned.

Stemningen er dårlig blandt dem, der overvåger verdensøkonomien, men der er også lyspunkter. Meget af den globale svaghed i øjeblikket kommer fra såkaldte emerging markets som Kina, Indien, Brasilien og Tyrkiet, og mange af de steder begynder det at se lidt bedre ud. Det hjælper blandt andet, at USA sætter renten ned, som de formentlig gør igen i næste uge.

Boris Johnson har landet en aftale med EU. Nu er spørgsmålet, om han også kan få den igennem parlamentet derhjemme, men selvom det ikke lykkedes at samle flertal, er det godt nyt, for med den er risikoen for et aftaleløst Brexit blevet væsentligt mindre.

Ugen har budt på små lysglimt i forhold til både handelskrig og Brexit-processen, og det er noget af det, som man holder øje med på valutamarkedet, hvor de to ting har styrket dollaren og svækket pundet kraftigt. Men nok så vigtigt er det, hvordan det rent faktisk går med økonomien, og her er billedet ikke alt for lyst.

Ugens nøgletal tyder på, at problemerne inden for industrien er ved at brede sig til resten af økonomien i blandt andet USA. I Danmark er væksten stadig høj, men det regner vi ikke med kan fortsætte, selv om der bestemt er meget godt at sige om dansk økonomi.

Ugens nøgletal har vist, at det går lidt mere den gale vej for industrien i Europa, og tallene i Tyskland er på kriseniveau. Noget af det skyldes politisk usikkerhed, og den er ikke blevet mindre efter ugens kaos i Storbritannien og processen mod Donald Trump.

USA satte renten ned, men oplevede også et mystisk hop i renterne på pengemarkedet. Droneangreb sendte olieprisen i vejret. Norges Bank satte renten op, og den danske krone kom under et mildt pres. Ugen var ikke kedelig, og i næste uge får vi mere at vide om, om den globale afmatning er fortsat i september.

Markedet kom på rutsjetur ovenpå Mario Draghis sidste møde som ECB-chef, hvor den længe ventede pengepolitiske pakke i sidste ende blev en skuffelse. Spørgsmålet er nu, hvad banken kan gøre, og om der er udsigter til en håndsrækning fra de europæiske politikere i form en mere ekspansiv finanspolitik.

Den britiske regerings hårde Brexit-linje har fået gevaldige slag, men det betyder ikke, at risikoen for et Brexit uden aftale er drevet over. Og så ser vi frem til en uge, hvor renten med stor sandsynlighed bliver sat ned.

Industrien i Tyskland lider, og risikoen er, at det spreder sig til resten af økonomien, og at der vil blive gjort for lidt og for sent for at modgå det. Også i Sverige bremser økonomien op, og Danmark er udsat, selv om der omvendt også er meget, der går rigtig godt herhjemme lige nu.

Danskerne er blevet mere økonomisk trygge, men mørke skyer samler sig så småt om dansk økonomi. I denne lidt længere podcast tager vi en snak om rapporten ”Danskernes Økonomiske Tryghed 2019”, der blandt andet går tæt på, hvad konjunkturerne betyder for vores tryghed, hvorfor vi er blevet mindre optimistiske omkring boligmarkedet, hvordan vi bruger penge, og hvordan det adskiller sig fra tidligere opsving. Læs hele rapporten her: danskebank.dk/tryghed

Også august tegner småsløjt for global industri, og afmatningen rykker tæt på Danmark. Udsigten er til rentenedsættelser i Europa, med lidt større uklarhed i USA. Men hvem er det, der har lyst til at investere i obligationer med negativt afkast?

Risikoen for en ny økonomisk krise er steget med nye dystre signaler fra blandt andet USA og Tyskland. Det gælder også for Danmark, selv om ind til videre går fint her. Men vi er bedre rustede end tidligere, og kommer krisen ser det ud til, at den ikke bliver så dyb.

Når renterne bliver ved med at sætte bundrekorder skyldes det ikke mindst, at det ikke længere virker så sandsynligt med en løsning på handelskrigen mellem USA og Kina inden næste års valg. Men alt kan ske, især når det begynder at gøre mere og mere ondt på vigtige amerikanske vælgere.